11. dec. 2008 – kl. 14.01

Ny overenskomst med HK/Forbundet

DJ har indgået en ny 3-årig overenskomst med HK, der sikrer medlemmerne en række nye goder. Alle medlemmer stemte ja ved urafstemning.

DJ har indgået en ny overenskomst med HK/Forbundet for de 29 journalistiske medarbejdere, der arbejder på forbundets magasiner.

Overenskomstens økonomiske ramme over alle tre år udgør 12,65 %, hvilket svarer til det resultat HK selv skaffede sine medlemmer i forårets overenskomstforhandlinger.

Blandt forbedringerne i den nye overenskomst er blandt andet, at løntrin og løntillæg reguleres i henhold til den kommunale lønjusteringsaftale for perioden 1. april 2008 til 31. marts 2011, og at der i øvrigt afskaffes decentralløn og indføres funktionstillæg.

Samtidig forhøjes fritvalgskontoen til i alt 7,37 %, og den kan nu bruges til at købe fridage.

I den nye overenskomst er der ligeledes, efter ønske fra ledelsen, indført såkaldt normtid. Medarbejdere på normtid er ansat på 37 timer om ugen. Denne ordning gælder udelukkende for nyansatte.

Mens pensionsprocenten i overenskomstperioden forhøjes til i alt 20 %, er der i den nye aftale også lavet en seniorordning for medarbejdere over 60 år, der har en anciennitet på mere end 12 år.

Som et stort ønske fra medlemmerne side, sikres det i overenskomsten, at tillidsrepræsentanten er frikøbt i fire dage om måneden til udførelse af fagligt arbejde.

 


Juridisk konsulent Christian Dølpher har forhandlet den nye overenskomst i HK/Forbundet. Foto: Thomas Tolstrup.

Tags: Overenskomst Af: Troels Johannesen

Relateret indhold

Overenskomster med barsel
Der findes mange forskellige barselsordninger i DJs overenskomster.
Læs mere
Ferie og deltid
Er du ansat på deltid, har du ret til det samme antal feriedage som fuldtidsansatte. Men du har blot din deltidsløn at holde ferie for.
Læs mere
Overenskomstansættelse
Læs her, hvad du skal være opmærksom på, når du skal ansættes på en overenskomst og skal aftale din startløn.
Læs mere

Relaterede nyheder

DJ-DMA: Den afgørende fase
Overenskomstforhandlingerne på dagbladsområdet er i de kommende dage på vej ind i en vanskelig og afgørende fase.
Læs mere
DJ: Reallønnen skal sikres i OK-forhandlingerne
Overenskomstforhandlingerne mellem DJ og Danske Mediers Arbejdsgiverforening startede i dag i Pressens Hus i København. Forhandlingerne omfatter næsten 3000 medlemmer – og er dermed DJs klart...
Læs mere
Danske Fagmedier tiltræder Fællesoverenskomsten
Den tidligere Aller-ejede magasinvirksomhed er blevet medlem af DMA.
Læs mere