09. okt. 2007 – kl. 11.54

Macs, mus og markante meninger

Journalistpraktikant Katja Thygesen blev sendt til Pressefotografernes konference, hvor billedredaktør Per Folkver mandag aften var det naturlige midtpunkt på Nyborg Strand.

Det myldrer med studerende fra DJH’s fotografuddannelse på årets Pressefotografkonferencen på Nyborg Strand. De fylder det meste af vandrehallen på konferencecentret, hvor der mandag aften var mulighed for at få feedback på sit fotografiske arbejde af nogle erfarne fotografer.

Aftenens modedille er keyhangers fra DJ med et navneskilt dinglende fra enden. Med enkelte undtagelser er det kun mænd, der sidder og stirrer på de mange Macintosh-skærme. For de studerende er fotograferne guruer og vejen til fremtiden.

Tobias Selnæs Markussen er en af de håbefulde fotografer in spe, som har skrevet sig på Per Folkvers liste. Når klokken passerer midnat, vil Per have givet sin mening til kende for 14 fotografer, og det vil have taget ham tre timer. Men nu er det Tobias, der er offer for Pers kritiske øjne, mens 16 andre øjne ser på fra sofaens anden side.

Per bladrer flygtigt gennem billederne på Mac’en. Lytter uopmærksomt til det, Tobias fortæller om billederne, mens hans øjne forsvinder ind i skærmen foran sig. Han roser Magnus’ arbejde i første omgang. Men han har ikke kun ros tilovers for den unge fyr med kasketten.

”Det der er pissegodt fotograferet, men du kan gå rundt en formiddag og tage 50 billeder af det der. Hvad fanden skal jeg bruge det til?”, spørger Folkver.

Tobias prøver at forsvare sig, men det preller af på Per. Han tror på, at Tobias kan mere.

De to giver hinanden hånden og smiler pænt. Og Pers næste offer sætter sig ned og langer sin Mac over til Per. Per kigger flygtigt billederne igennem med sin venstre hånd i tænkestilling. Pegefingeren op ad kinden, tommelfingeren under hagen, de resterende tre fingre bøjet ind over munden. Så er der kun kort vej, når han skal pege på skærmen.

Sidste udskænkning og mus i sengen
Stemningen på Nyborg Strand er som til en fest. Munter, livlig og levende ligesom snakken er det. Men inden længe råber bartenderen om sidste udskænkning.

Den næste halve time har han og hans kvindelige kollega for travlt til at se deres kunder i øjnene.

Og netop i den ende, hvor baren er sat op, befinder der sig en ganske anden flok fotografer. Det er dem, som er en halv eller hel generation ældre end de studerende. De er her ikke for at få feedback på deres billeder, men til gengæld for at udveksle opdagelser og oplevelser og nyde et par fadøl med deres kolleger – så længe baren da stadig er åben.

De mere erfarne fotografer holder sig i grupper af tre eller fire og står henslængt og afslappet og smalltalker i varmen.

Tilbage ved Per Folkver er et andet fotografisk topnavn stødt til. Henrik Saxgren har indtaget pladsen på Pers højre side, og kan ikke lade være med at klemme et par enkelte kommentarer ind til den studerende, som suger hvert et ord til sig med alle sanser.

Kl. 23.55 tager Per imod listens sidste unge fyr med kasket, og et kvarter senere sender han ham videre i systemet.

”Nå, var der nogle gode?” spørger Henrik Saxgren. Per tænker sig lidt om, nikker så hemmelighedsfuldt og går sin vej uden at sige noget.

Det kan være, Per Folkver vidste noget om musen.

For natten til tirsdag, hvor PF-konferencen fortsatte, vågnede praktikant Katja ved lyden af en mus på værelset på Nyborg Strand. Det var der heldigvis ikke nogen pressefotografer, der opdagede, for så havde denne artikel haft en hel særlig illustration...

Af: Katja Thygesen

Tags: Fotograf/pressefotograf, Studerende Af: Andreas

Relateret indhold

Pressefotografer
Hvordan er freelancemarkedet på området, og hvad skal du tage bestik af i din prissætning?
Læs mere
Organisationsbladene
Hvordan er markedet for freelancere, og hvad kan du tage bestik af i din prissætning?
Læs mere
Magasinområdet
Når du som freelancer skal prissætte dig på magasinområdet, er der en række aftaler og andre pejlemærker, du kan tage bestik af
Læs mere

Relaterede nyheder

Pressefotograferne fylder 100 år
Det er i år 100 år siden, at Pressefotografforbundet blev stiftet. Det fejres med flere begivenheder gennem året.
Læs mere
Årets Pressefoto nominerer 21
Den 2. marts kåres vinderne af Årets Pressefotos blandt flere end 3000 fotos fra 210 deltagende fotografer. I dag afsløredes de nominerede.
Læs mere
Tid til Kravling 2012
Der er nu åbnet for indstillingerne til årets Kravling og fotokravling, hvor to kompetente komiteer skal vurdere, hvem der løber med hæderen og de 15.000 kroner.
Læs mere

Arrangementer

Lyd og video på nettet - Ti trin til podcasting der betaler sig (Betalingskursus)
Lyd og video på nettet eksploderer, og stadig flere ønsker at få indholdet med på mobil, iPod eller iPad. Podcasting er en metode til at udgive lyd og/eller video, så brugerne kan abonnere på...
Læs mere
Video til nettet - Gør billederne levende
Freelancegruppen og pressefotografforbundet tilbyder et kursus i web-tv, skræddersyet til freelancepressefotografer og freelancejournalister, som gerne vil have en ny vare på hylden
Læs mere
Ny fotograf? Få gode råd til at komme i gang med forretningen
Fotografer skal klare sig på et hårdt marked. Kunderne kommer ikke af sig selv og det kan være en udfordring at tjene penge nok. Få hjælp til at komme godt i gang
Læs mere