25. okt. 2007 – kl. 15.20

DJ: Større opmærksomhed om journalisters sikkerhed

1000 journalister, pressefotografer, kamerafolk m.m. har inden for de seneste ti år betalt med livet på deres arbejde i krigs- og konfliktzoner. Det er et skræmmende højt tal, og tendensen går i den gale retning. Allerede inden vi skriver den 1. november er 161 mediearbejdere blevet dræbt på deres arbejde med Iraq og Afghanistan som de absolut farligste steder.

Det var derfor også med de alvorlige miner, at International News Safety Institute (INSI) i går onsdag holdt sit årsmøde i Berlin. Et møde, hvor der blev sat fokus på en videreudvikling af de særlige sikkerhedskurser, som organisationen har stået for i Afrika, Asien og Latinamerika, så kurserne i fremtiden bliver en del af en mere overordnet strategisk tilgang til sikkerhedsarbejdet, oplyser Mogens Blicher Bjerregård, der deltog for DJ i mødet i Berlin.

”Vi fik en meget stærk personlig beretning fra BBC-journalisten Alan Johnston, der sad som gidsel hos en palæstinensisk jihad-gruppe i 114 dage tidligere på året. En fortælling, der gjorde dybt indtryk og som viser, at der netop er behov for at udvikle sikkerhedsarbejdet på mange måder."

"Andre fortællinger handlede om den store forskel, der er på journalister fra de store mediestationer, der efter endt arbejde kan tage tilbage til luksuslivet og på de lokale journalister, der reelt kun har ét valg, nemlig at tage ud på ”slagmarken” igen for at rapportere. Og alt for mange medier brugere sådanne stringere uden at tage ansvar for deres sikkerhed,” siger Mogens Blicher Bjerregård.

INSI har 94 medlemmer fordelt på journalistforbund, medieorganisation og medier, dog primært elektroniske medier. I Danmark er ud over DJ også TV2 og DR medlemmer af INSI. ”Men vi skal have flere danske medlemmer specielt fra dagbladsbranchen, som også har et ansvar for at bidrage til arbejdet” siger Mogens Blicher Bjerregård.

Han siger, at der er et enormt behov for at udvikle sikkerhedsarbejdet målrettet til de forskellige grupper, så det også kommer til at handle om forsikringer, akut hjælp, netværk der træder til, når en kollega pludselig sidder fængslet etc. Med flere medlemmer får INSI bedre muligheder for at styrke dette arbejde.

Også herhjemme sætter DJ nu mere fokus på sikkerhedsarbejdet. Senere i november mødes en gruppe tillidsfolk i DJ med Update for at drøfte, hvordan sikkerhedsarbejdet for DJ-medlemmer kan udvikles ud over den træning, medierne allerede i dag sørger for.

INSI: http://www.newssafety.com/

Tags: Safety, Fotograf/pressefotograf, Journalist, Freelance Af: Andreas

Relateret indhold

Hvorfor er jeg medlem?
Medlemmer i DJ fortæller personlige beretninger om, hvornår og hvordan de har haft brug for en særlig indsats fra DJ. 'Journalisten' bringer i vinteren 11/12 en lang række medlemshistorier i...
Læs mere
DJ er en god jurist i ryggen
Lone Bolther Rubin fik i 2011 kontante fordele ud af sit medlemskab af DJ. Som freelancer kan hun trække på forbundets jurister, og det fik hun brug for, da hun pludselig stod med værdifulde...
Læs mere
Fotografer (reklame, portræt m.m.)
Hvad skal du tage for et billede, hvad er ophavsret, hvad skal du gøre når en kunde ikke betaler? Find nogle af svarerne her
Læs mere

Relaterede nyheder

Pressefotograferne fylder 100 år
Det er i år 100 år siden, at Pressefotografforbundet blev stiftet. Det fejres med flere begivenheder gennem året.
Læs mere
Årets Pressefoto nominerer 21
Den 2. marts kåres vinderne af Årets Pressefotos blandt flere end 3000 fotos fra 210 deltagende fotografer. I dag afsløredes de nominerede.
Læs mere
Nydanskere underrepræsenteret i medierne
Ny rapport om nydanskeres repræsentation i mediernes styrker tesen: Nydanskerne er underrepræsenteret, og optræder oftest netop i deres egenskab af nydanskere. Det skal der gøres noget ved, mener...
Læs mere

Arrangementer

Skriv og Sælg www-tekst Århus
Som skrivende har vi alle forudsætninger for at sælge tekst til hjemmesider.
Læs mere
Lyd og video på nettet - Ti trin til podcasting der betaler sig (Betalingskursus)
Lyd og video på nettet eksploderer, og stadig flere ønsker at få indholdet med på mobil, iPod eller iPad. Podcasting er en metode til at udgive lyd og/eller video, så brugerne kan abonnere på...
Læs mere
Video til nettet - Gør billederne levende
Freelancegruppen og pressefotografforbundet tilbyder et kursus i web-tv, skræddersyet til freelancepressefotografer og freelancejournalister, som gerne vil have en ny vare på hylden
Læs mere