06. jan. 2004 – kl. 18.00

Cavling-pris til Information og Ekstra Bladet

Cavling-komitéen har i dag tirsdag besluttet at tildele journalisterne Charlotte Aagaard og Jørgen Steen Nielsen, Information, samt journalist Bo Elkjær, Ekstra Bladet, Cavling-prisen for år 2003. Prisen gives for deres gennemarbejdede, veldokumenterede og kritiske artikler om det demokratiske beslutningsgrundlag for Danmarks deltagelse i Irak-krigen.

Priskomitéen motiverer desuden årets Cavling-pris til Charlotte Aagaard, Jørgen Steen Nielsen og Bo Elkjær med følgende:

 

”Regeringens og et folketingsflertals beslutning om at lade danske styrker deltage aktivt i Irak-krigen er én af de vigtigste politiske begivenheder i Danmark i 2003. Charlotte Aagaard, Jørgen Steen Nielsen og Bo Elkjær har stædigt og konsekvent søgt at efterprøve regeringens argumenter for Danmarks deltagelse i krigen. Via omfattende research, aktindsigt og interview med eksperter og politikere i ind- og udland har de sat en række væsentlige og principielle spørgsmål på den offentlige dagsorden – og de har med solid dokumentation rejst alvorlig tvivl om begrundelserne for det danske engagement i Irak. De tre valgte at gå mod strømmen, dér hvor de fleste andre journalister og medier ukritisk accepterede de officielle begrundelser og beslutningstagernes argumenter. Charlotte Aagaard, Jørgen Steen Nielsen og Bo Elkjær har dermed understreget nødvendigheden af uafhængig, skeptisk og grundig journalistik”.

 

Cavling-prisen overrækkes til Charlotte Aagaard, Jørgen Steen Nielsen og Bo Elkjær i Journalisternes Hus, Gammel Strand 46, København, fredag den 9. januar kl. 15.30. Pressens minister, statsminister Anders Fogh Rasmussen, har meddelt, at han deltager ved prisoverrækkelsen.

 

Prisen er Dansk Journalistforbunds fornemste hædersbevisning. Den er på 20.000 kroner og følges af en statuette til hver prismodtager, udført af Jørgen Rode. Statuetten forestiller journalisten Henrik Cavling, Politiken, som stiftede det daværende københavnske journalistforbund i 1904. Prisen er indstiftet i 1944, og tildeles ifølge fundatsen ”en journalist eller gruppe af journalister, der i særlig grad har udvist initiativ og talent i det forløbne år”.

 

Prisen uddeles af en komité, udpeget af Dansk Journalistforbunds hovedbestyrelse. Komitéen består af Carsten Ingemann, Jyllands-Posten (formand), Lars Borberg, Nordjyske Stiftstidende, Lars Hørby, Ekstra Bladet, Kurt Strand, Danmarks Radio og Torben Kragh, Fagbladet.

 

 

På Cavling-komitéens vegne

 

Carsten Ingemann - formand (kan træffes på mobil 20 19 40 76)

 

Informationschef Esben Ørberg, Dansk Journalistforbund kan træffes på 33 42 80 40 (dir.) eller mobil 21 72 25 10Cavlingpris til Information og Ekstra Bladet


Jørgen Rodes statuette af Henrik Cavling
Tags: Journalist Af: Stine

Relateret indhold

Hvorfor er jeg medlem?
Medlemmer i DJ fortæller personlige beretninger om, hvornår og hvordan de har haft brug for en særlig indsats fra DJ. 'Journalisten' bringer i vinteren 11/12 en lang række medlemshistorier...
Læs mere
Stress med 110 km i timen
35-årige Jesper Egelund havde det hele. Kompetencerne og karrieren. Men pludselig faldt alt fra hinanden, kulminerende med at han, i et forsøg på at finde ro, kørte galt i sin bil med 110 km i timen.
Læs mere
Også tillidsfolk har brug for støtte
For tillidsrepræsentant Lene Sarup er et godt samarbejde med ledelsen vigtigt, når hun skal arbejde for kollegerne. Men uden DJ i ryggen havde hun ikke ladet sig genvælge 14 gange.
Læs mere

Relaterede nyheder

Skarp DJ-kritik af dansk indsats for åbenhed i EU
EU-systemets beslutninger risikerer fremover at blive sværere at få indsigt i for journalister og andre når det danske EU-formandskab forhandler Ny forordning om adgang til dokumenter i EU. Det...
Læs mere
Nu relanceres Pressekontakten
DJ relancerer nu Pressekontakten, journalisternes online redskab til at finde den rigtige pressekontakt i virksomheder og organisationer. Senere kommer smart phone optimeret adgang.
Læs mere
Har du lavet EUs bedste journalistik om sundhed?
For 4. gang uddeles EU-kommissionens sundhedspris for journalister. Prisen gives til de journalister, der har været med til at sætte vigtige sundhedsemner på dagsordenen. Du kan indsende dit...
Læs mere

Arrangementer

Kom igang med din egen hjemmeside eller blog med WordPress (Betalingskursus)
Du vil gerne oprette din egen hjemmeside eller blog, men du har ingen erfaring med det. Når du har været på dette kursus, ved du hvordan.
Læs mere
Lav spændende præsentationer på iPad (Betalingskursus)
Lær at lave spændende præsentationer på iPad
Læs mere
Politisk journalistik anno 2012
Dansk Journalistforbund bringer aktuelle emner fra den politiske journalistik til debat på Folkemødet. Hvordan går det med kvaliteten af den politiske journalistik, hvad med de digitale muligheder...
Læs mere