Personlig udvikling kan skaffe dig dit nye job

15. jan. 2016 – kl. 13.00
Del:
Personlig udvikling kan have større effekt end faglig udvikling, mener erhvervscoach og tidligere magasinredaktør Nina Frank. Hun giver her en række gode råd til, hvordan du i en fyringssituation kan arbejde med dig selv. Og den måde, du ser dig selv på.

”Nu, hvor jeg ikke længere har det visitkort - hvem er jeg så?” Sådan er mange fyrede tilbøjelige til at tænke, når den faglige identitet pludselig bliver ufrivilligt fjernet ved en fyring. Særligt hårdt er det at blive fyret i mediebranchen, hvor faglig identitet erfaringsmæssigt fylder rigtig meget og ofte smelter uløseligt sammen med den personlige identitet. 

- Der er meget identitetstab forbundet med at blive fyret. Og for nogles vedkommende også en del skam. For er det ikke sådan, at ”det kun er dem, der ikke har gjort det godt nok, der bliver fyret?” Det er i hvert fald det, vi ofte fortæller os selv som en konsekvens af det konkurrencesamfund, vi lever i, siger Nina Frank, der er erhvervscoach og partner i firmaet Mindjuice. 

Før hun gik ind i erhvervet som coach, var Nina Frank selv en del af mediebranchen - blandt andet i rollen som journalist, redaktør og konceptudvikler. Hun kender derfor alt til den grad af præstations- og imagepres, der præger branchen, og som rammer ekstra hårdt, når man bliver fyret. 

- Fordi en fyring primært udfordrer ens selvbillede, er det ifølge min erfaring ikke de faglige færdigheder, der udvikler dig mest, hvis du ender med at gå ledig. Her er det den personlige udvikling, der virkelig gør en forskel i forhold til at få et nyt job.

Fyringer er blevet en fast ingrediens i den måde, organisationer trimmer forretningen på

Ikke græde alene under dynen

Nina Frank ville grundlæggende ønske, at der var mere åbenhed og respekt omkring det at blive fyret. Især fordi fyringer bliver mere og mere almindelige, og fordi det dokumenteret set ikke er de dummeste og de dårligste, der bliver fyret. Fyringer er blot blevet en fast ingrediens i den måde, organisationer trimmer forretningen på for at tilfredsstille investorer, aktionærer eller nye ejere – ikke bare i mediebranchen, men også i mange andre brancher. Alligevel reagerer de fleste fyrede ofte ved at være flove og føle mindreværd, og de har svært ved at tale om det, oplever hun.

- Den reaktion, jeg typisk ser ved en fyring, er et billede på, hvad der sker på samfundsplan. Her gør vi alt, hvad vi kan, for, at livet ligner noget, vi har styr på. Det må ikke være hårdt, grimt eller gøre ondt. Hvis det gør ondt, skilter du i hvert fald ikke med det, for det er lidt pinligt. Og hvis du fejler, så er det nok også din egen skyld, siger Nina Frank.

Derfor er hendes første råd ved en fyring, at man skal være åben omkring sin situation og begynde at udfordre det selvbillede, man har. Det er grundstenen til at komme videre.

- Den største fejl, mange begår, er at tro, at en fyring er noget, man skal klare alene. Min tilgang til det er, at du hurtigst muligt skal i gang med at tale om det og få empatisk input fra andre. Hvis ikke, kan du komme til at sidde fast meget længe i et negativt mønster, der kan betyde, at du ikke får et job, mener Nina Frank.

Det er dog ikke sådan, at du nødvendigvis skal tale med alt og alle om det. Nina Frank råder til, at man finder personer og fora, hvor man er tryg. Hun oplever, at størstedelen af de ledige kursister, der går ind i et personligt udviklingsforløb, har fået job efter 3-6 måneder.

Der er ingen grund til at gå og putte sig i en falsk tryghed om, at det med fyring ikke sker for mig

Du kan få et netværk for livet

Ifølge Nina Frank kan en fyring, håndteret på den rette måde, nærmest blive et vendepunkt i ens liv. 

- Hvis du tør at række ud og vise ærlighed og sårbarhed, får andre ofte lyst til at hjælpe dig, og du kan ende med at få et netværk for livet.

Et af hendes råd er nemlig, at man som det første, når man er blevet fyret, går i gang med at opdyrke relationer til folk, som man netop kan tale med om sin fyring. Det må gerne være folk, som man ser som rollemodeller. Enten fordi de inspirerer en fagligt, eller fordi de måske selv er blevet fyret og er kommet videre. Måske har de haft modet til at gøre noget helt andet. 

- Det kan dels være folk udefra, dels dine nære venner. Det afgørende er, at det er mennesker, der ikke tager din selvfortælling for gode varer, og som tør udfordre dig. De skal mestre at være nysgerrigt lyttende og spørge ind til din situation, mener Nina Frank og tilføjer en vigtig pointe:

- Faktisk er det en god idé at kortlægge de her relationer, allerede før man bliver fyret. Det kan være rart at føle, at man har et slags beredskab linet op, og man får et blik for, at der er andet derude. Der er ingen grund til at gå og putte sig i en falsk tryghed om, at ”det med fyring sker ikke for mig”. Det kan det sagtens gøre, så gør dig nogle styrkende tanker om, hvordan du vil handle, hvis det sker.

Ikke uden om frygten – men igennem

Nina Franks opfordring til at erkende og tale højt om sin fyring er ikke en skånsom proces, der løfter dig let som en fjer igennem din situation fra fyret til job igen. Til gengæld tager den udgangspunkt i virkeligheden, som den er, og kan give dig en personlig grundstyrke og indsigt, der gavner dig for altid.

- Vi skal ikke altid gå uden om frygten og nederlagene; vi skal lære at gå igennem dem. Det handler om at tage ansvar for sit liv og for sin livssituation. Om at anerkende, at det gør ondt, og at livet også kan være grimt, men at det er fuldstændig naturligt. Det er det for os alle sammen ind imellem, og hvis vi tør tale sammen om det, er det faktisk det, der giver os handlekraft og bringer os videre.


Tags: Coaching, Karriereudvikling, Ledighed, Opsigelse Af: Stine Herdel

Nina Frank

Foto: Morten Faurby

Relateret indhold

Vores tilgang til samtalen
50% coaching 50% rådgivning
Læs mere
Rammer for DJ mentor
Rammer, etik og spilleregler
Læs mere
Derfor mentor eller mentee
Hvad er det præcis man kan få som udbytte af at være mentee, og hvad er udbyttet af at være mentor?
Læs mere

Relaterede nyheder

Guide: Vejen til et godt arbejdsliv
Vi motiveres af forskellige ting i joblivet, men der er stadig nogle fællesnævnere for, hvad der sikrer et grundlæggende godt arbejdsliv. DJ har samlet en række af dem.
Læs mere
DJ klar med støtte til fyringstruede medlemmer
Fyringsrunden i JP/Politikens Hus kommer til at berøre et stort antal DJ-medlemmer. DJ er klar med støtte og rådgivning til både ansatte og tillidsrepræsentanter.
Læs mere
En jobsøgendes bekendelser
Jobannoncer, der søger efter MULTITALENTER. Velmenende råd fra et netværk, der har travlt med sit eget. Og en hverdag, hvor angsten lurer lige under overfladen - som for alt i verden...
Læs mere

Arrangementer

JobWorkShop - skriv så du bliver kaldt til samtale!
Mange af DJs medlemmer er gode til at skrive. Men de fleste kan blive bedre til at skrive en moderne effektiv jobansøgning. Lær at skrive personligt, konkret, virksomhedsrettet og om fremtiden.
Læs mere
Tag hånd om din karriere – bliv heldig med vilje
Dette er kurset for dig, der er opsagt, fritstillet eller har været ledig i kortere tid, og som har lyst til at finde ud af, hvad der skal være næste skridt i din karriere.
Læs mere
STARTPAKKEN - (4 dage) forløb for nystartede selvstændige/freelancere
Drømmer du om at være din egen chef? Så søg optagelse på DJ STARTPAKKEN for selvstændige/freelancere og bliv klædt på til at være din egen forretning
Læs mere