250 tillidsfolk indleder Fagligt Forum

Vi bringer her uddrag af Bjerregårds indledning. I morgen bringer vi uddrag fra debatten.

”En af de historisk set vigtigste opgaver for Dansk Journalistforbund har været og er fortsat at kunne indgå aftaler på vegne af vores medlemmer. Vi har formentlig Danmarksrekord i antallet af aftaler – i hvert fald, hvis vi ser i forhold til medlemmerne. Med 80 overenskomster for faste og frie samt en lang række videreudnyttelsesaftaler har vi mere end nogen anden faglig organisation bevist, at vi kan forhandle aftaler.

Vi har også den holdning i DJ, at det er de berørte medlemmer, der i sidste ende skal sige ja eller nej til en aftale. Det forpligter både forhandlerne og de berørte medlemmer. Og det er blandt andet gennem sådan et samspil, at det enkelte medlem af Dansk Journalistforbund ser nytten af sit medlemskab.

Det hænder, at medlemmerne i sidste ende siger nej tak til en aftale, og så har vi kun et at gøre, nemlig at gøre arbejdet om. Det sker også, at medlemmerne siger ja tak samtidig med, at en række andre medlemmer bliver urolige, fordi de mener aftalen kan påvirke deres forhold.

Sådanne indvendinger skal altid vurderes i forhold til betydningen af resultatet. Når vi nu ser en ny landsdækkende gratisavis på vej til at live etableret, er det helt oplagt, at vi hurtigst muligt får etableret en overenskomst med avisen, og at det bliver en overenskomst, der matcher de aviser, der kommer i en ny knivskarp konkurrence.

Derfor har Dansk Journalistforbund allerede nu sat dato på forhandlingsstarten. For mig at se kan denne situation bedst sammenlignes med etableringen af en ny overenskomst på TV2. Dengang lykkedes det som noget meget visionært at forhandle en enhedslignende overenskomst på plads. Jeg ser i forhold til ”365 dage” eller Dagsbrún, at vi også her bør kunne præstere en ny overenskomst, der rækker ud i fremtiden.”

Om Polfoto og freelance:

”Forhandlingerne med Polfoto har vist, at det kan være en endog meget vanskelig opgave både at kunne indgå aftaler og samtidig give medlemmerne den tryghed, at aftalerne er en fremtidssikring af deres løn- og arbejdsforhold. Især har det vist sig at være vanskeligt på freelance-området.

Udsalg af honorar og ophavsret – sådan kan kritikken vist godt med få ord beskrives. Evnen til at indgå aftaler er så væsentlig en del af DJ’s opgaver, at vi har behov for en dybtgående diskussion om vores strategi. – Skal vi indgå kollektive aftaler overalt, eller findes der områder, hvor vi skal gå helt andre veje for at søge indflydelse for vores medlemmer. En ting er nemlig sikkert, hvis der er kollektive aftaler, vi ikke kan indgå, skal vi sikre os indflydelsen på en anden måde, ellers mister vi vores berettigelse.

Det gælder også i forhold til ophavsret og videreudnyttelse, hvor den bedste beskyttelse fortsat opnås gennem aftaler og atter aftaler. Gennem 2-3 år har DJ nu deltaget i arbejdet i det såkaldte Kapitel 3 udvalg, hvor ansattes rettigheder er under pres, hvilket også hurtigt kan sætte freelancerne under pres. Et af vores stærkeste kort i arbejdsgruppen har været den meget tætte dækning af aftaler, vi har på netop videreudnyttelsesområdet og at der derfor reelt ikke er noget problem, der skal løses.”

Om ophavsret

”Angrebet på vores ophavsret fortsætter imidlertid i mange spor. Blankbåndsvederlaget risikerer at blive fadet helt ud, fordi politikerne nægter at tage højde for, at det er den nye teknik, nemlig hardware, som efterhånden huser det kopierede ophavsretligt beskyttede stof. Ved at nægte rimelige aftaler, bliver stoffet gjort gratis tilgængelig med det slutresultat, at rettighedshaverne vil miste et tocifret millionbeløb - lige nu 50 millioner kroner, et tal der reelt er væsentlig højere.

Det er tankevækkende, at vi har fået skabt et samfund, hvor det tilsyneladende er i orden, at ophavsretligt beskyttet stof skal være gratis. Resultatet af denne trend vil blive mainstream produkter uden mangfoldighed. Men når vi først dertil, er det for sent at sætte ind. Pluralismen er mere afhængig af ophavsretten, end nogen af os går og forestiller os.”

Om arbejdsmiljø

”I tæt sammenhæng med aftalerne får arbejdsmiljøet stadig større betydning, fordi kravene til den enkelte er vokset ligefrem proportionalt med den teknologiske udvikling. Vores medlemmer vil gerne have gode job, både hvad gælder indholdet og rammerne omkring arbejdet.

Vi er så heldige at være i en branche, hvor vi producerer indhold og i en meget stor udstrækning selv kan påvirke vores arbejde. Det kan synes at være en luksus, men det er nødvendigt i meget stor udstrækning at kunne påvirke sin egen arbejdsdag, når produktion af indhold er forbundet med så høj en eksponering, som er vores medlemmers vilkår.

DJ’s medlemmer får dagligt deres arbejde vurderet offentligt af rigtig mange mennesker. Denne evige evaluering af ens arbejde er særdeles udviklende, men kan også være temmelig barsk. Det slider at være på dag efter dag.

Derfor er både de fysiske rammer og de muligheder, man i øvrigt har for at udføre sit arbejde, helt afgørende for arbejdsglæden og dermed i sidste ende produktet, som læsere, lyttere, seere, surfere og mange andre modtager. Den der gang på gang oplever ikke at kunne være sit produkt bekendt, fordi tiden og mulighederne ikke rækker til det, risikerer svære psykiske arbejdsmiljøproblemer. Vi skal huske på, at hvert eneste produkt i medierne er en del af den demokratiske udvikling.

Omkring halvdelen af vore medlemmer overvejer at skifte job. Det kan der være mange – også gode – grunde til. Men meget tyder på, at en stor del af denne halvdel oplever et så kraftigt arbejdspres, at det er dér hunden ligger begravet.  

Det er ikke ligegyldigt, hvordan den enkeltes ambitionsniveau er, og det er ikke nok, at arbejdsgiveren beder medarbejderne sænke ambitionsniveauet, for det er jo den enkelte medarbejder, der i sidste ende står til ansvar for sit produkt. Det får vi alt sammen lejlighed til at diskutere senere på Fagligt Forum, også om der gennem vores mange aftaler findes veje til løsninger.”

Om freelancere

”Vi skal finde den rigtige måde at sikre den politiske forankring for det stigende antal medlemmer, der arbejder freelance, selvstændigt eller på anden måde atypisk. Ja måske bliver det at være fastansat en dag atypisk.

Det er nødvendigt at finde løsningen på, hvordan vi fortsat sikrer en solid opbakning til Dansk Journalistforbund, for det er kun herigennem at vi bevarer vores indflydelse og faglige styrke. Se bare på, hvilken rolle faglige organisationer spiller i lande som Frankrig, når nye arbejdsmarkedslove er på vej. De har ingen indflydelse og heller ikke økonomiske resurser til for alvor at spille med musklerne. Når det gælder medier, har Frankrig fire konkurrerende journalistforbund alt efter politisk observans, og selv samlet set kan de kun mønstre en brøkdel af de potentielle medlemmer. Højst 10 procent af journalisterne er organiserede. Når vi samles internationalt har Dansk Journalistforbund flere stemmer end de fire franske forbund har til sammen.”

Muhammed-sag og presseetik

”Jeg har på møder med IFJ og i alle andre sammenhænge meget højt og meget tydeligt sagt, at vi ikke vil være med til nye overnationale presseetiske regler. For at selvregulering med et sæt presseetiske regler skal kunne fungere optimalt skal de være formuleret af medierne og journalisterne selv. Det forpligter, og kun sådanne forpligtende regler har en reel værdi.

Overnationale regler fastsat af politikerne vil kun blive opfattet som statsstyring, og det samme vil statslige forsøg på at være overdommere, når det gælder presseetik. Det fik vi et eksempel på sidste sommer, da TV2’s Triple A-indslag blev endevendt, og hvor radio- og tv-nævnet under Kulturministeriet følte sig kaldet til at intervenere foran Pressenævnet.

Som medieforbund gjorde vi det klart, at her var der tale om statslig indblanding. Vi valgte at gå direkte til statsministeren med sagen, hvilket da også har ført til en lidt mere klar præcisering af, at det netop er pressenævnet, der har opgaven, når det gælder overholdelse af de presseetiske regler.

Her kommer også et af de tabubelagte spørgsmål, nemlig om Pressenævnet skal tage flere sager op af egen drift. En af grundende til dette kunne være at fjerne enhver tvivl om, at sager af principiel betydning altid vil kunne behandles af Pressenævnet – også selv om sagen ikke bliver indbragt.

Det kræver ingen ændring af reglerne, men kun en mindre ændring af praksis. I Muhammed-sagen har vi fået Rigsadvokatens juridiske afgørelse af, at der ikke har været tale om en overtrædelse af loven. Det kunne have været lige så interessant at få en kendelse fra Pressenævnet, netop fordi dette nævn skulle basere sin afgørelse på det helt fundamentale, nemlig presseetikken.

Det er ikke sidste gang, vi har diskuteret internationale etiske guidelines – det kommer vi til igen og under stadig større pres. Derfor er det vigtigt, at vi er rustet til at tage de diskussioner. Allerede om en måned kommer temaet givetvis op til overfladen igen, når Østrig som EU’s formandsland arrangerer en større konference, hvor Dansk Journalistforbund er blevet inviteret til at deltage. Her bliver det netop spørgsmålet om pressens ansvar i forhold til et stadigt mere multikulturelt samfund.

Måske netop derfor er det så vigtigt, at vi tager evalueringer, selvkritik, efterkritik eller hvad det nu hedder alvorligt i det journalistiske arbejde, hvad enten det Arlas kommunikationskonsulenter eller Jyllands-Postens redaktion, og at der ikke er lighedstegn mellem selvkritik og selvcensur.” (citat slut)

Se program, oplæg m.m.