08. sep. 2006 – kl. 10.55

Byggerod i DR er et rent ledelsesansvar

Den store fordyrelse af DR-byggeriet i Ørestaden må ikke gå ud over programproduktionen eller den journalistiske kvalitet, mener DJ.

Med gårsdagens meddelelse om, at DR’s byggeri i Ørestaden bliver yderligere 630 millioner kroner dyrere end forventet, er der grund til at hæve øjenbrynene blandt iagttagere og involverede parter. I DJ er holdningen klar: byggeprojektets dårlige økonomi må ikke gå ud over programproduktion, kvalitet og arbejdskraft.

”Det er forfærdeligt, at byggeriet af det hus, der skulle give nyt liv, er blevet styret så ringe, at det risikerer at gå ud over hele DR,” siger Mogens Blicher Bjerregård, formand i DJ.

”Jeg vil kraftigt opfordre DR’s ledelse til at finde andre finansieringsveje end at skære ned på programproduktion og journalistisk arbejdskraft. Det er vigtigt, at de ansatte, der ikke har noget som helst med dette rod at gøre, går helt fri. Det er de kreative ressourcer i DR, der for alvor er brug for i kampen om seere, lyttere og internetbrugere”.

”Det vil være et hak i troværdigheden og svække public service-stationen, hvis der bliver skåret ned på kvalitet og produktion", siger Mogens Blicher Bjerregård, der håber på en gennemtænkt løsning, som både seere, lyttere og medarbejdere kan være tjent med.

Tags: DR Af: Andreas

Relateret indhold

DR 2010 - 2012
Overenskomsten omfatter Danmarks Radio
Læs mere
DR løn- og arbejdsvilkår for praktikanter
Overenskomsten omfatter praktikanter, der efter bestået første del på Danmarks Journalisthøjskole beskæftiges i praktikanttjeneste i DR.
Læs mere
Mentor åbner for potentialet
Lene Koogi har qua sit arbejde i DR oplevet store strukturændringer, der har vist sig svær at håndtere for mange af hendes kollegaer. Lene derimod har taget skeen i egen hånd, og efter hun er...
Læs mere

Relaterede nyheder

DR-TR deles i to
Alt tyder på, at fællestillidsmandsposten i DR fremover bliver et ligeværdigt parløb mellem formanden og næstformanden. Nyvalgte Anne Serlev har betinget sig, at hun kan bevare sin journalistiske...
Læs mere
Steen Larsen forlader Hovedbestyrelsen
DJs hovedbestyrelse skal have nyt medlem efter, at DRs fællestillidsmand har besluttet at stoppe. Ind kommer Lotte Dahlmann, der blev valgt som 1. suppleant på sidste delegeretmøde.
Læs mere
DJ-medlem skaffer 275.000 til lokalt stress-projekt
En ildsjæl fra DR Nordjylland har fået 275.000 kr. fra henholdsvis DR Nordjylland og Forebyggelsesfonden til at søsætte et omfattende stress-projekt.
Læs mere