Medarbejderforeninger
DJs medarbejderforeninger udgør sammen med de 11 specialgrupper og 8 geografiske kredse forbundets græsrødder. Medarbejderforeningen er rammen om det faglige arbejde på de ansatte medlemmers arbejdspladser, hvor man vælger tillidsrepræsentanter til at repræsentere sig i forhandlinger med arbejdsgiveren. 5 DJ-medlemmer på samme arbejdsplads er nok til at kunne danne en medarbejderforening efter DJs love og dermed også få ret til at vælge en delegeret til forbundets delegeretmøder.
DJ-medlemmer, der ikke har en DJ-medarbejderforening på arbejdspladsen eller ikke er ansatte, placeres i stedet i en specialgruppe eller en kreds.
Specialgrupper og -foreninger
Under den brede forbundsparaply udfolder livet sig i hele 11 specialgrupper og tre foreninger, som dækker forbundets forskellige faggrupper.
DJ organiserer således ikke længere ét fag, men mange beslægtede fag eller faggrene. Dertil kommer organisationer for hver af de tre journalistuddannelser.
Grupperne og foreningerne varetager i sagens natur de medlemsinteresser, der knytter sig til netop den del af faget, som medlemmerne arbejder i.
Specialgrupperne har både organisatoriske medlemmer og interessemedlemmer. O-medlemmerne har ret til at vælge delegerede – og lade sig vælge. Der skal 20 DJ-medlemmer til at oprette en ny specialgruppe.
Tre foreninger har en særlig placering. Pressefotografforbundet og Danske Bladtegnere var tidligere selvstændige forbund der fusionerede ind i Dansk Journalistforbund. Derfor kaldes de specialforeninger, men laver i princippet det samme som specialgrupperne - blot kan de ikke vælge delegerede som gruppe. I 2008 kom en ny forening til, DJ i AC (Akademikernes Centralorganisation), som skal støtte DJ i at kunne varetage interesser for de akademisk uddannede DJ-melemmer via AC.
Hvor hører jeg til?
I pjecen "Hvor hører jeg til?" kan du læse mere om organisatorisk medlemskab og interessemedlemskab i de forskellige foreninger, grupper og kredse.
Kredse
Alle medlemmer er medlem af en kreds. Hvis du er ansat, er du medlem af den kreds, hvor din arbejdsplads ligger. Hvis du er freelancer, arbejdsløs, studerende eller pensionist, er du medlem af den kreds, hvor din bopæl ligger.
I kredsene udfolder sig et fagligt liv, hvor kredsbestyrelsen er ganske tæt på medlemmerne bl.a. via møder, der oftest finder sted på medlemmernes arbejdspladser i området. Møderne drejer sig mest om inspiration og dygtiggørelse i det daglige arbejde, men også forbundspolitiske emner – ikke mindst arbejdsmiljø – er ofte på kredsenes dagsorden.
Kredsene har også direkte politisk indflydelse, idet en række medlemsgrupper vælger delegerede i kredsene. Det drejer sig om medlemmer, som ikke er medlem af en medarbejderforening. Arbejdsløse, efterlønnere og pensionister vælger også delegerede i kredsene – medmindre de har valgt at forblive i en eventuel specialgruppe.
Kredsene har ret til at lade sig repræsentere med en observatør på forbundets hovedbestyrelsesmøder, hvilket de fleste kredse benytter sig af.