Nyt om strejke på Ekstrabladet

29. mar. 2016 – kl. 23.08
Del:
De redaktionelle medarbejdere på Ekstra Bladet har i dag nedlagt arbejdet i protest mod forløbet af de igangværende forhandlinger om regulering af de personlige tillæg pr. 1. april. Fagligt møde onsdag kl. 10. (opdateret onsdag 11.30; medarbejderne genoptager arbejdet).

Efter tre forhandlingsrunder mellem ledelsen og tillidsrepræsentanterne blev medarbejderne i går orienteret om det hidtidige forløb. Den efterfølgende diskussion førte til en konklusion om, at arbejdet er nedlagt frem til onsdag kl. 10. Her mødes de strejkende igen på Rådhuspladsen for at tage stilling til det videre forløb.

Her vil de blive mødt af deres tillidsrepræsentanter, som vil give en orientering om det møde, som tirsdag aften blev holdt på avisen. Fra Danske Mediers Arbejdsgiverforening deltog direktør Thomas Rønnow, mens forhandlingschef Claus Iwersen repræsenterede Dansk Journalistforbund.

I forbindelse med arbejdsnedlæggelser er det sådan, at overenskomstparterne – her at forstå som de organisationer, som på arbejdspladsens og medarbejdernes vegne har indgået overenskomsten - møder op for at vurdere situationen og drage de heraf afledte konklusioner.

Anledningen til den aktuelle konflikt blev diskuteret. Allerede ved overenskomstforhandlingerne i 2014 blev det aftalt, at skalalønnen på Ekstra Bladet og alle andre mediehuse i Danske Mediers Arbejdsgiverforening 1. marts 2016 steg med 288 kr. Det svarer til en gennemsnitlig lønstigning på 0,7 procent. I henhold til overenskomsten skal der så føres lokale forhandlinger mellem chefredaktionen og tillidsrepræsentanterne om regulering af de personlige tillæg. Her lød udspillet fra ledelsen på de tre første møder på 0 kr.

Arbejdsnedlæggelsen blev på mødet erklæret for overenskomststridigt og derfor opfordrer DJ nu de strejkende til at genoptage arbejdet hurtigst muligt.  

Opdatering onsdag 11.30
Arbejdet genoptaget på Ekstra Bladet

På et møde onsdag formiddag besluttede medarbejderne på Ekstra Bladet at genoptage arbejdet, som de  tirsdag eftermiddag havde nedlagt i protest mod  forløbet af de  lokale forhandlinger  om regulering af de  personlige tillæg.

Arbejdet blev genoptaget med en melding om, at forhandlingerne fortsætter hurtigst muligt. Tillidsrepræsentanterne  og  ledelsen  har nu aftalt et  nyt  forhandlingsmøde  til mandag den 4. april.

Tags: JP/Politikens Hus, Overenskomst Af: TJO/CI

Relateret indhold

Jyllands-Posten 2014-2017, DMA
Overenskomsten omfatter Jyllands-Posten
Læs mere
Politikens Hus og Ekstra Bladet 2014-2017
Overenskomsten omfatter: Dagbladene Politiken og Ekstra Bladet.
Læs mere
Bibliotekarforbundet 2007-2009
Ny overenskomst under forhandling
Læs mere

Relaterede nyheder

DJ indgår overenskomst med Dagens.dk
Syv DJ-medlemmer på Dagens.dk får nu en overenskomst. Vigtigt skridt på vejen til at aftaledække nye digitale medier.
Læs mere
Ny overenskomst på TV 2-regionerne
En samlet lønstigning på over 1000 kroner om måneden i løbet af 3 år blev et af resultaterne, da forhandlerne fra Dansk Journalistforbund og Foreningen af TV 2-regioner tirsdag aften den 29...
Læs mere
Overenskomst med Sermitsiaq.AG godkendt
Urafstemningen blandt TP/DJs medlemmer ansat efter overenskomsten med Sermitsiaq.AG om fornyelse af overenskomsten er nu gennemført. Et stort flertal af medlemmerne stemte for.
Læs mere

Arrangementer

Kursus for den professionelle delegation
Hvervet som tillidsrepræsentant på en DJ arbejdsplads byder på mange udfordringer, især ved forhandlingsbordet med ledelsen. Og ofte sidder der flere forhandlere på begge sider af bordet. Det...
Læs mere
Kursus for Den faglige leder
Vi sætter bl. a. fokus på, hvad der motiverer dig i dit faglige hverv, arbejdet i en bestyrelse og ser på rekrutteringen til din del af DJ-arbejdet. Kurset er meget konkret bundet op...
Læs mere