30. aug. 2011 – kl. 13.51

DJ-medlem fik 300.000 ved afskedigelse

Et DJ-medlem følte sig presset ud på sin arbejdsplads, men i stedet for blot selv at sige op, valgte han at ringe til DJ. Det var en god beslutning, der gav ham mere end 300.000 kr. ved afskedigelsen.

Et simpelt telefonopkald kan betyde 300.000 kr. Det glemmer et mandligt DJ-medlem ikke igen efter, at DJ overraskende forhandlede langt over en kvart million hjem til ham.

Efter over 10 år på arbejdspladsen følte han sig stresset og overbebyrdet, og han havde en fornemmelse af, at chefen forsøgte at presse ham ud. Han kunne dog ikke overskue selv at konfrontere chefen angående sin afskedigelse, så han valgte at lade DJ håndtere situationen – velvidende at han i henhold til funktionærloven ikke havde krav på andet end at kunne sige sig selv op med en måneds varsel.

”Han risikerede at få ingenting, for jeg havde jo ikke et juridisk argument for, at han skulle have en masse goder. Jeg fortalte ham, at hans chef bare kunne sige, at han da kunne sige sin stilling op, hvis han var så utilfreds. Chefen var ikke forpligtiget til noget”, fortæller Roshan Beier, der er faglig konsulent i DJ.

Set i bakspejlet viste det sig at være en fornuftig beslutning at lade DJ tage sig af afskedigelsen, for mod al forventning forhandlede Roshan Beier sig frem til en ekstraordinær fratrædelsesaftale for medlemmet.

”I stedet for selv at sige op, blev han stillet som om, han blev opsagt og fik seks måneders opsigelsesvarsel – godt 300.000 kr. Oven i det fik han alle sine syv ugers ferie med sig og muligheden for at starte på et nyt arbejde med det samme - uden modregningsadgang for arbejdsgiver. Det gav ham muligheden for i princippet at tjene dobbelt løn i hele opsigelsesperioden,” siger Roshan Beier og opfordrer medlemmer, der er i tvivl om, hvordan de skal håndtere en afskedigelse, til at kontakte DJ.

Tags: Faglige sager, Konflikt, Opsigelse Af: Niklas Lind

Relateret indhold

Barsel og opsigelse
Lov om ligebehandling m.v. forbyder arbejdsgiveren at fyre en medarbejder på grund af graviditet. Men det er ikke forbudt at fyre en, der er gravid eller på barsel.
Læs mere
Opsigelse
Danmark er det land i EU, hvor det er nemmest/billigst for arbejdsgiverne at fyre sine ansatte. Det skyldes ”Den danske model”, der indebærer, at lovgivningsmagten overlader det til arbejdsmarkedets...
Læs mere
Opsigelse begrundet i medarbejderforhold
Bliver du konfronteret med muligheden for fyring (fremsatte trusler, mundtlig eller skriftlig advarsel), så tag kontakt til tillidsrepræsentanten (TR) med det samme. Din TR er uddannet af DJ...
Læs mere

Relaterede nyheder

Højesteret stadfæster dom i sag om Fælledgården
Der er netop faldet dom ved Højesteret om, hvorvidt det var i orden, at journalister fra DR filmede svigt i omsorgsplejen fra plejehjemmet Fælledgården med skjult kamera. Landsrettens dom på...
Læs mere
Chili lukkes - information til berørte medlemmer
Aller Media lukker gratismagasinet Chili. 19 medarbejdere fyres, herunder omkring halvdelen DJ-medlemmer. DJ afholder informationsmøde for medlemmer onsdag kl. 16.
Læs mere
Berlingske medarbejdere arbejder igen
Fredag formiddag nedlagde medarbejderne på Berlingske og BT arbejdet i protest mod nedskæringer og processen omkring dem. Nu er de tilbage i arbejdet.
Læs mere

Arrangementer

Konflikthåndtering og den svære samtale
Kurset henvender sig til arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter, der har gennemført den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse eller den obligatoriske tillidsrepræsentant uddannelse i DJ.
Læs mere