13. dec. 2006 – kl. 10.40

Ni nomineret til Cavlingprisen

Cavling-komitéen i Dansk Journalistforbund nominerede onsdag aften hele ni journalistiske præstationer til Cavling-prisen 2006. De ni nomineringer dækker over hele 18 journalister.

De nominerede er:

  • Freelancejournalist Tom Heinemann for tv-dokumentaren "Når tilbud dræber", vist på DR1 19. juni 2006. Udsendelsen rejste debat om danske virksomheders og forbrugeres ansvar i forbindelse med produktion i den tredje verden.
  • Journalisterne Thomas G. Svaneborg og Niels Sandøe, Morgenavisen Jyllands-Posten, for deres afsløringer af nepotisme og vennetjenester ved tildeling af lejligheder til familie, venner og ansatte i Lærerstandens Brandforsikring.
  • Journalisterne Jens Høvsgaard, Ulrik Dahlin, Morten Hansen og Gertrud Højlund, Fagbladet 3F/Nyhedsbrevet 3F, for deres artikler om handel med kvinder fra Østeuropa til prostitution i Danmark.
  • Journalisterne Lars Teilmann og Tino Pedersen, Nordjyske Medier, der via en række konkrete eksempler påpeger det problematiske i, at politiet undersøger sig selv i klagesager.
  • Kulturredaktør Flemming Rose, Morgenavisen Jyllands-Posten, for sit forsvar for ytringsfrihed i sin egen avis og en lang række medier i ind- og udland i de diskussioner, som opstod efter offentliggørelsen af Muhammed-tegningerne i efteråret 2005.
  • Journalisterne Charlotte Aagaard og Lotte Folke Kaarsholm, Information, for deres artikelserie om danske museers og auktionshuses udstilling af og handel med stjålne kunstgenstande.
  • Journalist Olav Hergel og fotojournalist Miriam Dalsgaard, Politiken, for artikelserie om flygtninges – og især flygtningebørns – forhold på danske asylcentre.
  • Journalisterne Christian Degn og Stine Skriver for deres afdækning i DR’s forbrugermagasin Kontant i foråret 2006 af den såkaldte kødskandale .
  • Direktør Nils Mulvad, Dicar, og journalist Brigitte Alfter, Information, for via aktindsigt og netværk mellem journalister over hele Europa at fremskaffe oplysninger om landbrugsstøtte i flere forskellige EU-lande.

Vinderen afsløres onsdag den 3. januar - og prisen overrækkes vinderen ved en højtidelighed i Dansk Journalistforbund fredag den 5. januar.

Se mere on Cavling-prisen, indstillingerne m.m.


Jørgen Rohdes statuette af Henrik Cavling
Foto: Michael Daugaard
Tags: Cavling Af: Andreas

Relateret indhold

Fundats for Henrik Cavlings Fond
Fundats for Henrik Cavlings Fond
Læs mere
Om Cavlingprisen
Cavlingprisen blev indstiftet 18. december 1944 i anledning af Journalistforbundets 40 års dag og til minde om forbundets stifter, journalisten og forfatteren Henrik Cavling (1858-1933).
Læs mere
Cavling-komitéen
er nedsat af Dansk Journalistforbunds hovedbestyrelse og består af:
Læs mere

Relaterede nyheder

Cavling for vagthunde-journalistik når den er bedst
Journalisterne Ulrik Dahlin og Anton Geist fra Information har netop fået overrakt Cavling-statuetterne for deres arbejde med ”De statsløse”. Læs her Cavling-formand Kurt Strands tale til vinderne.
Læs mere
DJ-formandens Cavling-velkomst
DJs formand Mogens Blicher Bjerregård sagde velkommen til statsminister, nominerede, prismodtagere og gæster ved dagens Cavling-uddeling. Blandt andet ved at minde om, at journalister har brug...
Læs mere
Cavling-prisen 2011 til Information
Cavling-komiteen i Dansk Journalistforbund har valgt at tildele Cavling-prisen for 2011 til Ulrik Dahlin og Anton Geist for deres artikler om statsløse bragt i Dagbladet Information.
Læs mere