01. dec. 2008 – kl. 08.12

DF angriber ytringsfriheden

Hans Jørgen Bonnichsen skal selv bestemme om han vil udtale sig til medierne. Alt andet er et anslag mod hans ytringsfrihed og et anslag mod demokratiet, mener DJ.

Dansk Folkeparti forsøger, at give tidligere forhenværende operative chef for PET Hans Jørgen Bonnichsen mundkurv på.

Sådan kan DJs holdning til den aktuelle debat om og med Hans Jørgen Bonnichsen og hans udtalelser til medierne kort beskrives.

”Det er dybt problematisk og et alvorligt anslag mod demokratiet, at Dansk Folkeparti forsøger at give Hans Jørgen Bonnichsen mundkurv på. Bonnichsen har sin ytringsfrihed og bruger den, når han optræder i medierne som ekspert på et højaktuelt område af stor interesse for offentligheden.” siger Mogens Blicher Bjerregård, formand for DJ.

Mogens Blicher Bjerregård er forundret over, at Dansk Folkeparti, der i andre sammenhænge slår sig op som forkæmper for ytringsfriheden i denne sag forsøger at få en mand med indsigt til at tie.
 
”Jeg er meget overrasket over, at Dansk Folkeparti nu pludselig ønsker ytringsfriheden indskrænket. Det er og skal være Bonnichsens helt eget valg, om han ønsker at udtale sig til medierne om disse meget kontroversielle sager.”

”Hvis journalisternes kilder på den måde søges stækket, går det ud over journalistikken og mediernes muligheder for at give befolkningen nuanceret baggrund og viden,”
 
”Hvis det skulle lykkes at lukke munden på Bonnichsen, hvad jeg nu ikke tror, kan jeg godt frygte, hvem den næste bliver, der får mundkurv på”, siger Mogens Blicher Bjerregård.

Se Dansk Folkepartis formand, Pia Kjærsgårds Ugebrev om Hans Jørgen Bonnichsen. Det var dette, der startede den aktuelle debat om Hans Jørgen Bonnichsens ytringsfrihed.

Tags: Mediepolitik Af: Troels Johannesen

Relaterede nyheder

Nej til bødestraf til medierne
I dag lancerer Socialdemokraternes medieordfører i Jyllands-Posten tanken om, at Pressenævnet skal uddele bøder til medierne. Samtidig vil man diktere, hvor berigtigelser skal forefindes i medierne...
Læs mere
Sådan ser DJ på mediestøtterapporten
Dansk Journalistforbund har afgivet sit høringssvar til Styrelsen for Bibliotek og Medier. Fokus er på flere kræfter til innovation, delvis platformsneutralitet og større muligheder for at understøtte...
Læs mere
Stor fusion i mediebranchen: Danske Medier
Syv brancheorganisationer i medieverdenen slår sig sammen til Danske Medier. Dagbladsudgiverne i DDF sætter Ebbe Dal på topposten, mens chefen i den lille organisation FDIM, Morten Helveg Petersen...
Læs mere