01. nov. 2011 – kl. 11.49
DJ-sag mod højreradikal forening afsluttet
Foreningen Stop Islamiseringen i Danmark samt søsterorganisation har tabt opsigtsvækkende sag anlagt af DJ for grov ophavsretskrænkelse af Kurt Westergaards Muhammed-tegning.
Appelsagen i Landsretten om, hvorvidt Stop Islamiseringen i Danmark (SIAD) samt den europæiske søsterorganisation Stop Islamiseringen af Europa (SIOE) kunne bruge Kurt Westergaards tegning af profeten Muhammed i deres politiske virksomhed, bliver ikke til noget. Foreningen har ikke indleveret materiale til retten inden fristens udløb, og dermed falder den opsigtsvækkende ophavsretssag ud til Kurt Westergaards fordel.
Og dermed står det fast, at de to foreninger samt disse organisationers fælles formand, skal betale et beløb svarende til 80.000 kroner i erstatning til Kurt Westergaard som forelagt af Retten i Ålborg Derudover skal der betales bøder og sagsomkostninger. på op imod 70.000 kroner.
Sagen handler i grove træk om, at de to foreninger i 2008 afholdte en højreradikal demonstration i Ålborg, hvor man benyttede Kurt Westergaards tegning på blandt andet plakater. Dette så Westergaard og DJ som en grov ophavsretskrænkelse, og rejste efterfølgende krav om erstatning.
Se mere om baggrunden for sagen her:
Stor straf for misbrug af Muhammed-tegning
Krav om 200.000 kroner for misbrug af tegning
Tags:
Erstatning,
Ophavsret,
Grafiker/illustrator
Af: Troels Johannesen