09. feb. 2006 – kl. 00.00
EU strømliner kommunikationen
Dansk produceret radio og TV kan være på vej ud i mørket hvis regeringens planer om at omlægge støtten til de danske kunstnere realiseres. Derfor advarer Dansk Journalistforbund nu mod, at de såkaldte blankbåndsmidler i nært forestående lovforslag flyttes fra en direkte betaling til ophavsmændene til at være en del af finansloven. Dette vil have stor betydning for støtten til de kulturelle erhverv.
”Det skader mangfoldigheden i mediebilledet, hvis man omlægger støtteordningen for ophavsmændene”, siger Mogens Blicher Bjerregård, formand for Dansk Journalistforbund. ”Danskproduceret TV og radio er så vigtig for befolkningen, at vi ikke kan gamble med støttemidlerne til de ophavsmænd, der skaber indholdet”, siger Mogens Blicher Bjerregård, der dermed sætter fokus på sagens kerne: at de vederlag der kommer ind fra salg af blanke medier som videobånd, DVDer og CDer skal tilbage til ophavsmændene via et politisk uafhængigt fordelingsprincip.
”Jeg kan frygte, at blankbåndsmidlerne vil gå til i forvejen kommercielt bæredygtige projekter, hvis de lægges ind som en del af finansloven”, siger Mogens Blicher Bjerregård. ”I så fald bliver der kun færre og mere ensrettede produkter at købe fremover”, advarer forbundsformanden.
Baggrund
Når vi som mediebrugere køber blanke CDer og DVDer, tomme videobånd og andre produkter til at optage eller indspille musik eller udsendelser, går en lille del af hvert køb tilbage til de danske ophavsmænd, udøvende kunstnere og kulturproducenter, hvilket sikrer, at rettighedshaverne får del i de penge der bruges på at kopiere kulturprodukterne. Det er denne lille del af salget af blanke medier, der kaldes blankbåndsmidler.
Folketinget skal i den kommende tid afgøre om blankbåndsmidlerne, der hvert år støtter dansk produceret musik, radio og TV, skal lægges under finansloven i modsætning til som i dag at lade de danske rettighedshavere selv fordele midlerne.
Læs DJs høringssvar om blankbåndsmidlerne her
EU har udviklet sig, men det har kommunikationen fra Bruxelles ikke. Sådan lyder begrundelsen for den hvidbog om EU's fremtidige kommunikationspolitik, der nu er blevet udformet og lagt frem til debat. Forslaget, der kommer fra Kommissionens vicepræsident, Margot Wallström, har til formål at gøre EU mere synlig i de europæiske medier og borgerne imellem og ”at komme forståelseskløften mellem borgere og beslutningstagere til livs.”
Hvidbogen lægger op til, at mere debat og dialog og mindre envejskommunikation er vejen frem. Målet er at opbygge en dybere fælles europæisk forståelse på tværs af grænser. Det skal ske ved at:
• flytte EU debatten tættere på borgerne. Tanken er, at skifte fra en Bruxelles baseret kommunikation til at lægge mere vægt på at informere i de enkelte medlemslande.
• vigtige informationer skal være tilgængelige på alle EU's sprog.
• støtte projekter og uddannelser, der samler borgere fra forskellige medlemslande.
• lave fælles digitale biblioteker. Projektet går ud på, at sammenslutte europæiske biblioteker i et netværk af digitale videnscentre, hvor borgere kan trække på informationer fra alle hjørner af EU.
• bruge moderne analyseredskaber som databasen Eurobarometer til at forstå og fortolke holdninger.
• EU får tilkæmpet sig mere plads i medierne. Blandt tiltagene er forslag om at lave konkrete guidelines for den samlede kommunikation og at udvide EU's visuelle medietjeneste Europe by Satellite.
Til webavisen euobserver.com udtaler direktøren for den europæiske afdeling af IFJ, Marc Gruber, at spørgsmålet er, hvor uafhængig og objektiv en styrket medietjeneste ville være.
”Vi har brug for mere professionalisme i det medieindhold kommissionen producerer, ikke spin, og det vil være svært ikke at overskride grænsen til manipulation,” forklarer Gruber.
Margot Wallström forsvarer til gengæld initiativet og understreger, at et bredere indhold er nødvendigt.
”Vi er i stand til at producere mere end bare familiebilleder fra møderne og tilbyde mere indhold, der var relevant for de borgere medierne når ud til,” uddyber hun.
Hvidbogen om EU's kommende kommunikationspolitik blev offentliggjort den første februar og kan hentes på Kommissionens site. Her er det også muligt for privatpersoner at komme med kritik og forslag til ændringer inden deadline sidst i juli.
Tags:
PR og Kommunikation
Af: Andreas