11. nov. 2011 – kl. 15.07
DJ: Helt nye politiske toner om freelance
150 freelancere på FreelanceForum kunne i dag glæde sig over, at regeringen nu med sikkerhed vil sikre, at freelancere og andre selvstændige kan få ydelser fra barselsfondene.
DJs FreelanceForum fik allerede fra morgenstunden en optimistisk start, da fire arbejdsmarkedspolitiske ordførere skulle svare på deres holdning til selvstændige og barselsydelser.
’Dét er helt andre toner end vi har hørt før!’, udbrød DJ-formand Mogens Blicher Bjerregård, da SFs Eigil Andersen havde forsikret, at nu kommer ordningen til at gælde freelancere. Selvstændige skal være en del af barselsfondene, så også de har mulighed for kompensation, når de går på barsel:
”Regeringen og Enhedslisten siger ja, Håndværksrådet siger ja, og DJ og HK og mange andre har sagt ja længe. Nu kommer den – også for lønmodtagerfreelancere. Og den årlige udgift bliver kun på 2-300 kr. pr. person, som opdragsgiveren skal indbetale til fonden. Det har vi opdaget i en rapport, som embedsmænd udarbejdede for fem år siden og som vi nu har fået fingre i,” lød det fra Andersen, som nu som genvalgt ordfører har fået langt større indflydelse end tidligere, idet hans parti en regeringsbærende.
Eigil Andersen rystede kun en smule på hænderne, da han skulle svare på, hvornår ordningen er indført:
”Inden for en overskuelig periode. Måske et års tid.”
Han blev i øvrigt bakket op af ikke blot de radikales Andreas Steenberg og Enhedslistens Christian Juhl, men også de konservatives Mai Henriksen. Mai Henriksen lagde endda vægt på, at fondene ikke får nogen værdi medmindre alle er med og indbetaler kollektivt: ”Man skal løfte i flok,” lød det fra den nhyvalgte konservative arbejdsmarkedsordfører.
DJ om det første toner fra den nye regering
Hvad er barselsfonde?
Af: Esben Ørberg