Vide rammer for offentligt ansatte

Udvalget om offentligt ansattes ytringsfrihed og meddeleret udgav i marts en betænkning, og i den bad flertallet i udvalget ikke om yderligere lovgivning på området. I stedet har Justitsministeriet nu udgivet en lettilgængelig vejledning.

Håbet er, at det vil styrke demokratiet, idet offentligt ansatte nu får mulighed for at tilegne sig information om et område, hvor der hersker megen usikkerhed. Dette skal gøre de offentligt ansatte mere bevidste om deres ytringsfrihed.

Deltag i debatten
Justitsminister Lene Espersen skriver i forordet til vejledningen:

”Offentligt ansattes deltagelse i debatten er ikke blot af betydning for den enkelte ansatte. Det er således i mindst lige så høj grad til gavn for samfundet som sådan, når offentligt ansatte ytrer sig.”

I selve vejledningen understreges det, at offentligt ansatte har samme ytringsfrihed som andre privatpersoner:

”… Det vil sige, at der ikke må fastsættes regler om, at der forud for en offentliggørelse af ytringer skal indhentes tilladelse, ligesom der heller ikke må lægges andre hindringer i vejen for ytringernes offentliggørelse.”

I DJ er man tilfredse med, at vejledningen giver de ansatte i det offentlige et indblik i, hvad man må og ikke må, men mener desuden, at betænkningens kommissorium såvel som vejledningen også burde dække privatansatte, da mange af disse ofte udfører opgaver for det offentlige, og derfor kan have stor almen interesse.

En lov endnu bedre
Ytringsfriheden er begrænset af særlige forhold.

”Man må ikke ytre sig om tavshedsbelagte oplysninger eller fremkomme med ærekrænkende udtalelser,” står der blandt andet i vejledningen.

DJ var sammen med DR, TV2 og Danske Mediers Forum (DMA) i mindretal i udvalget, og har i en mindretalsudtalelse i betænkningen tilkendegivet, at man ønsker en lovfæstelse af offentligt ansattes ytringsfrihed. En sådan vil øge åbenheden i den offentlige forvaltning og journalisters adgang til væsentlige kilder i det offentlige. Dette er i sig selv et vigtigt redskab i forhold til pressefriheden.

”Mindretallet finder, at en lovfæstelse vil kunne reducere de negativt betonede årsager til, at ansatte ikke ytrer sig, så som frygt for at skabe et dårligt arbejdsklima og frygt for karrieremæssige konsekvenser,” står der i betænkningen fra marts.

Mere: