17. nov. 2006 – kl. 14.26

Videre i Wikborg-sagen

Medieudvalget i DJ har besluttet at forsøge at få sagen om grill-bestikket i lufthavnen prøvet ved Højesteret. Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg er også inde i billedet.

DJ giver sin støtte til, at Urban-journalisten Lars Wikborgs forsøg på at påvise et sikkerhedsbrist i Københavns Lufthavn nu om muligt tages til landets højeste retsinstans.

Østre Landsret stadfæstede 26. oktober byrettens dom over journalist Lars Wikborg. DJ har besluttet at støtte en ansøgning om tredjeinstansbevilling, så sagen kan blive prøvet ved Højesteret.

”Det er en meget principiel sag om hensynet til pressefriheden, og derfor vil vi gøre alt for at få vores medlem frikendt. Bliver det ikke muligt at få sagen for højesteret, er vi parate til at føre sagen ved Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg”, siger Mogens Blicher Bjerregård, formand i DJ.

Wikborg-sagen handler basalt set om, hvor langt journalister kan gå for at afdække historier af almen interesse. I den konkrete sag ville avisen Urban påvise, at sikkerhedskontrollen i Københavns Lufthavn ikke var god nok. Dette blev testet ved at bringe en grillkniv fra en af lufthavnens restauranter helt frem til gaten. Herefter blev grillkniven afleveret til personalet.

Læs også DJs nyhed om byrettens dom

Tags: Faglige sager, Mediejura, Mediepolitik Af: Andreas

Relateret indhold

AkutLinjen
Medlemmer af DJ kan ringe til DJs akutlinje med akutte mediejuridiske spørgsmål. Se, hvad du kan spørge om, hvor du skal ringe hen, og hvor hurtigt du kan forvente svar.
Læs mere
Konkurrenceret
Konkurrenceloven forbyder selvstændigt erhvervsdrivende at aftale fælles priser og vilkår, der skal anvendes over for kunderne. Det skyldes, at sådanne fælles prislister anses for at være skadelige...
Læs mere
Adgang og akkreditering
Inden du planlægger at dække Folketingets åbning, en landskamp eller andre for vort land så vigtige begivenheder, bør du i god tid undersøge reglerne. Se listen over nogle af de institutioner...
Læs mere

Relaterede nyheder

Berlingske: Nedskæringer fører til arbejdsnedlæggelse
De redaktionelle medarbejdere på Berlingske og BT valgte fredag formiddag at nedlægge arbejdet i protest mod nedskæringer og processen omkring dem. Trods forståelse for denne aktion, opfordrer...
Læs mere
På job i retten – med nyt værktøj
Advokater og anklagere taler samme sprog og kan ofte køre journalister ud på et sidespor, når det gør løs i retten. Men nu har retsreporterne fået deres egen håndbog med gode råd og symptomatiske...
Læs mere
Ophavsret sikrer et levende kulturliv
Mandag skrev Politikens journalist Bjørn Bredal i skarpe vendinger en kommentar om, hvorvidt ophavsret skulle dræbe kreativitet og informationsflow. I dagens avis svarer DJs formand Mogens Blicher...
Læs mere