21. dec. 2007 – kl. 15.29
DJ og Søren Espersen (DF) indgår forlig
DJ har indgået forlig med Dansk Folkepartis udenrigsordfører og medlem af Folketingets Præsidium, Søren Espersen i en sag om brud på ophavsretsloven.
Søren Espersen bragte en række artikler på sin hjemmeside, uden at forfatterne har givet ham lov til det. I alt krævede DJ 165.000 kroner af politikeren, men forbundet og dets medlemmer har nu accepteret Espersens tilbud om 65.000 kr.
»For os og vore medlemmer har det primære mål været at få Espersen til at anerkende ophavsretten og undgå, at han fremover offentliggør journalistiske artikler på sin hjemmeside. Den anerkendelse har vi fået,« siger faglig konsulent i DJ Christian Dølpher.
DF’s udenrigsordfører bragte i perioden fra 1. januar 2005 og frem til 25. maj 2005 uden tilladelse 57 artikler fra 43 medlemmer af DJ.
Af: Esben Ørberg
Tags:
Erstatning,
Mediepolitik
Af: Andreas