26. sep. 2006 – kl. 09.27
Kærkommen udvidelse af presselogen
Nyhedsavisen, 24timer og TV 2 News fik i sidste uge plads i Folketingets Presseloge. Det udvider spektret og forbedrer nyhedsstrømmen.
”Det er en stor fordel for medielandskabet, at alle relevante medier er repræsenteret i presselogen. For både læsere og politikere er det vigtigt at komme rundt om forskellige vinkler på de ting, som foregår inden for Christiansborgs mure,” siger Mogens Blicher Bjerregård, formand for DJ.
”De nye mediers krav til plads i presselogen har været helt rimelige, og jeg er glad for, at der er fundet denne løsning”, siger Mogens Blicher Bjerregård.
Nyhedsavisen og TV 2 News har fået tre pladser hver, mens 24timer har fået to. Ud over den ledige plads fra Sky Radio har Folketingets Præsidium besluttet, at Danske Dagblades Forenings i alt 57 pladser bliver skåret ned til 53.
Kampen om taburetterne har efter Nyhedsavisens krav om seks pladser i logen været et omdiskuteret emne på og uden for Christiansborg.
Tags:
Mediepolitik,
Offentlighed/aktindsigt,
Dagblade
Af: Andreas