Gennem mange år har IFJ og IMS været vigtige partnere for DJ i internationale anliggender, idet DJ alene ikke er gearet til at gennemføre solidaritetsarbejde og udviklingsarbejde på egen hånd. Men vi har gode erfaringer med partnerskaber, bl.a. i Hviderusland. Det gælder også en række mellemøstlige lande - via udenrigsministeriets Partnerskab for Dialog og Reform.
DJs særlige ekspertice er, at vi er et velfungerende fagforbund med stor organisationsprocent, mange arbejdsgiveraftaler, omfattende faglig rådgivning, betydelig politisk indflydelse og ikke mindst et veludviklet medlemsdemokrati. Det har vist sig, at denne erfaring efterspørges i mange lande, som ønsker at udvikle demokratiske fagforbund for journalister.
DJs medlemmer har gennem årene indsamlet flere end 10 mio. kr. til IFJs Safety Fund, som yder direkte støtte til enkelte journalister, som er kommet i alvorlig knibe som følge af deres arbejde i udsatte områder. I begyndelsen af 2010 besluttede DJ dog at indefryse de indsamlede midler, fordi Safaty Fund ikke med tilstrækkelig overbevisning kunne dokumentere, at midlerne i al væsentlighed når frem til de betrængte journalister.
I efteråret 2011 indledte DJ et samarbejde med International Media Support (IMS) om fordeling af de indsamlede penge. IMS har en finmasket kontaktnet med medier, journalister og medieorganisationer i flere end 50 lande, hvor medierne er under pres. Dette kontaktnet anvendes til at opspore betrængte mediefolk, som udfører deres arbejde med store omkostninger til følge - eller helt er udelukkede fra at drive journalistisk arbejde. IMS og DJ har udarbejdet en aftale, som betyder at sådanne journalister hurtigt kan få økonomisk, juridisk, faglig eller social bistand.
International Media Support
International Federation of Journalists
Hæfte om DJ - på engelsk
Dansk medieverden - på engelsk
Udenrigsministeriet yder (naturligvis) en udstrakt service til udenlandske korrespondenter i Danmark. Her er nogle værdifulde links - også for danske mediemennesker:
Ajourførst liste over akkrediterede udenlandske korrespondenter i DK
Beskrivelse af det danske medielandskab - på engelsk
Faglig hjælp til udenlandske mediefolk i DK - udarbejdet af DJ. Findes på ministeriets site. På engelsk
The political system in Denmark