05. apr. 2006 – kl. 09.30

DJ om velfærdsudspil: Usympatisk angreb på ledige

Næstformand i DJ, Fred Jacobsen, ser ikke de store overraskelser i regeringens udspil, men fremhæver, at dele af tiltagene omkring ledige er med til at mistænkeliggøre de arbejdsløse. Eksempelvis skal ledige fremover gå ind på internetportalen Jobnet mindst en gang om ugen for aktivt at søge nye job.

” Her skal den ledige bekræfte, at vedkommende fortsat er ledig og er opmærksom på de ledige job og søger dem,” skriver regeringen i sit oplæg. Tanken er, at de ledige bliver mere opmærksomme og står klar i det øjeblik en jobmulighed nærmer sig i det fjerne.

”I DJ mener vi ikke, at det er nødvendigt at holde ledige i så kort snor. Har man ikke noget arbejde, er der et helt naturligt incitament til at finde et nyt job. Forslaget umyndiggør de ledige,” forklarer Fred Jacobsen.

I en anden del af forslaget lægger regeringen op til at hæve pensionsalderen. Embedsmandsværket i ministerierne har regnet sig frem til, at et typisk arbejdsliv er reduceret med tre år fra 1982 til 2003, selvom folk lever længere. Derfor er regeringens mål at øge tilværelsen på arbejdsmarkedet med gennemsnitligt halvandet år. Helt konkret betyder det, at folkepensionsalderen hæves med to år, så den igen er på 67 år i 2025.

”Det kommer ikke som en overraskelse at pensionsalderen forhøjes, fordi der bliver brug for arbejdskraften fremover. Det har vi sagt hele tiden, men det må så også betyde, at Danske Mediers Arbejdsgiverforening omsider afliver tanken om at sænke pensionsalderen,” vurderer næstformanden.

”Der bør ikke være nogen dato for, hvornår folk skal smides ud fra arbejdsmarkedet. Hvis man har lyst til at arbejde, skal der være mulighed for det.”


Hele regeringens udspil til velfærdsreform kan læses her.
Tags: Ledighed Af: Andreas

Relateret indhold

DJs kursus i jobsøgning
Lær at skrive den jobansøgning der bringer dig til jobsamtale
Læs mere
Ledighedsstatistik
Statistikken omhandler medlemmer af Dansk Journalistforbund, der ikke er elever eller pensionister. Antal ledige er de af DJs medlemmer, der modtager dagpenge i AJKS.
Læs mere
Jobsøgningsmanual
En moderne effektiv metode
Læs mere

Relaterede nyheder

Chili lukkes - information til berørte medlemmer
Aller Media lukker gratismagasinet Chili. 19 medarbejdere fyres, herunder omkring halvdelen DJ-medlemmer. DJ afholder informationsmøde for medlemmer onsdag kl. 16.
Læs mere
Trist med lukning af Urban
Berlingske Media lukker URBAN og stillinger nedlægges i resten af koncernen. DJ håber på, at medarbejderne kan omplaceres i den store mediekoncern.
Læs mere
Der skal fokus på de svageste
Om mindre end et år risikerer DJ at se en større gruppe medlemmer forsvinde ud af a-kassen. DJ sætter i den kommende tid ekstra fokus på de svageste ledige.
Læs mere

Arrangementer

Ny fotograf? Få gode råd til at komme i gang med forretningen
Fotografer skal klare sig på et hårdt marked. Kunderne kommer ikke af sig selv og det kan være en udfordring at tjene penge nok. Få hjælp til at komme godt i gang
Læs mere
Ny fotograf? Få gode råd til at komme i gang med forretningen
Fotografer skal klare sig på et hårdt marked. Kunderne kommer ikke af sig selv og det kan være en udfordring at tjene penge nok. Få hjælp til at komme godt i gang
Læs mere