13. apr. 2011 – kl. 16.08
Helle Bygum fik i dag en pris, der består af en bronzeskulptur skabt af billedhuggeren Jørgen Haugen Sørensen samt en check på 20.000 kroner. Men det er næppe det, der tæller mest for prismodtageren, som formentlig sætter allermest pris på det kollegiale skulderklap.
Det kollegiale sammenhold er nemlig Helle Bygums varemærke og hendes råd har løst problemer for flere hundrede kolleger gennem årene.Derfor var hun da også en oplagt kandidat til Carsten Nielsen-legatet, selvom hverken hun eller (stort set) andre i salen kendte til overrækkelsen, før DJ-formanden afslørede navnet.
Legatet gives til et forbundsmedlem, der
”med udtryksmæssig gennemslagskraft har præget samfunds- og kulturdebatten eller som har markeret sig ved en særlig faglig indsats.”
Mogens Blicher Bjerregård sagde bl.a. dette – mens han langsomt nærmede sig afsløring af navnet på prismodtageren:
”Prismodtageren har en særlig evne til at være vedholdende og kan alene med sin høje, bestemte røst gøre enhver på den modsatte side af bordet usikker på, hvad han eller hun har gang i. Men stemmelejet gør det ikke alene, for indholdet er afgørende, log det ved vores prismodtager alt om. Det har ofte bragt første point hjem i en forhandling, og er man først foran på point, er det som bekendt noget lettere at hente gevinsten hjem i næste omgang.
Årets prismodtager er dog også udmærket klar over, at begge parter i en forhandling skal have en oplevelse af, at der er opnået et fair og godt resultat.
Prismodtageren er også en journalist, der bliver lagt mærke til. Og prismodtageren er blandt andet kendt fra et stofområde, som ikke er de fleste forundt at beskæftige sig med, og da slet ikke så indgående.
Indignationen har været ledetråden for det arbejde, prismodtageren har udført. Hun har aldrig lagt skjul på de urimeligheder, der har ligget til grund for de sager, hun er gået ind i. Derfor har det også altid været med hjertet og hjernen på rette pladser, at hun er trådt i karakter.
Jeg har oplevet på nærmeste hold, hvordan prismodtageren også har stor respekt for det fællesskab, hun har repræsenteret. Du har sikkert for længst gættet det, men nu skal jeg skære det ud i pap. Da jeg for 18 år siden som nyvalgt formand for Journalistgruppen i DR pludselig stod med en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse, var det prismodtageren, der både stillede sig bag ved mig og foran mig. Det blev afgørende for den autoritet, jeg skulle have som formand og et bevis på, hvorfor et holdspil er så evident i det faglige arbejde.
Sådan er du Helle Bygum, en blanding af den individualist du er - og så en holdspiller.
Helle Bygum, du får prisen for
Med solidariteten og indignationen som varemærker gennem tre årtier at have udført et ypperligt arbejde som tillidsvalgt med stor forståelse for holdspillet
Helle har taget en fantastisk tur gennem det faglige system, og det har været med solidaritet og indignation, som varemærker.
Må jeg have lov at gøre holdt ved et par milepæle undervejs:
Kreds 1 og Berlingske, Helle tog en ordentlig tørn i Kreds 1’s bestyrelse, mens hun var ansat i det, der dengang hed det Berlingske hus, hvor du også var tillidsrepræsentant.
TV-Avisen, Tillidsrepræsentant gennem så lang tid, at det vist nok kom til at stå både i Journalistgruppens vedtægter og i DR’s værdigrundlag, at Helle er tillidsrepræsentant – og ja så meget, at du i dag er æresmedlem af Journalistgruppen i DR.
Journalistgruppen i DR, bestyrelsesmedlem og næstformand med både den loyalitet, man overhovedet kan forlang, og så med al den sparringskraft, enhver formand har brug for.
Ypperste form for solidaritet. For hvad var det lige, Helle gjorde. Jo, da hun for jeg ved ikke hvilken gang skulle hjælpe sine kolleger bedst mulig gennem en fyringsrunde, valgte hun selv at tage en fratrædelse. Men med solidariteten i baglommen ikke uden et mærkbart resultat. Jeg tager en fratrædelse på betingelse af, at jeg kan redde en kollega – sådan tog tillidsrepræsentanten sin afsked fra DR og sin journalistiske karriere. – Om den er helt slut kan jeg nok tvivle på.
Du lagde ikke skjul på din harme – DR kan ikke blive ved med at smøre margarine ud over brødet. Man fyrer uden at bekymre sig om konsekvenserne for kvaliteten i DR’s programmer, blev du citeret for at sige. – Jo, du blander dig bestemt også i samfundsdebatten, for det her har så absolut noget med borgernes muligheder for at kunne deltage i den demokratiske udvikling af Danmark, nemlig en væsentlig del af grundlaget.
Om vi ser dig i et come back på den journalistiske scene, skal jeg slet ikke gisne om, men jeg kan ikke lade være med at spekulere på, hvordan du kan lade være.
Helle, da vi skulle træffe beslutning i Carsten Nielsen legat bestyrelsen gik det lidt hurtigere end det plejer, måske også en anelse kedeligere. Der sad tidligere en i bestyrelsen, som kunne en masse historier og historie ikke at forglemme. Et par af dine historier var gentagelser fra år til år, mens andre var nye og præget af netop din indignation. – Nej, nu skal I altså høre, jamen det er jo mageløst – eller det er guddommeligt. Du har selv gennem dit arbejde i bestyrelsen sat dit præg på listen over Carsten Nielsen modtagere – og nu står du der selv som modtager.” (citat slut)
Legat-bestyrelsen består af Pernille MacDalland, Lykke Wiborg, Lars Lindskov, Steen Larsen og Mogens Blicher Bjerregård.