13. jan. 2006 – kl. 12.00

DJ og bladtegnerne stifter international pris

Sagen om de 12 Muhammed tegninger i Jyllands-Posten har fået en række medier til at anvende tegningerne, hvilket udløser krav om betaling for videreudnyttelse. Og nu lægges der op til, at betalingen blandt andet skal anvendes til en international pris.

Da tegningerne har været bragt i et meget stort omfang, både nationalt og internationalt, vil der kunne opkræves et betydeligt beløb for udnyttelse af rettighederne. Bladtegnerne har i fællesskab besluttet, at pengene skal anvendes til et særligt formål.

Efter en drøftelse mellem formanden for danske bladtegnere Claus Seidel og formanden for DJ Mogens Blicher Bjerregård er indstillingen til Hovedbestyrelsen i DJ, at pengene skal danne grundlag for en fond til en ny bladtegnerpris, der fortrinsvis skal gå til en engageret udenlandsk bladtegner.

”Ideen er blandt andet at indstifte en pris, der skal uddeles en enkelt gang. På den måde håber vi, at få noget godt ud af denne sag. Det er vigtigt at holde fast i bladtegningernes betydning for den politiske debat, og det vil vi gerne sætte fokus på”, siger Mogens Blicher Bjerregård.             

Beslutningen om hvorvidt DJ skal bidrage til fonden afgøres på næste Hovedbestyrelsesmøde den 24. – 25. januar.

Tags: Erstatning, Ophavsret Af: Andreas

Relateret indhold

DJ er en god jurist i ryggen
Lone Bolther Rubin fik i 2011 kontante fordele ud af sit medlemskab af DJ. Som freelancer kan hun trække på forbundets jurister, og det fik hun brug for, da hun pludselig stod med værdifulde...
Læs mere
Hvorfor er jeg medlem?
Medlemmer i DJ fortæller personlige beretninger om, hvornår og hvordan de har haft brug for en særlig indsats fra DJ. 'Journalisten' bringer i vinteren 11/12 en lang række medlemshistorier i...
Læs mere
Hvor mange rettigheder overgår til arbejdsgiveren/kunden?
Hvor mange udnyttelsesrettigheder, der overgår til arbejdsgiveren/kunden, afhænger af den aftale, der er indgået.
Læs mere

Relaterede nyheder

DJ i debat om ACTA
DJs næstformand reflekterer over det sidste døgns debat om ACTA, og beklager, at hans udmelding om emnet er blevet gjort til hele forbundets holdning, før debatten er foregået internt.
Læs mere
Fakta om ACTA
ACTA er en handelsaftale, der sikrer rettighedshavere mod misbrug af værker. Dansk lov opfylder allerede rammerne for ACTA, så der sker ingen ændring i danske regler, ligesom aftalen ikke vil...
Læs mere
Nu er der 4,6 millioner til tv-folk i DJ
Ophavsretspengene bliver flere og flere til DJs medlemmer. TVGRUPPEN i DJ uddeler i disse dage 2,9 mio. kr. i Copydan-midler til tilrettelæggere og journalister, der har arbejdet på tv-produktionsområ...
Læs mere