21. aug. 2008 – kl. 15.12
Da journalist Lars Wikborg i 2005 gik igennem sikkerhedskontrollen i Kastrup Lufthavn med en grillkniv, var det for at dokumentere en sikkerhedsbrist og gøre offentligheden opmærksom på den. Under normale omstændigheder ville Lars Wikborg ikke stå til at blive retsforfulgt i en sådan situation. Pressefriheden er nemlig beskyttet af Menneskerettighedskonventionens artikel 10 og betyder, at der skal ske en konkret afvejning i hver enkelt sag, og at der skal meget tungtvejende grunde til at kunne straffe journalister i deres professionelle virke. Alligevel blev han efterfølgende dømt for at have overtrådt våbenloven og pålagt at betale en bøde på 3.000 kroner. Dommen blev anket til Højesteret, og Lars Wikborg gik i sidste ende fri.
I dette tilfælde gik det godt, men der er adskillige eksempler fra både ind- og udland, der vidner om en retspraksis, der er med at besværliggøre undersøgende journalistik. Derfor er Menneskeretsdomstolens bygning i Strasbourg nu ramme om seminaret ”The European Protection of Freedom of Expression: Reflexions on Some Recent Restrictive Trends”, der afholdes den 10. oktober. Her vil førende juridiske eksperter, advokater, journalister og forskere diskuterer den herskende retspraksis. Chefjurist i DJ Anne Louise Schelin optræder med et oplæg om sine oplevelser som rådgiver for journalister om pressefrihedsspørgsmål i det daglige.
”Tendensen er ganske tydelig: Efter en periode med udvidelse af pressefriheden er der sket en kraftig opbremsning. I stedet for en konkret afvejning signalerer dommerne, at de simpelthen ikke vil give straffrihed for selv små lovbrud, hvis de begås af journalisten selv i forbindelse med research eller afdækning. Dermed gøres det meget byrdefuldt for journalister at bruge et af journalistikkens klassiske metoder,” siger Anne Louise Schelin.
Undergravende effekt
Det er en tendens, som chefjurist Anne Louise Schelin finder bekymrende.
”Det kan i sidste ende betyde, at færre journalister har mod på at begå mindre ulovligheder, hvis det er det, der skal til for at sikre offentligheden kendskab til væsentlige uregelmæssigheder, der har stor samfundsmæssig interesse,” siger hun.
Det betyder at historier, som den fra Grevil-sagen, hvor to journalister fra Berlingske Tidende viderebragte et fortroligt dokument i offentlighedens interesse, bliver sværere at lave. Selvom også denne sag endte til fordel for journalisterne, er det meget voldsomt at blive tiltalt for straffelovsovertrædelser. Ydermere risikerer journalisterne pletter på straffeattesten og i sidste ende måske også et fængselsophold.
”Det er helt klart, at man skal stille skærpede krav til det journalistiske formål, hvis der skal kunne gives straffrihed for at overtræde loven i pressefrihedens tjeneste, men hegnet er i øjeblikket ikke placeret korrekt,” siger Anne Louise Schelin.
International tendens
Formålet med seminaret er at få en dybdegående debat om den restriktive tendens.
”Vi skal simpelthen tage fat og drøfte tendensen ud fra de forskellige roller og kompetencer, vi har. Vi skal først og fremmest udveksle synspunkter og erfaringer og finde frem til, om der rent faktisk er en tendens, og hvad den nærmere går ud på. Derefter skal vi så drøfte perspektiverne,” siger Anne Louise Schelin.
Seminaret er stablet på benene i et samarbejde mellem det franske Robert Schuman Universitet og det belgiske Gent Universitet, der har tradition for at forske i journalistik og mediejura.
”I Danmark tror vi, at vi er så specielle, når vi møder de her problemer med domspraksis i sager om presse- og ytringsfrihed. Men det viser sig, at journalister i andre lande også kæmper mod den samme restriktive tendens. Jeg håber på en frugtbar og kompetent debat i Strasbourg, men det er vigtigt, at det ikke kun er os jurister, der fokuserer på emnet. Selv journalister lukker ofte ørerne, når vi jurister taler. Men alle, der værdsætter demokratiet, bør være med til at fokusere på problemet,” siger Anne Louise Schelin.
Læs mere om Lars Wikborgs dom for overtrædelse af våbenloven og senere frikendelse.