Freelancestrategien skal ses i sammenhæng med DJ's øvrige faglige mål og strategier og gælder både freelancere og andre løst-ansatte, der arbejder på lønmodtagervilkår og de, der arbejder som skattemæssigt selvstændige.
1. Hovedformålene med DJ's freelance strategi er
1) at styrke freelancerne i forhandlingerne om deres honorar og øvrige vilkår.
2) at styrke freelancere i forhandlingerne om deres ophavsrettigheder og om betaling for videreudnyttelse.
3) at forbedre vilkårene på arbejdsmarkedet for freelancere generelt – også for freelancere, der er selvstændig erhvervsdrivende.
4) at beskytte de ansatte imod undergravning af deres overenskomster og/eller vilkår, når virksomhederne bruger freelance arbejdskraft.
2. Midlerne til at nå målene er
a) en stærk organisering af alle typer af freelancere (lønmodtager- og selvstændige erhvervsdrivende freelancere, fastlancere, projektansatte freelancere m.fl.).
b) et tæt samarbejde med FreelanceGruppen og øvrige specialgrupper i DJ, der har freelancere som medlemmer.
c) et tæt samarbejde mellem freelancerne, tillidsrepræsentanterne på DJs arbejdspladser og DJs faglige afdeling.
d) at arbejde for kollektiv forhandlingsret for freelancere og indgåelse af kollektive overenskomster og rettighedsaftaler for freelancere, hvor muligt.
e) en effektiv og kvalificeret bistand i forbindelse med sager om kontraktforhandlinger, overtrædelse af ophavsret, manglende betaling, konkurs og betalingsstandsning, konkurrencelovgivning og alt andet, der har relation til freelancernes arbejdssituation.
f) gode vejledende vilkår og markedsbeskrivelser for de forskellige arbejdsområder, intensiv rådgivning og træning af freelancere i forhandling af egne vilkår, i opdyrkning af kunder, i den bedste måde at indrette freelance virksomhed på m.m.
g) hjælp til at etablere en god dialog mellem selvstændige erhvervsdrivende freelancere og deres kunder ved synliggørelse af freelancernes kompetencer, tilbud om konferencer med indhold af fælles interesse for begge parter, pjecer o.l.
h) konsekvent at forfølge alle enkeltsager om freelance vilkår, der undergraver overenskomsten, enten fordi freelanceren burde have været ansat på overenskomsten, eller fordi freelancerens vilkår undergraver overenskomsten.
i) at rejse krav til overenskomsterne med DR og TV 2 om, at der ikke må indgås entreprisekontrakter med produktionsselskaber/tekstningsfirmaer, som ikke har indgået overenskomst/rammeaftaler med DJ.
j) at sikre gode muligheder for efteruddannelse, kompetenceudvikling og videndeling (også) for freelancere.
k) at samarbejde med andre organisationer, som også har freelance medlemmer både nationalt og internationalt.
l) at påvirke lovgivere og myndigheder nationalt og internationalt til at ændre ophavsretsloven, så den yder en stærkere beskyttelse af freelancere og andre løst ansatte i kontraktsituationen.
m) at påvirke lovgivere og myndigheder nationalt og internationalt til at udvikle arbejdsmarkeds-, social- og skattelovgivning så disse love ikke er til hinder for en hensigtsmæssig regulering af de forskellige måder at være freelance beskæftiget på.
3. Andre vejledende principper
Freelancere skal ”koste” lige så meget som ansatte
Både af hensyn til de ansatte, hvis overenskomster ikke må undergraves og af hensyn til freelancerne selv, er det vigtigt at få skabt aftaler eller praksis, der sikrer, at freelancere som minimum opnår et honorar eller en timeløn, der svarer til de ansattes løn, inkl. værdien af vederlag for overdragelse af ophavsretlige videreudnyttelsesrettigheder, pension, efteruddannelse, ferie, fridage, løn under sygdom/barsel, genetillæg m.m. (Modeller til udregning af dette findes på DJs web).
Kollektive aftaler og/eller praksis bør ikke stå i vejen for, at freelancere kan opnå en samlet honorering, der er højere end de ansattes. Freelancerne skal kunne sikre sig dækning for den tid, de selv helt eller delvis må bruge på markedsføring, planlægning og administration, opdyrkning af opgaver m.m. og for de udgifter, de har til kontorhold, regnskabsføring m.m.
Ansattes og freelanceres ophavsrettigheder er lige meget værd. Men alligevel vil det ikke altid være rimeligt at omregne en generel rundsumsordning for ansatte til et proportionalt fastsat tillæg til timelønnen for en freelancer. Bl.a. derfor er det som hovedregel at foretrække, at vederlag for videreudnyttelse for freelancere fastsættes individuelt i forhold til den faktiske videreudnyttelse. Kan dette ikke opnås, er den næstbedste løsning at aftale en rundsums-afregning, som er tilpasset freelanceforhold.
Klare skriftlige aftaler
Det er vigtigt med klare aftaler – helst skriftlige - for at kunne dokumentere aftalens indhold. Det bør klart fremgå af aftalen, hvilke ophavsrettigheder, der overdrages, og hvor stor en del af betalingen, der vedrører arbejdsindsatsen (timeforbrug og ekspertise), og hvor stor en andel, der dækker ophavsretlige udnyttelsesrettigheder. (Model kontrakter kan hentes på DJs web).
TR for ansatte skal kunne forhandle for og få oplysninger om freelancere
TR skal have ret til at repræsentere freelancere i forhandlinger overfor ledelsen og skal have ret til at modtage oplysninger om virksomhedens freelancere og omfanget af og vilkårene for freelancearbejdet, hvad enten dette udføres på lønmodtagervilkår eller som selvstændige erhvervsdrivende. (Find den relevante TR på DJs web).
Freelancere, der arbejder som ansatte skal omfattes af overenskomsten
Selvom man opfatter sig selv som freelancer og kalder sig freelancer, må man tåle at blive omfattet af overenskomsten, hvis man udfører det samme arbejde side om side med de fast ansatte på arbejdspladsen og bliver ansat til at arbejde i en måned eller mere.
Plads til både lønmodtager freelancerne og de selvstændige freelancere
DJ har givet det høj prioritet også at være forbund for selvstændige erhvervsdrivende freelancere. Grænsen mellem selvstændige og lønmodtager freelancere er mere flydende end nogen sinde, bl.a. fordi det er blevet almindeligt, at ansatte også arbejder fra hjemmet. DJs freelance strategi er fastlagt, så den tager højde for alle typer af freelancere, uden at det sker på bekostning af den ene eller den anden gruppe eller på bekostning af DJs overenskomster for ansatte og de overordnede faglige mål. Det er måden og under hvilke omstændigheder, et stykke arbejde udføres på, der afgør efter hvilke love, regler og overenskomster, det skal honoreres efter.
Bureauer, produktionsselskaber (underleverandører)
Der findes en del freelancebureauer, som har karakter af fælleskontorer for en gruppe freelancere, men også selskaber, der er indrettet på at kunne påtage sig egentlige underleverancer til medierne. DJs holdning til selskaber, der leverer indhold til medierne i underleverancer er:
1) Måden underleverandøren anvendes på må ikke undergrave overenskomsten (eller vilkårene for ansatte uden overenskomst) og
2) DJ medlemmerne, som arbejder for sådanne underleverandører, skal være omfattet af overenskomst (eller rimelige vilkår i øvrigt).
Freelancestrategien skal ses i sammenhæng med DJ's øvrige faglige mål og strategier og gælder både freelancere og andre løst-ansatte, der arbejder på lønmodtagervilkår og de, der arbejder som skattemæssigt selvstændige.
1. Hovedformålene med DJ's freelance strategi er
1) at styrke freelancerne i forhandlingerne om deres honorar og øvrige vilkår.
2) at styrke freelancere i forhandlingerne om deres ophavsrettigheder og om betaling for videreudnyttelse.
3) at forbedre vilkårene på arbejdsmarkedet for freelancere generelt – også for freelancere, der er selvstændig erhvervsdrivende.
4) at beskytte de ansatte imod undergravning af deres overenskomster og/eller vilkår, når virksomhederne bruger freelance arbejdskraft.
2. Midlerne til at nå målene er
a) en stærk organisering af alle typer af freelancere (lønmodtager- og selvstændige erhvervsdrivende freelancere, fastlancere, projektansatte freelancere m.fl.).
b) et tæt samarbejde med FreelanceGruppen og øvrige specialgrupper i DJ, der har freelancere som medlemmer.
c) et tæt samarbejde mellem freelancerne, tillidsrepræsentanterne på DJs arbejdspladser og DJs faglige afdeling.
d) at arbejde for kollektiv forhandlingsret for freelancere og indgåelse af kollektive overenskomster og rettighedsaftaler for freelancere, hvor muligt.
e) en effektiv og kvalificeret bistand i forbindelse med sager om kontraktforhandlinger, overtrædelse af ophavsret, manglende betaling, konkurs og betalingsstandsning, konkurrencelovgivning og alt andet, der har relation til freelancernes arbejdssituation.
f) gode vejledende vilkår og markedsbeskrivelser for de forskellige arbejdsområder, intensiv rådgivning og træning af freelancere i forhandling af egne vilkår, i opdyrkning af kunder, i den bedste måde at indrette freelance virksomhed på m.m.
g) hjælp til at etablere en god dialog mellem selvstændige erhvervsdrivende freelancere og deres kunder ved synliggørelse af freelancernes kompetencer, tilbud om konferencer med indhold af fælles interesse for begge parter, pjecer o.l.
h) konsekvent at forfølge alle enkeltsager om freelance vilkår, der undergraver overenskomsten, enten fordi freelanceren burde have været ansat på overenskomsten, eller fordi freelancerens vilkår undergraver overenskomsten.
i) at rejse krav til overenskomsterne med DR og TV 2 om, at der ikke må indgås entreprisekontrakter med produktionsselskaber/tekstningsfirmaer, som ikke har indgået overenskomst/rammeaftaler med DJ.
j) at sikre gode muligheder for efteruddannelse, kompetenceudvikling og videndeling (også) for freelancere.
k) at samarbejde med andre organisationer, som også har freelance medlemmer både nationalt og internationalt.
l) at påvirke lovgivere og myndigheder nationalt og internationalt til at ændre ophavsretsloven, så den yder en stærkere beskyttelse af freelancere og andre løst ansatte i kontraktsituationen.
m) at påvirke lovgivere og myndigheder nationalt og internationalt til at udvikle arbejdsmarkeds-, social- og skattelovgivning så disse love ikke er til hinder for en hensigtsmæssig regulering af de forskellige måder at være freelance beskæftiget på.
3. Andre vejledende principper
Freelancere skal ”koste” lige så meget som ansatte
Både af hensyn til de ansatte, hvis overenskomster ikke må undergraves og af hensyn til freelancerne selv, er det vigtigt at få skabt aftaler eller praksis, der sikrer, at freelancere som minimum opnår et honorar eller en timeløn, der svarer til de ansattes løn, inkl. værdien af vederlag for overdragelse af ophavsretlige videreudnyttelsesrettigheder, pension, efteruddannelse, ferie, fridage, løn under sygdom/barsel, genetillæg m.m. (Modeller til udregning af dette findes på DJs web).
Kollektive aftaler og/eller praksis bør ikke stå i vejen for, at freelancere kan opnå en samlet honorering, der er højere end de ansattes. Freelancerne skal kunne sikre sig dækning for den tid, de selv helt eller delvis må bruge på markedsføring, planlægning og administration, opdyrkning af opgaver m.m. og for de udgifter, de har til kontorhold, regnskabsføring m.m.
Ansattes og freelanceres ophavsrettigheder er lige meget værd. Men alligevel vil det ikke altid være rimeligt at omregne en generel rundsumsordning for ansatte til et proportionalt fastsat tillæg til timelønnen for en freelancer. Bl.a. derfor er det som hovedregel at foretrække, at vederlag for videreudnyttelse for freelancere fastsættes individuelt i forhold til den faktiske videreudnyttelse. Kan dette ikke opnås, er den næstbedste løsning at aftale en rundsums-afregning, som er tilpasset freelanceforhold.
Klare skriftlige aftaler
Det er vigtigt med klare aftaler – helst skriftlige - for at kunne dokumentere aftalens indhold. Det bør klart fremgå af aftalen, hvilke ophavsrettigheder, der overdrages, og hvor stor en del af betalingen, der vedrører arbejdsindsatsen (timeforbrug og ekspertise), og hvor stor en andel, der dækker ophavsretlige udnyttelsesrettigheder. (Model kontrakter kan hentes på DJs web).
TR for ansatte skal kunne forhandle for og få oplysninger om freelancere
TR skal have ret til at repræsentere freelancere i forhandlinger overfor ledelsen og skal have ret til at modtage oplysninger om virksomhedens freelancere og omfanget af og vilkårene for freelancearbejdet, hvad enten dette udføres på lønmodtagervilkår eller som selvstændige erhvervsdrivende. (Find den relevante TR på DJs web).
Freelancere, der arbejder som ansatte skal omfattes af overenskomsten
Selvom man opfatter sig selv som freelancer og kalder sig freelancer, må man tåle at blive omfattet af overenskomsten, hvis man udfører det samme arbejde side om side med de fast ansatte på arbejdspladsen og bliver ansat til at arbejde i en måned eller mere.
Plads til både lønmodtager freelancerne og de selvstændige freelancere
DJ har givet det høj prioritet også at være forbund for selvstændige erhvervsdrivende freelancere. Grænsen mellem selvstændige og lønmodtager freelancere er mere flydende end nogen sinde, bl.a. fordi det er blevet almindeligt, at ansatte også arbejder fra hjemmet. DJs freelance strategi er fastlagt, så den tager højde for alle typer af freelancere, uden at det sker på bekostning af den ene eller den anden gruppe eller på bekostning af DJs overenskomster for ansatte og de overordnede faglige mål. Det er måden og under hvilke omstændigheder, et stykke arbejde udføres på, der afgør efter hvilke love, regler og overenskomster, det skal honoreres efter.
Bureauer, produktionsselskaber (underleverandører)
Der findes en del freelancebureauer, som har karakter af fælleskontorer for en gruppe freelancere, men også selskaber, der er indrettet på at kunne påtage sig egentlige underleverancer til medierne. DJs holdning til selskaber, der leverer indhold til medierne i underleverancer er:
1) Måden underleverandøren anvendes på må ikke undergrave overenskomsten (eller vilkårene for ansatte uden overenskomst) og
2) DJ medlemmerne, som arbejder for sådanne underleverandører, skal være omfattet af overenskomst (eller rimelige vilkår i øvrigt).