26. okt. 2007 – kl. 14.55
Nye praktikregler har ingen indflydelse på ansøgni
Med indførelsen af et ubegrænset antal praktikansøgninger frygtede nogle, at antallet af ansøgninger ville eksplodere. Det var ikke tilfældet, viser tallene fra statistikken, som er offentliggjort i dag, fredag.
Der er 235 ansøgere til 236 opslåede stillinger. Praktiksøgningen er på den måde på sin vis i ansøgernes favør, i lighed med søgerunden for et halvt år siden, hvor der også var en stilling mere, end der var ansøgere.
Denne runde har været anderledes spændende for praktikstederne end de tidligere, fordi der er indført nye regler. De studerende er ikke længere begrænset af kun at måtte søge fem stillinger, men må søge ligeså mange, de vil. Det har givet anledning til ængstelse hos især de medier, som normalt modtager mange ansøgninger. En konsekvens kunne nemlig være, at der ville komme så mange ansøgninger ind, at udvælgelsesproceduren ville blive helt uoverskuelig og forvirrende for alle parter.
Men der har nu ikke været grund til bekymring – de studerende har i år sendt omtrent ligeså mange ansøgninger afsted, som de plejer.
Ansøgerne fra RUC har i gennemsnit afsendt 5,7 ansøgninger, hvilket altså er flere end tidligere, hvor fem har været den øvre grænse. Til gengæld har DJH’erne i snit sendt 4,8 ansøgninger, og en SDU’er har begrænset sig til 4,9 ansøgninger.
For sammenligningens skyld kan man se på Berlingske Tidende, som for et år siden modtog 43 ansøgninger til seks stillinger. De har i år opslået ni stillinger og modtaget 50 ansøgninger. Politiken havde sidste år 44 ansøgere til 7 stillinger. I år får de 43 kuverter til 9 pladser. Dog havde TV2 Nyhederne sidste år 25 ansøgere til 8 stillinger – i år har de 37 ansøgere til 5 stillinger.
Se hele statistikken her
Læs DJs artikel om de nye praktikregler her
Af: Katja Thygesen
Tags:
Jobsøgning,
Studerende
Af: Andreas