25. jun. 2009 – kl. 16.23

Fyringer i Egmont

Egmont Magasiner har hidtil holdt skansen, mens der har været fyringer i både Aller, Bonnier og Benjamin.

Men nu går den ikke længere: I dag har Egmont fyret to layout'ere og en billedbehandler på Alt for Damerne med begrundelse i den økonomiske situation.
Foruden fyringer har nogle af Egmonts blade også varslet flere af deres faste freelancere markant ned i honorar. Dette udspil kommer samtidigt med, at DJ forhandler med Egmont om en freelanceaftale. Her har Egmont krævet at få stort set uindskrænkede rettigheder til at udnytte freelancernes stof, uden at ville efterkomme ret mange af freelancernes og DJ's krav.
- Derfor har Egmont-freelancerne givet en klar melding: Hvis det er Egmont's tilbud, så laver vi ikke en aftale med Egmont. Så får Egmont til gengæld heller ikke retten til at kunne videreudnytte stoffet, siger faglig konsulent Hans Jørgen Dybro, der fører forhandlingerne med Egmont.
Freelancerne har desuden understreget, at hvis Egmont på et tidspunkt vil i gang med en videre udnyttelse af stoffet, så skal der forinden forhandles en aftale med DJ om det.

Tags: Honorarmodtager Af: Esben Ørberg

Relaterede nyheder

Bladtegnerne fik to procent
Bladtegnerprislistens honorarer er blevet hævet med to procent fra 1. november. november.
Læs mere
Her er DJ-ansattes lønninger
Medierne ser jævnligt på lønningerne i fagbevægelsen. Denne gang er det Ekstra Bladet, som ser på ansattes løn. DJ er ikke med i artiklerne, men fortæller gerne om de ansattes lønninger.
Læs mere
Gode freelanceråd i krisetider
Tjek DJ's gode råd til freelancere i krisetider generelt og specifikt ved en kundes konkurs
Læs mere