15. sep. 2006 – kl. 14.35

Kinas greb om medierne strammes

Kinas højesteret truer med hårde straffe til embedsmænd, som lækker information til journalister. Det er nyeste tiltag i en stadig strammere mediepolitik, som IFJ fordømmer.

Vandtætte skotter

I denne uge offentliggjorde Kinas højesteret et regelsæt, hvor embedsmænd, der lækker ’upassende’ informationer til journalister vil bliver straffet hårdt. Oplysninger om sager vil ifølge et nyt system kun blive givet gennem særlige retstalsmænd.

Strafferammen var ikke nøje defineret, men det er blandt andet blevet forbudt at skrive nyheder, der omhandler nationale hemmeligheder, forretningshemmeligheder og personoplysninger.

Dette tiltag er blot det sidste nye i en række af stramninger, som de kinesiske myndigheder er i gang med at påføre den nationale og internationale presse. Regeringen har endda sagt, at de ville optrappe overvågningen af medierne op til årets vigtige mærkedage som 40-årsjubilæet for kulturrevolutionens start, 30-året for Maos død og 75-året for kommunistpartiets stiftelse.

Juli måned så for eksempel et lovforslag, der skulle kunne give bøder til medier for at rapportere uautoriseret om naturkatastrofer og andre ’pludselige hændelser’.  

Nyhedsmonopol

Et andet nyligt eksempel er, da Kinas officielle nyhedsbureau Xinhua i sidste uge præsenterede et forbud mod distribution af nyheder, som ’skader Kinas nationalsikkerhed eller -ære’. De nye regler gav Xinhua autoritet til at censurere og fratage tilladelser fra internationale nyhedsbureauer, der opererer i Kina.

IFJ, det internationale journalistforund, fordømmer den kinesiske politik.

”Denne handling er del af et planlagt angreb på ytringsfriheden, som kan komme til at skade Kinas egen økonomiske udvikling,” siger Aidan White, generalsekretær i IFJ.

Med det mener han, at stramning af censuren kan risikere at afskære kinesiske banker og økonomiske institutioner fra vigtige økonomiske nyheder og oplysninger.

”Det er en del af en samlet indsats for at påtvinge en kultur af ignorance og fordomsfuldhed på et tidspunkt, hvor mange samfundsgrupper er ved at opdage fordelene ved frie medier,” siger White.

Udenlandske aviser og satellitkanaler er kun tilladt på hoteller med fremmede gæster, og Kina censurerer også websites. På kendte søgemaskinger som Google og Yahoo! blokeres ord som ’den Himmelske Freds Plads’ og ’demokrati’.

I går mindede den tyske rigskansler, Angela Merkel, den kinesiske regeringschef om, hvor vigtig pressefrihed er, især op til de Olympiske Lege, som bliver afholdt i Beijing i 2008. 

Kilder: IFJ, Washington Post og Berlingske Tidende

Washington Post: 'China Announces Clampdown on News Coverage of Courts'

Tags: Mediepolitik Af: Andreas

Relaterede nyheder

Mediestøtten må ikke beskæres
I 11. time overvejer Regeringspartierne at skære 10 % i mediestøtten, forud for en aftale om et nyt mediestøttesystem. Bliver det til virkelighed, er det falske forudsætninger for mediestøtte-udvalget...
Læs mere
DJ-høring om journalistisk kvalitet
Journalistikken er under beskydning fra mange forskellige sider. Politikere, virksomheder og borgere mener, at mediernes ikke lever op til deres pligt. Nu tager DJ fat, og inviterer til åben...
Læs mere
Ny magasinlov er dårlig for internationalt udsyn
Ny lov om moms på magasiner trykt uden for EU, risikerer at føre til bladlukninger i Danmark og udlandet fordi abonnementerne bliver alt for dyre. Forkert signal at gøre det sværere at orientere...
Læs mere