04. jan. 2012 – kl. 17.47

DJ: Reallønnen skal sikres i OK-forhandlingerne

Overenskomstforhandlingerne mellem DJ og Danske Mediers Arbejdsgiverforening startede i dag i Pressens Hus i København. Forhandlingerne omfatter næsten 3000 medlemmer – og er dermed DJs klart største OK-område.

Forhandlingerne drejer sig om fornyelse af overenskomsterne for Jyllands-Posten, Ekstra Bladet og Politiken, Berlingske, Dagbladenes Bureau, Ritzaus Bureau, Kristeligt Dagblad, 24 timer samt Fællesoverenskomsten og uddannelsesaftalen. 

DJ stiller med mange vigtige krav om bl. a. lønstigninger samt mere og bedre efteruddannelse af de knap 3000 medlemmer, som er berørt af forhandlingerne og dermed repræsenterer DJs største samlede overenskomstområde. 

- Vores medlemmer har i de senere år oplevet en realløn-nedgang. Det er DJs mål at ændre dette mønster i den kommende overenskomstperiode, siger forhandlingsleder og DJ-næstformand Lars Werge. 

Møderne i dag blev brugt til at begge sider af bordet gav et billede af deres syn på mediernes situation. Mens arbejdsgiversiden var optaget af den økonomiske krise og dagbladenes vigende omsætning, brugte DJs forhandlere deres kræfter på at understrege betydningen af, at dagbladenes udvikling også afhænger af: 

  • at de ansatte har mulighed for at udvikle sig selv og kompetencer gennem gode muligheder for efteruddannelse
  • at et stigende arbejdspres kræver fokus på arbejdsvilkår og arbejdsmiljø
  • at lønudviklingen skal sikre reallønnen for at dagbladenes kan fastholde og tiltrække dygtige medarbejdere 

Frem til deadline den 10. februar er der stort set hver uge afsat tre forhandlingsdage for at kunne komme i dybden på de enkelte overenskomster. 

Du kan her på sitet følge forhandlingerne

Tags: Dagblade, Overenskomst Af: Esben Ørberg

Relateret indhold

Børsen 2011-2013
Overenskomsten omfatter Dagbladet Børsen
Læs mere
Fællesoverenskomsten 2010-2012, DMA
Overenskomsten omfatter: A/S Sjællandske Dagblade, Adresseavis Kalø, Adresseavisen Syddjurs, Albertslund Posten, Allerød Nyt, Amagerbladet, Bagsværd/Søborg Bladet, Ballerupbladet, Berlingske...
Læs mere
Information 2010-2012
Overenskomsten omfatter Dagbladet Information, Mediefabrikken og Informations Forlag
Læs mere

Relaterede nyheder

Ja til overenskomst på dagbladene
DJs medlemmer på dagbladene har stemt fornyelse af DMA-overenskomsterne hjem – men et stort mindretal imod fornyelsen demonstrerer ifølge forbundets forhandlingsleder de modhager, som aftalen...
Læs mere
Sidste chance for DMA-urafstemning
Mandag den 16. april klokken 12 er sidste chance for at deltage i urafstemningen på dagsbladsområdet.
Læs mere
DMA-afstemning udsendt elektronisk
Urafstemningen i forbindelse med fornyelse af overenskomsterne med Danske Mediers Arbejdsgiverforening er gået i gang og har deadline den 16. april kl. 10. Afstemningen foregår elektronisk.
Læs mere

Arrangementer

Kursus for den professionelle delegation
Hvervet som tillidsrepræsentant på en DJ arbejdsplads byder på mange udfordringer, især ved forhandlingsbordet med ledelsen. Og ofte sidder der flere forhandlere på begge sider af bordet. Det...
Læs mere
Kursus for erfarne tillidsrepræsentanter
Også en tillidsrepræsentant med grunduddannelse og erfaring har behov for at reflektere og forberede sig endnu bedre til de mangfoldige forhandlingsopgaver ved chefbordet og i baglandet. Det...
Læs mere