Kom med din idé til DJ's folkemøde

Foto: Sif Meincke

Hvad skal vi lave på Folkemødet?

26. jan. 2016 – kl. 11.50
Del:
Presseetik, mediestøtte, public service, offentlighedslov? Kom med dine bud på, hvad DJ skal tage med i folkemødeteltet til sommer.

DJ har som ambition at lægge rammen for de væsentligste debatter om medlemmernes fag. Samtidig vil vi gerne vise medlemmernes gode arbejde frem, og skabe forståelse for forhold og fag i medie- og kommunikationsbranchen.

Vi er derfor allerede godt i gang med at skabe et skarpt og underholdende debat-telt til demokratidagene i Allinge i juni, hvor vi igen i år har telt bag Allinge Røgeri. 

Men sidder du som medlem og har en god idé, så tøv ikke med at give den videre.

Send gerne til Troels Johannesen på tjo@journalistforbundet.dk inden den 1. marts. 

Tags: Medlemsfordele Af: Troels Johannesen