07. feb. 2006 – kl. 13.30

DJ-debat møde om det nye Irak aflyses

Det planlagte arrangement i morgen onsdag den 8. februar om "Det nye Irak – set fra Bagdad" med deltagelse af tre irakiske redaktører er blevet aflyst. På grund af den spændte situation i kølvandet på det tolv Muhammed-tegninger kan arrangementet ikke gennemføres.

”Det er os meget i mod at skulle udsætte arrangementet som vi havde glædet os meget til. Men med den højspændte situation omkring Jyllands-Postens Muhammed-tegninger, må vi nu tænke på sikkerheden for irakerne, som ikke ønsker offentligt fokus på deres personer, idet de skal tilbage til Irak om kort tid ”, siger Mogens Blicher Bjerregård, formand for DJ.

Med karakter af fyraftensmøde var arrangementet åbent og gratis for alle. Mødet er arrangeret af International Media Support, Dansk PEN, Weekendavisen og Dansk Journalistforbund og skulle have fundet sted i Berlingske Tidendes foredragssal.

Arrangementet var et led i en omfattende dialog-aktivitet over flere dage i Danmark med deltagelse af en lang række irakiske mediefolk.

Tags: Mediepolitik Af: Andreas

Relaterede nyheder

Nej til bødestraf til medierne
I dag lancerer Socialdemokraternes medieordfører i Jyllands-Posten tanken om, at Pressenævnet skal uddele bøder til medierne. Samtidig vil man diktere, hvor berigtigelser skal forefindes i medierne...
Læs mere
Sådan ser DJ på mediestøtterapporten
Dansk Journalistforbund har afgivet sit høringssvar til Styrelsen for Bibliotek og Medier. Fokus er på flere kræfter til innovation, delvis platformsneutralitet og større muligheder for at understøtte...
Læs mere
Stor fusion i mediebranchen: Danske Medier
Syv brancheorganisationer i medieverdenen slår sig sammen til Danske Medier. Dagbladsudgiverne i DDF sætter Ebbe Dal på topposten, mens chefen i den lille organisation FDIM, Morten Helveg Petersen...
Læs mere