03. feb. 2011 – kl. 13.42
5000 DJ-medlemmer forsikrer sig via Medlemsbutikken
Medlemsbutikkens forsikringer sælger som aldrig før. Salget af forsikringer steg i 2010 med 15 % i forhold til 2009 og på studenterområdet var fremgangen på hele 50 %.
De to forsikringer som hitter mest er bilforsikring og familieforsikring. Trods økonomisk afmatning i 2009 og 2010 er antallet af tegnede præmier på den billige bilforsikring steget markant. Familieforsikringens særlige fordel er udover pris, at den er uden selvrisiko, f.eks. ved tyveri. Den er også meget populær blandt studerende. Alene i 2010 solgte medlemsbutikken for 4 mio. kr. bilforsikringer og for 3 mio. kr. familieforsikringer.
Den samlede sum af præmiekroner i Medlemsbutikken er 60 mio. kr., hvoraf DJ-medlemmer alene tegner sig for 26,5 mio. kr. I alt køber 5100 DJ-medlemmer deres forsikring via Medlemsbutikken hos Tryg Danmark, som er butikkens samarbejdspartner.
Udover forsikringer giver Medlemsbutikken adgang til Forbrugsforeningen. Alle DJ-medlemmer kan blive medlemmer af Forbrugsforeningen og næsten 1200 er allerede blevet det. Fordelen er, at man optjener bonus på 6-9 % af de varer, som købes i 4500 butikker landet over. I 2010 udbetalte Forbrugsforeningen 200 mio. kr. i bonus til de 187.000 medlemsfamilier.
Medlemsbutikken findes kun på nettet og drives af selskabet Service2, som ejes af DJ, Bibliotekarforbundet og Kommunikation & Sprog. Arkitektforbundet er med som kunde – ikke som ejer.
Journalistens udgave den 13. april indeholder et salgskatalog fra Medlemsbutikken.
Besøg butikken
Tags:
Forsikring,
Medlemmer,
Medlemsskab
Af: Esben Ørberg