17. aug. 2006 – kl. 16.55

Aviskrig i London

Det er ikke kun i Danmark, gratisaviserne popper op på markedet for at slås om læserne og annoncepengene. Også Londons 7,5 mio. beboere ser for tiden de store bladhuse slås om deres opmærksomhed på gader og stræder – dog er deres brevsprækker foreløbig fri for gratisaviser.

Avis til tetid
Det engelske bladhus Associated Newspapers Ltd, som blandt andet udgiver aftenavisen Evening Standard, har annonceret, at de vil udgive endnu en gratis avis, som vil hedde London Lite. Virksomheden udgiver i forvejen morgen-gratisavisen Metro (uafhængigt af MTG) og formiddags-gratisavisen Standard Lite, som lukker og slukker til fordel for lillesøsteren.

London Lite skal ikke blot konkurrere mod husets egen Metro og den gratis erhvervsavis City AM, men også mod thelondonpaper, som er konkurrenten News Internationals planlagte satsning på området. Både London Lite og thelondonpaper vil være eftermiddagsaviser, og begge vil udkomme i september. Lanceringen af London Lite vil desuden betyde en prisstigning på søsteravisen Evening Standard.

Mind the gap
Den nye avis kan ses både som et direkte modspil til thelondonpaper, men begge aviser kan ses som bladhusenes fælles front mod eventuelle opkomlinge på markedet. De engelske trafikselskaber Transport for London og Network Rail har nemlig besluttet at udbyde eksklusive aftaler, så kun en enkelt gratisavis bliver uddelt på deres stationer.

De store bladhuse vil afholde nye selskaber fra at komme ind på markedet, ligesom det i Danmark er tilfældet med 24timer og Dato, som kæmper side om side mod det islandske avistogt.

Også som i Danmark mener økonomer, at der på lang sigt ikke vil være annoncekroner nok til at alle kan få. Nogle af gratisaviserne må bukke under for presset på et tidspunkt, og denne spådom vil måske afholde mindre selskaber for at bide skeer med de store bladhuse, som har masser af pund i ryggen.


Kilde: MediaGuardian.co.uk (gratis login påkrævet)

Tags: Dagblade Af: Andreas

Relateret indhold

Børsen 2011-2013
Overenskomsten omfatter Dagbladet Børsen
Læs mere
Fællesoverenskomsten 2010-2012, DMA
Overenskomsten omfatter: A/S Sjællandske Dagblade, Adresseavis Kalø, Adresseavisen Syddjurs, Albertslund Posten, Allerød Nyt, Amagerbladet, Bagsværd/Søborg Bladet, Ballerupbladet, Berlingske...
Læs mere
Information 2010-2012
Overenskomsten omfatter Dagbladet Information, Mediefabrikken og Informations Forlag
Læs mere

Relaterede nyheder

DJ-DMA: Den afgørende fase
Overenskomstforhandlingerne på dagbladsområdet er i de kommende dage på vej ind i en vanskelig og afgørende fase.
Læs mere
DJ: Reallønnen skal sikres i OK-forhandlingerne
Overenskomstforhandlingerne mellem DJ og Danske Mediers Arbejdsgiverforening startede i dag i Pressens Hus i København. Forhandlingerne omfatter næsten 3000 medlemmer – og er dermed DJs klart...
Læs mere
Mediearbejdsgiverne: Drop lønsnak i mediestøttedebat
Danske Mediers Arbejdsgiverforening mener ikke at kulturministeren skal blande journalisters lønninger ind i debatten om fremtidens mediestøtte. Læs her interview med DMA-formanden i MediaWatch.
Læs mere