05. nov. 2007 – kl. 08.32
Medievirksomhederne må i større grad end i dag se på kompetenceløft som et succeskriterium for at kunne levere den bedst mulige kvalitet til brugerne
En kampagne med navnet Stand up for journalism lanceres i dag, mandag, over hele Europa. Formålet er at værne om journalistik og redaktionel kvalitet, og at øge fokus på journalistikkens rolle i samfundet. Og det er der grund til, for journalistikken er under pres.
Journalistikken og medierne udvikler sig i rasende fart, og journalisterne skal kunne følge med for at opfylde mediernes rolle i samfundet. Derfor er der behov for ny viden og kompetenceløft. Det gælder for mange journalistiske områder, at der enten er brug for oplæring i nye værktøjer, særkompetencer eller undervisning i for eksempel jura, etik og statistik. Medievirksomhederne må i større grad end i dag se på kompetenceløft som et succeskriterium for at kunne levere den bedst mulige kvalitet til brugerne. Journalisternes kompetencer bliver i fremtiden et endnu større konkurrenceparameter.
Der er mange kompetenceudviklingstilbud i mediebranchen, men der er for få, der bruger dem. Mange journalister fortæller, at de ikke har tid til at efter - og videreuddanne sig, at presset på jobbet er for stort, eller at virksomheden ikke prioriterer at betale.. Vi er optaget af at sikre ret til kompetenceløft, så journalistisk arbejde har kvalitet og troværdighed i højsædet.
Godt arbejdsmiljø
Et godt arbejdsmiljø er afgørende for høj redaktionel kvalitet. Der skal sættes nok tid af til research, at interviewe flere kilder og til at bearbejde stoffet. Kvaliteten bliver også bedre af, at der ansættes et bredt spektrum af journalister med forskellige kompetencer på redaktionerne. Forskellige journalister med forskellig baggrund er med til at forhindre ensretning af journalistikken.
Eksplosionen i nyhedsmedier, nye gratisaviser, 24-timers nyhedskanaler på TV, nyheder på Internettet og mobiltelefoner har øget konkurrencen og jagten på nyhederne. Idealerne er at være først, hurtigst og skarpest. Det kan medvirke til, at historierne bliver ensartede, at de baserer sig på én kilde, at der tages flere chancer, og at man risikerer en journalistik, som mindsker befolkningens tro på medierne.
Alle aktører i medierne bør bidrage til at sikre et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø til glæde for både journalister, borgere og for medievirksomhederne.
Brug for mangfoldighed
For at opfylde samfundsopgaven er det væsentligt, at medierne tilbyder mangfoldighed i historier og standpunkter. Privilegier som momsfritagelse og andre støtteordninger er til for at sikre denne mangfoldighed. Ligeledes er det vigtigt at sikre en mangfoldighed af ejere, og at dette fører til flere stemmer i samfundsdebatten. Vi må ikke risikere en monopolisering af ejerskabet i massemedierne, da dette har store følger for den offentlige debat.
Hertil kommer, at den redaktionelle uafhængighed og selvstændighed skal sikres, og at samfundet må sørge for øget indblik og offentlighed omkring magtinstitutionerne, således at borgerne kan deltage i en åben samfundsdebat. I kravet om gennemsigtighed i samfundet bør medierne selv gå forrest for at opnå den største grad af troværdighed.
Ophavsretten
Et fælles værn om ophavsretten er vigtig for journalistikken. Hvis medieejerne får alle rettigheder i en tid, hvor disse ejere bliver stadig færre og stærkere, kan det resultere i, at mangfoldighed bliver til ensretning. Sker det vil borgernes mulighed for at holde sig informeret blive svækket.
Ophavsretten er en rettighed, som giver journalisten mulighed for at have kontrol med sit værk, så det ikke bliver misbrugt eller forvansket. På kontinentet og i Norden er ophavsretten individuel. I den anglo-amerikanske verden har den ansatte ingen ophavsret til eget arbejde. En ordning også mange nordiske medieejere ønsker sig. Det var derfor en vigtig sejr for alle nordiske journalister, da det danske kulturministerium for nylig vedtog ikke at lægge op til en ændring af lovgivningen på dette område.
På en dag, hvor europæiske journalister siger stand up for journalism er det værd at bruge lidt tid på at tænke over, hvordan vi alle sammen passer på journalistikken.
Skrevet af Arna Schram, Elin Florberghagen, Agneta Lindblom-Hulthén, Artos Niemenen, Anna Ellingsgaard og Mogens Blicher Bjerregård, formænd for de nordiske journalistforbund.
Læs mere om Stand up for journalism.
Af: Troels Johannesen