21. nov. 2006 – kl. 16.25

Ny aftale med Polfoto

Efter ni timers forhandling indgik DJ natten til tirsdag en aftale med Polfoto/Danske Mediers Arbejdsgiverforening (DMA) om Polfoto. Aftalen indebærer blandt andet en tidsmæssig begrænsning af brugen af billeder.

Aftalen omhandler overenskomstdækning af Polfoto og vilkår for freelance pressefotografer, der leverer billeder til Polfotos nyhedstjeneste.

Aftalen indebærer, at:

  • Overenskomsten for 24timer fra 1. januar 2007 gælder for Polfoto og for mindre nye aktiviteter i JP/Politikens Hus
  • Salg af fotografens billeder fra Polfoto til kunder uden for Nyhedstjenesten afregnes 50-50
  • Polfotos nyhedstjeneste har ret til at bruge billeder i nyhedstjenesten frit i 2 måneder
  • Timesatsen forhøjes fra 620 til 650 kroner 
  • Dagsprisen forhøjes fra 3300 kr. til 3500 kr.
  • Dagsprisen for garanteret ti vagter pr. måned reguleres fra nu 3100 kr. til 3200 kr.

”Jeg er glad for, at genforhandlingen førte til, at et par væsentlige principielle elementer nu bliver en del af aftalen. Der er en tidsmæssig begrænsning af brugen af billeder i nyhedstjenesten og afregningen til fotografen efter fifty-fifty princippet. Det har været stærkt ønsket”, siger DJ's næstformand Fred Jacobsen, der sammen med Lars Lindskov, formand for Pressefotograf forbundet (PF), forestod forhandlingerne.

Også reguleringen af fotografernes takst og ikke mindst overenskomstdækningen af Polfoto anser Fred Jacobsen som tilfredsstillende resultater.

DJ's hovedbestyrelse skal tage stilling til aftalen på mødet den 4. december, hvorefter den sendes til vejledende urafstemning blandt berørte freelance pressefotografer.

HB-mødet vil blive fulgt op af informationsmøder i København den 11. december og Århus den 12. december, hvor forhandlerne og medlemmer af baggrundsgruppen vil informere og besvare spørgsmål om aftalen.

Aftalen anbefales af et stort flertal i den baggrundsgruppe, der har knyttet til forhandlingerne. Kun pressefotograf Claus Sjödin kan ikke anbefale.

Baggrundsgruppen er:

Pressefotograferne Claus Sjödin, Anders Brohus, John Olsen, Kim Agersten, Kurt Johansen, PF-bestyrelse og FreelanceGruppens bestyrelse, og Søren Skarby fra PFs bestyrelse, John Jakobsen, formand for Fagligt Udvalg, Lars-Bo Larsen, tillidsrepræsentant på Politiken, Jens Rossen, FreelanceGruppens bestyrelse, og faglig konsulent i DJ Claus Iwersen.


Tags: Fotograf/pressefotograf, Freelance Af: Andreas

Relateret indhold

DJ er en god jurist i ryggen
Lone Bolther Rubin fik i 2011 kontante fordele ud af sit medlemskab af DJ. Som freelancer kan hun trække på forbundets jurister, og det fik hun brug for, da hun pludselig stod med værdifulde...
Læs mere
Fotografer (reklame, portræt m.m.)
Hvad skal du tage for et billede, hvad er ophavsret, hvad skal du gøre når en kunde ikke betaler? Find nogle af svarerne her
Læs mere
Hvorfor er jeg medlem?
Medlemmer i DJ fortæller personlige beretninger om, hvornår og hvordan de har haft brug for en særlig indsats fra DJ. 'Journalisten' bringer i vinteren 11/12 en lang række medlemshistorier i...
Læs mere

Relaterede nyheder

Pressefotograferne fylder 100 år
Det er i år 100 år siden, at Pressefotografforbundet blev stiftet. Det fejres med flere begivenheder gennem året.
Læs mere
Årets Pressefoto nominerer 21
Den 2. marts kåres vinderne af Årets Pressefotos blandt flere end 3000 fotos fra 210 deltagende fotografer. I dag afsløredes de nominerede.
Læs mere
Tid til Kravling 2012
Der er nu åbnet for indstillingerne til årets Kravling og fotokravling, hvor to kompetente komiteer skal vurdere, hvem der løber med hæderen og de 15.000 kroner.
Læs mere

Arrangementer

Lyd og video på nettet - Ti trin til podcasting der betaler sig (Betalingskursus)
Lyd og video på nettet eksploderer, og stadig flere ønsker at få indholdet med på mobil, iPod eller iPad. Podcasting er en metode til at udgive lyd og/eller video, så brugerne kan abonnere på...
Læs mere
Video til nettet - Gør billederne levende
Freelancegruppen og pressefotografforbundet tilbyder et kursus i web-tv, skræddersyet til freelancepressefotografer og freelancejournalister, som gerne vil have en ny vare på hylden
Læs mere
Startkursus for skrivende freelancere Århus
Det ultimative dogmekursus for dig, der vil sikkert fra start som skrivende freelancer.
Læs mere