24. nov. 2006 – kl. 14.41
Endnu mere faglig aktivitet
Det er lysten, der skal drive værket. DJ’s Organisationsudvalg holdt møde i tirsdags, og en af udvalgets indstillinger til hovedbestyrelsen er, at DJ skal udbyde langt flere tilbud til fagligt aktive.
På tillidsrepræsentantstævnet i Vejle i september efterlyste DJ’s fagligt aktive forbedringer, især inden for udvalget af kurser og lignende. Det har udvalget taget til efterretning og indstiller nu til hovedbestyrelsen, at de selv vil anbefale ”en række initiativer, der giver fagligt aktive flere tilbud fra DJ.”
Indstillingen anbefaler ikke bare udvikling af kurser for tillidsfolk, men også kurser for nye bestyrelsesmedlemmer i kredse og grupper.
Nyt handlingsprogram
En anden af Organisationsudvalgets indstillinger til HB omhandler DJ’s handlingsprogram, som skal ændres og tilpasses den mission og vision, som forbundet arbejder med i øjeblikket.
Udvalget anbefaler, at hvert udvalg nøje gennemgår de foreliggende udkast til strategier med henblik på at komme med bud på de politiske mål.
Hovedbestyrelsen skal så i marts udarbejde det endelige forslag, så delegeretmødet kan godkende det nye handlingsprogram i april.
Tags:
Faglige sager,
TR
Af: Andreas