Mediejurist: Dansk lukkethed strider mod internationale standarder

05. feb. 2016 – kl. 09.00
Del:
Den eksisterende offentlighedslov kan være i strid med både EU-retten og internationale standarder for adgang til information. Dansk Journalistforbund opfordrer på kraftigste vis Folketingets partier til at ændre loven, så Danmark kommer på højde med internationale standarder for åbenhed i forvaltningen.

Offentlighedsloven, der blev vedtaget af den daværende SRSF-regering samt Venstre og Konservative i 2013, lukker ned for indsigt i den politiske proces. Det viser både Dagbladet Informations gennemgang og et nyt notat fra Oluf Jørgensen, jurist og offentlighedsrådgiver, forskningschef emeritus fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Notatet samler et overblik over, hvordan den danske offentlighedslov er i strid med en række internationale standarder og konventioner for åbenhed og informationsfrihed.

Notatet henviser også til, at en undersøgelse fra Dagbladet Information viser, at 360 aktindsigter siden januar 2014 er blevet forhindret med begrundelse i lovens paragraf 24 om ministerbetjening. Samtidig er den såkaldte politiker-regel i lovens paragraf 27 stk. 2 blevet anvendt 50 gange i samme periode. Begge paragrafer er eksempler på, at den danske offentlighedslov med stramningerne i 2014 er kommet ud af trit med internationale standarder, EU-retten og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. 

Indirekte censur

I en række sager siden 2006 har den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) i Strasbourg gennem årene indfør retten til aktindsigt som en del af informationsfriheden - altså borgernes ret til at blive informeret om statens virke.

Som eksempel fastslog EMD i en sag fra Ungarn, at det var i strid med Menneskerettighedernes artikel 10 om ytringsfrihed at afslå en NGO for aktindsigt. EMD betegnede i denne sag monopolisering af information om samfundsmæssige forhold som indirekte censur.


Manglende mulighed for demokratisk kontrol

I den gældende danske offentlighedslov kan sagsakter, der er eller på sigt kan være til brug for ’ministerbetjening’ undtages for aktindsigt. Og det er denne paragraf, der er benyttet 360 gange siden lovens indførelse.

360 gange kan borgerne altså potentielt være blevet frataget muligheden for at deltage i den offentlige debat på et oplyst grundlag. I Danmark gives afslag alene med henvisning til ministerbetjeningsreglen, men det er ikke nok, mener Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, der i en dom fra 2013 mod den østrigske stat tilkendegav, at afslag på aktindsigt forudsætter, at offentlighed konkret vurderet vil medføre reel risiko for skade.

Strider mod Europarådets konventioner

Medlemmerne af Europarådet, herunder Danmark, underskrev i 2009 en konvention om aktindsigt. Konventionen træder først i kraft, når den er ratificeret af 10 lande, og indtil videre er det kun 7 lande, der har tiltrådt aftalen, heri blandt Sverige, Norge og Finland - mens Danmark endnu ikke har ratificeret aftalen.
 
Konventionen stiller krav om en restriktiv tolkning af undtagelser fra aktindsigt - og altså i direkte modstrid mod den danske offentlighedslovs paragraf 24, der alene med udsigt til brug for en minister, kan fritage dokumenter for aktindsigt.

EU-regler taler for mere åbenhed

Også EU-reglerne, som lægger rammen for aktindsigt i EU-organerne, har bedre vilkår for åbenhed end den danske offentlighedslov. Med Lissabon-traktaten i 2009 blev retten til aktindsigt skrevet ind EU’s charter.

”EU-forordningen bygger på de internationale standarder: Aktindsigt kan kun afslås, når offentlighed konkret vurderet vil medføre skade, der ikke opvejes af en mere tungtvejende interesse i offent­lighed EU-domstolen har understreget, at forordningens undtagelser skal anvendes restriktivt og stille skarpe krav til konkrete begrundelser,” som det hedder i notatet fra Oluf Jørgensen.

Konkret betyder det, at et afslag på aktindsigt i EU-systemet skal begrundes med en reel risiko og opvejes mod offentlighedens interesser.

Igen dumper den danske offentlighedslovs paragraffer 24 og 27 stk. 2 , fordi undtagelserne, som Informations gennemgang viser, ikke bruges restriktivt.

Offentlighedslov bør ændres nu

Den nye danske offentlighedslov er altså under pres fra menneskerettighedskonventionen, Europarådet konvention og EU-reglerne. Også på den baggrund bør loven ifølge DJ’s formand Lars Werge laves om:

”Vi har brug for åbenhed i samfundet, fordi vi ellers ikke kan deltage i den offentlige debat på et oplyst grundlag eller foretage den nødvendige kontrol med magthaverne. Jeg vil kraftigt opfordre alle Folketingets partier til at være med til at ændre offentlighedsloven på de punkter, der gør, at Danmark sakker langt bagud, hvad angår åbenhed i forvaltningen”.

Læs hele notatet fra Oluf Jørgensen: ”Offentlighed eller hemmeligholdelse af grundlag for politiske beslutninger”.

Læs også
: Offentlighedslov bør ændres nu.

Tags: Offentlighed/aktindsigt Af: Troels Johannesen

Kontakt

Relateret indhold

Mediejura
DJ har lavet følgende mediejuridiske pjecer:
Læs mere

Relaterede nyheder

Invitation til høring om Offentlighedsloven
Radikale Venstre, SF og Konservative inviterer i samarbejde med DJ til høring om evalueringen af Offentlighedsloven.
Læs mere
Ombudsmand genoptager undersøgelse af offentlighedsloven
Folketingets Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen genoptager den undersøgelse af offentlighedsloven, han satte i bero i foråret – og forventer at den vil være færdiggjort inden udgangen af september...
Læs mere
Her er DJs program for Folkemødet 2016
Igen i år har DJ fuldt program i eget telt på årets folkemøde i Allinge. 13 arrangementer om blandt andet public service, medieetik, pressefotos, gennemsigtighed i journalistik...
Læs mere