02. okt. 2006 – kl. 15.07

Klar til offentlighed trods aflysning

dag skulle Kreds 1s store Offentlighedskonference have været afholdt. Men på grund af ringe tilslutning er den blevet aflyst. Sagen er overordentlig vigtig, men arrangørerne er for tidligt ude.

Oplægsholdere fra ind- og udland var inviteret til Radiohuset på Rosenørns Allé på Frederiksberg for at diskutere åbenhed i den offentlige forvaltning som optakt til færdiggørelsen af Offentlighedskommissionens arbejde. Offentlighedskommissionen ventes først at udkomme med sin betænkning i løbet af 2007, hvilket har gjort, at flere medlemmer af kommissionen ikke har ønsket at deltage i Kreds 1’s stort anlagte arrangement.

”Det er drønærgerligt, at Kreds 1 har været nødt til at aflyse deres arrangement, men det tyder på, at de har været lidt for hurtige på aftrækkeren i forhold til udgivelsen af betænkningen”, siger Mogens Blicher Bjerregård, formand for DJ.

”Det er en utrolig vigtig sag, som har brug for så meget opmærksomhed som den kan få, men vi må samtidig indse, at for mange af de journalister, man havde håbet ville deltage, kræver det en højere grad af aktualitet, før der afsættes tid til et sådan emne”, siger Mogens Blicher Bjerregård, der håber, at Offentlighedskonferencen kan gennemføres, når betænkningen er blevet offentliggjort.

Ikke ringere lovgivning
Aflysningen af Offentlighedskonferencen kommer ikke til at betyde noget for det lovgivningsarbejde, der skal foregå efter offentliggørelsen af betænkningen. Heller ikke journalisters indflydelse på betænkningen og debatten herefter vil blive forringet.

”Dansk Journalistforbund har hele tiden haft sæde i kommissionen, og hvad jeg hører derfra gør, at jeg er meget fortrøstningsfuld i forhold til, at vi som journalister får den indflydelse vores position berettiger”, siger Mogens Blicher Bjerregård, der understreger, at DJ er klar til at tage kampen op for bedre offentlighed i forvaltningen, når betænkningen kommer.

Dansk Journalistforbund er repræsenteret i Offentlighedskommissionen af journalist og tidligere HB-medlem Kate Bluhme. Det er kommissionens formand, Folketingets ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen, der afgør, hvornår betænkningen offentliggøres.


Test af linkFoto: Thomas Tolstrup

John Jakobsen

Tags: Organisation Af: Andreas

Relateret indhold

Betalingsservice
Spring køen over og spar penge - brug Betalingsservice.
Læs mere
Sådan bliver du medlem
Tak for din interesse i Dansk Journalistforbund – medier & Kommunikation (DJ).
Læs mere
DJs Kurser
Ansvar for mediernes indhold Om medieansvarsloven, de retlige grænser for ytringsfriheden og Pressenævnet. Underviser: Jurist Anne Louise Schelin Tilmelding: Send en e-mail til Dansk Journalistfor...
Læs mere

Relaterede nyheder

Hvad binder DJ-medlemmerne sammen?
Hvad binder medlemmerne af DJ sammen? I hvor høj grad oplever medlemmerne en fælles identitet? Spørgsmål om identitet bliver den store overligger, når 300 tillidsfolk mødes til Fagligt Forum i april.
Læs mere
Stor fusion i mediebranchen: Danske Medier
Syv brancheorganisationer i medieverdenen slår sig sammen til Danske Medier. Dagbladsudgiverne i DDF sætter Ebbe Dal på topposten, mens chefen i den lille organisation FDIM, Morten Helveg Petersen...
Læs mere
Giver hele sin formue til DJ
DJ-medarbejderne troede ikke deres egne ører, da et medlem for 10 år siden kom forbi og sagde, at han ville testamentere sin formue til forbundet. Nu er Grønholt-Pedersen død og efterlader sig...
Læs mere