26. okt. 2007 – kl. 15.19
Anker Brink Lund, professor ved Copenhagen Business School, skriver i klummen ”Læren fra typograferne” den 20/10-07, at medlemmerne, som nu høster frugterne af DJs arbejde for gevinst ved videreudnyttelse, vil lide samme skæbne som typograferne gjorde for 30 år siden. Da kæmpede de en ulige kamp mod ny teknik og rationalisering af avisproduktion. Men også andre aspekter var vigtige i datidens kamp. I sin artikel skriver Anker Brink Lund:
”De fleste danske journalister stod på medieledelsens side under 1970ernes typografkonflikter. Uden de store sværdslag havde de skrivende fagfolk nemlig stille og roligt gennemført en effektiv magtovertagelse. Først gjorde journalisterne sig uafhængige af statsmagten, så af annoncørerne, dernæst af de politiske partier.”
”Selvfølgelig er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at danske journalister kommer til at lide samme skæbne, som typograferne gjorde i sin tid. Men ikke desto mindre gør Dansk Journalistforbund klogt i at erindre, at den kortsigtede interessekamp – for eksempel lukrative aftaler om ekstrabetaling ved journalistisk genbrug – nok kan give glade kontingentbetalere på kort sigt, men på den lange bane let kan blive pinde til fagets ligkiste.”
Mogens Blicher Bjerregård tager til genmæle i nedenstående læserbrev, som er offentliggjort i forkortet udgave i Berlingske Tidende i dag, fredag. Her er læserbrevet i fuld længde:
DJ indgår aftaler til fremtiden
Dansk Journalistforbund har en klar interesse i, at danske medievirksomheder udvikler sig og kan klare sig i den internationale konkurrence. Derfor har vi gennem de seneste 10-20 år arbejdet målbevidst for at få kollektive aftaler om videreudnyttelse af redaktionelt stof på en måde, der både sikrer den enkelte rettighedshaver og medierne deres handlemuligheder.
Derfor er det også skudt langt over målet, når professor Anker Brink Lund 20/10-07 i Berlingske Tidende i bedste fald uden at vide bedre postulerer, at Dansk Journalistforbund driver rovdrift på ophavsretten. Det er nemlig hvad der i realiteten står, når han kalder det en kortsigtet interessekamp om lukrative aftaler om journalistisk genbrug, der nok kan give glade kontingentbetalere på kort sigt, men på den lange bane let kan blive pinde til fagets ligkiste.
Det forholder sig stort set lige omvendt: På kort sigt er kontingentbetalerne faktisk vrede, fordi vi indgår aftaler på et økonomisk niveau, de finder alt for lavt, men på den lange bane er aftalerne en garanti for faget.
Økonomien i de såkaldte lukrative aftaler udgør nemlig kun cirka 1 – én - procent af den samlede lønsum i mediebranchen. Det er et niveau, der er helt uden betydning, for om medierne kan udvikle sig og være stærke i den globale konkurrence. Det, der imidlertid har meget stor betydning er, at ophavsretshaverne til det stof, der bliver produceret, har ret til at forhandle om deres rettigheder og i kraft af dette igennem de kollektive aftaler kan sikre sig indflydelse på, at videreudnyttelsen af stoffet sker journalistisk forsvarligt og ret til at forfølge misbrug af stoffet til reklameformål o.l., hvilket i høj grad er i borgernes interesse.
At ophavsretten, både de økonomiske og de ideelle rettigheder opstår hos dem, der producerer stoffet og herfra overdrages gennem sædvanlige aftaler, understreger ansvaret for stoffet og sikrer, at man kan stole på, hvad der bliver bragt. Forsvinder disse rettigheder fra journalisterne, vil et vigtigt værn mod misbrug af det journalistiske stof forsvinde - til stor skade for medieudviklingen, som netop er foregået i et tæt og konstruktivt samspil mellem de journalistiske medarbejdere og medieledelserne.
De lokale forhandlinger om videreudnyttelse, flerfunktionalitet, mediesammensmeltning m.m. er en naturlig del af den danske forhandlingsmodel. DJ har forhandlet aftaler om videreudnyttelse, flerfunktionalitet m.m. med alle medier, der har ønsket sig en aftale. Et eksempel på, at Dansk Journalistforbund netop gennem aftaler har kunnet bidrage til en fornuftig udvikling af medierne er ”Nordjyske Medier”, som danner skole mange steder i Europa og længere ud.
Alt dette har Christiansborgs politikere med indsigt i kultur- og mediepolitik længe forstået, og har derfor også afvist at ændre på Ophavsretsloven på dette område. Den fungerer nemlig som den skal, og Dansk Journalistforbund står med begge fødder i virkeligheden og indgår aftaler, der er tilpasset denne. Måske er det også derfor, at vi med aftaler, der tager udgangspunkt i de enkelte mediers situationer, fortsat rekrutterer medlemmer og i det hele taget har en organisationsprocent tæt på 100. Vi indgår nemlig aftaler om medlemmernes fremtid.