26. okt. 2007 – kl. 15.34
Fornuftig tv-aftale for fodbolden
DJ roser Dansk Boldspil Union for at sælge sine rettigheder til en landsdækkende tv-kanal. Unionen tænker langsigtet ved at sælge til TV2, mener Mogens Blicher Bjerregård.
DBU solgte i ugens løb sine tv-rettigheder til herre landsholdets hjemmekampe frem til 2012 til TV 2. Det er MTG, der ejer VIASAT, der står for kanalerne TV3 og TV3+, ikke tilfredse med, fordi virksomheden eftersigende havde budt en højere pris for de populære fodboldrettigheder.
Men i Dansk Boldspil Union (DBU) valgte man altså færre kroner i kassen og flere fodboldinteresserede, der kan følge landsholdets hjemmekampe. Og det er fornuftigt, mener DJ:
”Jeg synes, at er et meget fornuftigt valg af fodboldunionen”, siger Mogens Blicher Bjerregård, formand i DJ: ”De store sportsorganisationer som nyder bred opmærksomhed i samfundet, har en forpligtelse til at lade sine produkter komme flest mulig til gode. Derfor er jeg glad for, at hjemmekampene fremover stadig kan ses på landsdækkende fjernsyn”, siger DJs formand.
”Sporten skal passe på, at den ikke lukker sig om sig selv, og bliver en elitær hobby for de, der har råd. Her er landskampe et godt eksempel på, at man har et produkt som er populært over hele landet, på tværs af indkomster, og så mener jeg ikke man skal holde nogen ude ved at vise kampene på betalingskanaler”, siger Mogens Blicher Bjerregård, der mener, at det er en langsigtet løsning for interessen for fodbold at lade den vise på en landsdækkende kanal.
Der kan læses mere om DBUs aftale med TV 2.
Tags:
Digitale medier,
Radio og TV
Af: Andreas