Analyse: Politikere er vilde med lobbyister

24. aug. 2011 – kl. 09.28
Del:
En ny stor undersøgelse fra DJ og Altinget.dk viser, at folketingspolitikere i stor stil bruger lobbyister fra virksomheder og organisationer aktivt som en del af deres politiske arbejde. Lobbyisterne er helt centrale i forhold til at sætte politikerne i stand til at agere på deres politikområder.

I den måske største undersøgelse af danske folketingspolitikeres brug af lobbyister til dato, har Altinget.dk og Dansk Journalistforbund sat fokus på, hvordan politikerne selv forholder sig til repræsentanter fra virksomheder og organisationer, der forsøger at påvirke politikerens meningsdannelse. Og det er i høj grad godt nyt for de lobbyister, der forsøger at komme til orde over for politikerne for at fremme deres sag i form af påvirkning af lovgivning og politisk dagsordensættelse.

Ud af de 179 folketingsmedlemmer har 40 % deltaget i undersøgelsen, og blandt de deltagende er der i vid udstrækning enighed om, at lobbyisternes tilstedeværelse i den politiske proces er på sin plads og meget nyttigt for den enkelte politiker. Derfor bliver repræsentanter fra virksomheder og organisationer også budt velkommen på Borgen i vid udstrækning.

Godt hver tredje politiker i undersøgelsen mødes således med lobbyister flere gange om ugen, mens 49 % af politikerne mødes med lobbyister flere gange om måneden. Tallene vidner om en hidtil udokumenteret imødekommenhed fra de folkevalgte i forhold til de, der repræsenterer særinteresser. Den forholdsvis store mødeaktivitet mellem politikere og lobbyister er tegn på, at lobbyisterne bidrager positivt til politikudviklingen for den enkelte politiker og dennes parti og er med til at sætte politikeren i stand til at navigere i komplekse politikområder med mange forskellige særinteresser.

Lobbyister gavner den politiske proces
Når politikerne bruger så forholdsvis meget af deres kostbare tid på Christiansborg med lobbyisterne, er det fordi de mener, at lobbyisterne er gavnlige for den politiske proces. Således mener 90 % af deltagerne i undersøgelsen, at lobbyisternes tilstedeværelse på Slotsholmen er gavnlig for den politiske udvikling, ganske simpelt fordi lobbyisterne bringer helt afgørende information med sig, og fordi de repræsenterer virksomheder og organisationer der er eksperter på de forskellige områder. Trods lobbyisternes klare politiske eller kommercielle interesser, mener politikerne, at de har noget at byde ind med for at udvide politikerens viden inden afgørende beslutninger træffes.

Når politikerne spørges om, hvor ofte de føler det nyttigt at have talt med lobbyister inden de beslutter sig for et standpunkt, markerer langt størstedelen af politikerne (81 %), at de altid eller ofte føler det nyttigt at have konfereret med lobbyisterne. Kun 18 % mener, at det sjældent er nyttigt at have talt med repræsentanter fra særinteresserne.


Denne konkrete værdi som lobbyisternes tilstedeværelse blandt politikerne skaber, er måske den første store blåstempling af lobbyisme som disciplin. En disciplin, der i den offentlige debat ofte udstilles som tilnærmelsesvis lyssky og som et problem for den demokratiske udvikling. Denne blåstempling kommer i takt med, at politikernes informationsbehov vokser eksplosivt når flere aktører og større kompleksitet præger politikudviklingen, samtidig med, at medierne forventer hurtigt og klart svar fra den enkelte politiker når politiske sager får en tur i mediemøllen.

Tal, nye holdninger og general forståelse

Politikernes store imødekommenhed, åbner et mulighedernes vindue for professionelle lobbyister fra organisationer og virksomheder. Men de informationer, der bibringes politikerne - udvalgt og vinklet af lobbyisterne – skal ikke være hvad som helst, og lobbyisterne, skal, hvad enten det er fagmedarbejdere, direktører, formænd eller bureaulobbyister ikke bare komme trommende med gamle sange og rene holdningstilkendegivelser.

Folketingspolitikerne vil i særlig grad have nyt talmateriale ud af mødet med lobbyisterne. Talmateriale i form af konsekvensberegninger, medlemsundersøgelser, befolkningsundersøgelser og andet, der dokumenterer f.eks. lovgivningens konsekvenser er i høj kurs hos politikerne, hvor 78 % af deltagerne i undersøgelsen markerer, at det er netop disse håndfaste data, der kan hjælpe dem i den politiske proces, og f.eks. styrke deres argumentation. Til fordel for deres egen politik eller som modargument over for politiske modstandere.

Men også det at få insider-viden om nye holdninger fra virksomheder og organisationer ses som værdifuldt for politikerne. 67 % af MF´erne mener således, at virksomheders og organisationers nye holdninger på politikområder og på konkrete issues er værdifuldt for dem – enten for at få et forspring i forhold til politiske konkurrenter eller for at kunne se vælgerpotentiale eller nye alliancer blandt aktørerne på deres politikområde.

Overraskende er det, at også lobbyisternes hjælp til at give politikeren en general forståelse for det område de agerer på, er blandt topscorerne (70 %) når politikerne bliver spurgt om, hvad der er det væsentligste udbytte af mødet med lobbyisterne. Det vidner blandt andet om, at politikerne for en stor dels vedkommende simpelthen har brug for basal information om forskellige sagsområder, og i den proces aktivt lader lobbyisterne kortlægge områder for dem, hvor de ikke er velbevandrede. Denne rolle som politikerens stifinder skal lobbyisterne naturligvis gribe, fordi det kan skabe en helt afgørende mulighed for at sætte rammerne for politikernes forståelse af et sagsområde, og hvilke problemer der bør prioriteres politisk.

Hvor nye tal, friske holdninger og general indførelse i et område er væsentlige for politikerne er, gammelkendte holdninger, opbakning fra virksomheder og organisationer og oplysning om andre aktører det til gengæld ikke. Kun 21 % af politikerne mener, at det at lobbyisterne kommer med opbakning til politikerens aktuelle politik er nyttigt, ligesom en tilsvarende procentdel ikke har brug for gammelkendte holdninger – noget som især mange interesseorganisationer med et udvidet meningsapparat kan tage ved lære af i deres lobbyarbejde.


Hvad virksomheder og organisationer skal fokusere på i deres lobbyarbejde er at producere ny viden i form af konkret dokumentation af, hvordan f.eks. en lovgivning virker uhensigtsmæssigt i forhold til deres interesser. Der skal konkrete tal på, der kan give politikeren skyts i politiske forhandlinger eller i den offentlige debat, og der skal udvikles nye holdninger, der ikke tidligere har været i spil, for at det skaber en reel værdi for politikerne. Når der lægges energi i analyser og udvikling i holdningerne, samt at man forstår at give et overbliksbillede af et sagsområde, skaber lobbyisterne den værdi for politikerne, der gø, at lobbyisterne fremover får mulighed for indflydelse over for den enkelte politiker.


Kritisk distance og troværdighed
Den imødekommenhed, der fremgår af resultaterne i undersøgelsen er tankevækkende i forhold til, at politikere oftest udtrykker, at de ser sig selv som suveræne meningsdannere, der ”ikke vil spændes for en vogn”. Og trods de positive tilkendegivelser i undersøgelsen bør lobbyister dog være opmærksomme på politikernes integritet og omdømme i den politiske påvirkningsproces.

Som et medlem af Folketinget udtrykker det i undersøgelsen:

En lobbyist skal være en fagligt velfunderet person, som ærligt fortæller om sin virksomheds/organisations interesse på området. Og som fremlægger alle fakta - også dem som modarbejder hans/hendes interesser. Hvis jeg en gang oplever at blive brugt i et spil, så er det slut med at mødes med mig”.

Citatet ovenfor er et rammende udsagn for, hvordan danske politikeres forhold til lobbyister er. De vil mødes med repræsentanter fra virksomheder og organisationer, der har styr på detaljerne og kan gøre en forskel i informationsindsamlingen på et sagsområde. Samtidig skal al information være gennemtroværdigt og validt, så politikeren kan bruge det fremadrettet uden, at det kommer tilbage som et problem. Og går lobbyisten over stregen og misinformerer eller manipurerer, er spillet ude og chancen for politisk indflydelse minimal.

Den indbyggede distance, der giver sig til udtryk i citatet ovenfor er samtidig nøglen til at forstå, hvordan politikerne går ind til mødet med lobbyisterne. For det er med en kritisk distance og en helt klar forståelse for, hvad lobbyisten kan tilbyde og hvor grænserne går når det gælder at involvere særinteresse i politiktilblivelsen. Her skal lobbyisterne lære at holde den professionelle distance, og respektere politikerens enemærker og kollegiale omdømme, og snarere præsentere måltidet frem for at tygge det for politikeren.

Lobby-arbejde bør prioriteres
Når der arbejdes professionelt, troværdigt og værdiskabende med lobbyisme i virksomheder og organisationer, viser undersøgelsen, at der er god mulighed for at komme til orde over for de politikere, der har så stor indflydelse på udviklingen i samfundet og for lovreguleringen af de områder som virksomheder og organisationer agerer på. Med stærkt substantielle data og markante holdninger, der kan hjælpe politikeren i den politiske argumentation, skaber virksomheder og organisationers lobbyister et tillidsforhold over for politikeren, der ikke må kompromitteres af dårligt håndværk eller ufine metoder. Tillidsforholdet mellem politikere og lobbyister giver en naturligt lettere vej til den politiske proces, og giver virksomheder og organisationer en fordel i forhold til konkurrenter, der ikke nyder samme insider-status.

Hvad enten det er de største danske virksomheder, organisationer eller brancheforeninger med mange ressourcer til politisk påvirkningsarbejde eller om det er græsrodsbevægelser eller andre mindre aktører det handler om, er det helt afgørende at arbejde målrettet med lobbyisme og prioritere det personlige møde med centrale politikere. Når hjemmearbejdet er gjort og der er hul i gennem til gemakkerne på Christiansborg, er politikerne også i høj grad åbne over for at tage imod forslag, informationer og holdninger. De der fravælger det ofte ressourcekrævende lobbyarbejde, kommer bagud på points i en politisk virkelighed, hvor det hele tiden gælder om at tage hånd om sin egen politiske position for at kunne varetage sine interesser.

 

Om undersøgelsen
Artiklen bygger på en undersøgelse blandt Folketingets medlemmer om deres forhold til lobbyister. Den er foretaget af Altinget.dk og Dansk Journalistforbund gennem elektronisk spørgeskema udsendt i maj/juni 2011. 40 % svarende til 73 medlemmer af Folketinget besvarede undersøgelsen inden deadline. Den partimæssige fordeling blandt deltagerne er følgende: Socialdemokraterne 29 %, SF 22 %, Dansk Folkeparti 16 %, Venstre 12 %, Konservative 8 %, Radikale 8 %, Enhedslisten 4 %. Ingen medlemmer fra Liberal Alliance eller Kristendemokraterne har deltaget i undersøgelsen. Kun partiet Venstre er underrepræsenteret i forhold til Folketingets mandattal, mens SF er overrepræsenteret.

Af: Troels Johannesen