13. dec. 2007 – kl. 20.46

Fire Cavling-nomineringer

Cavling-komitéen er nu blevet enig om, hvem der er nomineret til Cavlingprisen 2007. Fire nomineringer blev det til, valgt ud fra 35 forslag. Og de nominerede er …

Hans Drachmann og Anders Legarth Schmidt, Politiken: Kræftbehandling

Nomineres for at forfølge årsagerne til personlige tragedier for kræftramte mennesker, som berøres af mangelfuld behandling trods store økonomiske bevillinger og politiske løfter. Ved at stille to centrale spørgsmål ’Hvor opstår ventetiden?’ og ’Hvorfor er det ikke løst?’ har de to journalister med deres artikler påvist både mangler og muligheder i kræftbehandlingen i Danmark.

Olav Skaaning Andersen og Niels Christian Jung, DR: Doping

Nomineres for gennem en årrække at have afdækket cykelsportens intensive dopingmisbrug, som i år kulminerede med først Bjarne Riis’ doping-indrømmelse og senere med afsløringen af Michael Rasmussens urigtige oplysninger om sin færden op til dette års Tour de France. Skaaning og Jung har trods folkelig og kollegial modstand vist, at sportsjournalistik kan være både fair og kritisk.

Peter Øvig Knudsen: Blekingegadebanden

Nomineres for sine dokumentariske bøger om Blekingegadebanden, hvor han med klassisk, undersøgende journalistik, nøgtern skrivestil og gennemsigtigt kildemateriale giver en vigtig indsigt i en del af den danske venstrefløj i 1970’erne og 1980’erne. Bøgerne er et stykke perspektiveret og velfortalt nutidsarkæologi, som belyser, hvor langt en gruppe mennesker vil gå for at nå et politisk mål.

Kristian Sloth, DR: Dyretransporter

Nomineres for enkel og slagkraftig nyhedsjournalistik, som dokumenterer ulovlige og uetiske forhold i forbindelse med dyretransporter ud af Danmark. Han har sat fokus på systematisk og bevidst snyd med transporterne, og hans tv-indslag har ført til, at såvel landbrugets top som det politiske system har måttet tage en række initiativer for at standse ulovlighederne.

Vinderen offentliggøres den 9. januar, og prisen overrækkes vinderen ved en højtidelighed i Journalisternes Hus på Gammel Strand den 11. januar kl. 15.

Læs om sidste års Cavling-vinder her

Tags: Cavling Af: Andreas

Relateret indhold

Fundats for Henrik Cavlings Fond
Fundats for Henrik Cavlings Fond
Læs mere
Om Cavlingprisen
Cavlingprisen blev indstiftet 18. december 1944 i anledning af Journalistforbundets 40 års dag og til minde om forbundets stifter, journalisten og forfatteren Henrik Cavling (1858-1933).
Læs mere
Cavling-komitéen
er nedsat af Dansk Journalistforbunds hovedbestyrelse og består af:
Læs mere

Relaterede nyheder

Cavling for vagthunde-journalistik når den er bedst
Journalisterne Ulrik Dahlin og Anton Geist fra Information har netop fået overrakt Cavling-statuetterne for deres arbejde med ”De statsløse”. Læs her Cavling-formand Kurt Strands tale til vinderne.
Læs mere
DJ-formandens Cavling-velkomst
DJs formand Mogens Blicher Bjerregård sagde velkommen til statsminister, nominerede, prismodtagere og gæster ved dagens Cavling-uddeling. Blandt andet ved at minde om, at journalister har brug...
Læs mere
Cavling-prisen 2011 til Information
Cavling-komiteen i Dansk Journalistforbund har valgt at tildele Cavling-prisen for 2011 til Ulrik Dahlin og Anton Geist for deres artikler om statsløse bragt i Dagbladet Information.
Læs mere