DJ-lønudvikling på 2,1 %

Lønstigningen er helt på niveau med sidste år, hvor tallet også var 2,1 %. For andet år i træk er lønstigningen lidt lavere end på det øvrige private arbejdsmarked. Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i deres lønstatistik for 3. kvartal 2011 beregnet, at privatansatte funktionærer har haft en lønstigning på 2,4 % i samme periode. 

DJs lønstatistik udkommer som hæfte sammen med det næste nummer af Journalisten den 15. februar. Men her på siden kan du allerede nu læse hovedtallene - dog uden tabellerne.

Hent hele lønstatistikken (pdf 1Mb)

Lønstigning på niveau med øvrige  

Samlet set over såvel en 5-årig som en 10-årig periode, har DJs medlemmer haft en reel lønstigning helt på niveau med det øvrige arbejdsmarked.

Siden sidste lønstatistik er forbrugerprisindekset steget med 2,8 % og det betyder, at der i perioden har været en reallønstilbagegang på 0,7 %. Det er værre end sidste år, hvor medlemmerne i gennemsnit også måtte notere en reallønstilbagegang på 0,4 %. 

København kan mønstre en større stigning end Provinsen – nemlig 2,4 % mod 1,8 %. Det er sjældent at forskellen er så stor mellem København og Provinsen, men over tid udjævnes forskellen. 

Kvinderne har – som sædvanlig - en lidt større reel lønstigning end mændene. Kvinderne er steget med 2,2 %, mens mændene er steget 2,0 %. Kvinderne haler fortsat ind på mændene, men det går fortsat meget langsomt. 

De tre stillingsgrupper, som har klaret sig bedst, er Tekster/Versionist, Webmaster/IT-konsulent og Informationschef/Pressechef med stigninger på 3,0-6,1 % i den reelle løn. I modsatte ende finder vi Underviser i medier og journalistik, Produktionsmedarbejder og Producer med stigninger på blot 1,0-1,3 %. 

Ansatte inden for medietyperne Net-medier, Kommunikationsgruppen privat og Forlagsgruppen har klaret sig bedst med gennemsnitlige stigninger på 2,9-3,3 %, mens ansatte ved Privat fotografisk virksomhed og Undervisning og ligger i bunden med stigninger på 0,8-1,0 %.  

Lønniveauet - udvikling i gennemsnitslønnen 

Gennemsnitslønnen er steget 0,7 %

I oktober 2011 var gennemsnitslønnen for alle fastansatte medlemmer af forbundet kr. 39.960 mod kr. 39.670 året før.  – en stigning på knap kr. 300. Gennemsnitslønnen er således steget med beskedne 0,7 % (den beregnede lønstigning), hvilket er noget lavere, end hvad vi normalt ser. De to sidste år har den beregnede lønstigning været knap 2 %. 

Stigningen i gennemsnitslønnen er væsentlig mindre en den reelle lønstigning. Det er altså igen i år tydeligt, at arbejdsgiverne generelt giver lidt lavere løn til nyansatte, eller at nye DJ-medlemmer kommer til med en løn under gennemsnittet, så et ”gennemsnitsmedlem af forbundet” bliver billigere for arbejdsgiverne i forhold til prisudviklingen. 

Medianlønnen

Medianlønnen er i år kr. 39.282, hvilket er knap kr.680 mindre end gennemsnitslønnen. At medianlønnen er mindre end gennemsnitslønnen er udtryk for, at nogle (få) medlemmer tjener markant mere end det store flertal. Forskellen mellem medianlønnen og gennemsnitslønnen er dog mindre, end hvad den tidligere har været. Det betyder, at medlemmerne af forbundet de seneste par år er blevet lidt mere ”homogene” lønmæssigt set. Andelen af medlemmer, som tjener over kr. 50.000 om måneden, er 9 %. 

Mænd og kvinders gennemsnitsløn

Kvinderne kan notere en noget større procentvis stigning i gennemsnitslønnen end mændene. Kvinderne er steget 1,2 %, så de nu tjener kr. 38.790, mens mændene blot er steget med 0,5 % til kr. 40.734. Det er specielt kvinderne i provinsen, som trækker kvinderne op (1,4 %), men det modsat er mændene i København, der trækker mændene ned (0,2 %). 

Forskellen mellem mænd og kvinders gennemsnitsløn er dermed skrumpet fra kr. 2.200 sidste år til knap kr. 1.950 i år. Det betyder, at mændene opgjort i procent ”blot” tjener 5,0 % mere end kvinderne. Det er faktisk den laveste forskel, vi nogensinde har målt. 

Det indsamlede lønmateriale kan kun forklare op mod halvdelen af forskellen mellem mænd og kvinders gennemsnitsløn. Kvinderne har 2 års lavere anciennitet end mændene, får gennemsnitligt kr. 500 mindre i genetillæg, får kr. 160 mindre i funktionstillæg, og er overrepræsenteret i deltidsstillinger.

13 % af kvinderne er på deltid, mens det tilsvarende tal for mændene blot er 5 %. Og da deltidsansatte har en ”teknisk fuldtidsløn”, der er knap kr. 1.900 lavere end fuldtidsansattes, trækker det også ned på løngennemsnittet. 

Tidligere har kvindernes startlønninger er mindre end mændenes. Men i år har de kvindelige dimittender en højere startløn end mændene – forskellen er godt kr. 550 i kvindernes favør. Hvis dette varer ved, vil vi de kommende år se en yderligere reduktion i m/k-lønforskellen. Startlønnen har nemlig stor indflydelse på lønniveauet gennem hele karrieren.

M/K-lønforskellen kan ikke forklares ved, at kvinderne er underrepræsenterede i de attraktive mere vellønnede stillinger. Kvinderne udgør kun 40 % af alle deltagere i statistikken og i de 5 bedst lønnede stillingsgrupper udgør kvinderne hele 45 %. Og forskellen kan heller ikke forklares geografisk. Faktisk er andelen af kvinder i København, hvor lønningerne generelt er højest, større end i provinsen – 42 % henholdsvis 36 %. 

En forklaring på den resterende del af forskellen kan godt være kønnenes forskellige ”karrierevalg”, hvor kvinder har tendens til at prioritere ”det gode job” frem for den høje løn. Men der kan selvsagt også være tale om usaglige lønforskelle, så derfor gennemfører DJ sammen med tillidsrepræsentanterne ligelønseftersyn, hvor der ikke synes at være gode forklaringer på lønforskellene mellem kønnene på en arbejdsplads. 

De 3 største stillingsgruppers lønniveau

Journalist/Reporter er fortsat langt den største stillingsgruppe, idet den udgør 43 % af alle deltagere i statistikken. Gruppens gennemsnitsløn er kr. 39.191, hvilket er knap kr. 770 mindre end gennemsnittet for samtlige medlemmer (kr. 39.960). Informationsmedarbejder/Kommunikationskonsulent er næststørste gruppe (10 %) og de tjener kr. 37.487, hvilket er kr. godt 2.470 mindre end et gennemsnitsmedlem. Tredje største gruppe er Redaktionssekretær (ligeledes 10 %). Deres gennemsnitsløn er kr. 41.808, hvilket er knap kr. 1.850 mere end gennemsnittet. 

Producenter og kommunikationschefer er lønførende 

Det kan igen i år konstateres, at de to bedst lønnede stillingsgrupper er Producent med kr. 54.756 og Informationschef/Pressechef med kr. 50.291. Herefter kommer Bladtegner med kr. 47.019 og Redaktionschef med kr. 45.596. I modsatte ende finder vi Fotograf (reklame, portræt, klinisk) med kr. 29.744, Researcher med kr.36.329 og endelig Layouter, Grafiker, Designer med kr. 37.189. 

Lønniveau fordelt på medietyper

I lighed med sidste år er Organisationsblade klart lønførende med kr. 44.287. Herefter kommer tre medietyper med en gennemsnitsløn på godt kr. 40.000. Det er Radio og TV (kr. 41.343), Kommunikationsgruppen privat ansatte (kr. 40.750) og endelig Nyhedsbureauer og Nyhedstjenester (kr. 40.195). Alle øvrige mediegrupper har en gennemsnitsløn under gennemsnittet for samtlige medlemmer. På de sidste pladser finder vi Offentlig fotografisk virksomhed med kr. 27.207, Privat fotografisk virksomhed med kr. 28.377 og endelig Distriktsblade med kr. 32.876. 

Samme stigning i hele landet

De sidste par år har Københavns kreds 1 haft en større lønstigning end de øvrige kredse i landet, men i år er stigningen næsten identisk. I København er gennemsnitslønnen steget med 0,6 % til kr. 41.149, mens den i den øvrige del af landet er steget marginalt mere med 0,7 % til kr. 38.125. I København tjener man fortsat 8 % - eller godt kr. 3.000 - mere end i resten af landet. 

En del af forklaringen er, at en større anden af de lønmæssigt attraktive stillinger ligger i København. Ser vi på de 5 bedst lønnede stillingsgrupper, er 68 % af stillingerne placeret i København, men der burde relativt set kun være godt 60 %. Endvidere viser tallene, at inden for de 5 bedst lønnede stillingsgrupper er lønforskellen mellem København og resten af landet større end 8 % - den er hele 14 %. 

Antal deltagere i statistikken

Der deltager i år 5.687 medlemmer i årets lønstatistik, hvilket er 177 flere end sidste år. Fremgangen skyldes primært flere ansatte inden for medierne Radio og TV og Kommunikation. 

Deltidsansatte

Medlemmer ansat på deltid indgår også i lønstatistikken. De deltidsansattes månedsløn er omregnet til en ”teknisk fuldtidsløn” via deres månedlige timetal. Der er en lille usikkerhed på den tekniske fuldtidsløn, da vi ikke i alle tilfælde ved, hvordan arbejdsgiveren oprindelig beregningsmæssigt har reduceret medlemmets løn. Men det vurderes, at usikkerheden er beskeden og at statistikken samlet set styrkes af, at deltidsansatte indgår. De deltidsansatte udgør godt 8 % af deltagerne i lønstatistikken (473 medlemmer). Andelen har været svagt stigende de senere år. 

Undersøgelsens svarprocent

Knap 75 % af statistikkens oplysninger kommer direkte fra arbejdspladsernes lønbogholderier, indsamlet kollektivt via tillidsrepræsentanterne. På disse arbejdsplader er svarprocenten meget tæt på 100 %. 

Tilbage står en gruppe medlemmer ansat på mindre arbejdspladser uden tillidsrepræsentant, der selv skal udfylde et lønspørgeskema til forbundet via internettet. Vi gætter på, at der fra denne gruppe ”blot” deltager 55-60 % i statistikken. Men vi ved det ikke præcist, da en stor del af medlemmerne  i DJs medlemsregister ligner ansatte uden oplyst arbejdsplads, som i mange tilfælde viser sig at være ledige, syge, på orlov/uddannelse eller freelancere, og som derfor ikke skal indgå i statistikken. Med andre ord kender vi ikke det korrekte antal ”manglende besvarelser”. 

Undersøgelsens svarprocent kan derfor ikke præcist beregnes, men den samlede svarprocent ligger formentlig omkring 90 %. Dette er en særdeles høj svarprocent og tallene i indstikket har derfor en meget høj troværdighed. 

Dataindsamlingen varetages af Dansk Journalistforbund, men databehandlingen og statistikkens konklusioner udarbejdes af UNI•C, Statistik & Analyse.

Faglig konsulent Flemming Reinvard leder arbejdet med DJs lønstatistik.

Hent hele lønstatistikken (pdf 1Mb)