Nye standarder for journalistisk grundighed

Endnu en gang er komiteen blevet sat på en hård prøve. Nemlig at skulle udpege en Cavling-vinder blandt de fem nominerede, alle en Cavling-pris værdig. Vi har gennemgået talrige journalistiske præstationer, og den overfladiskhed, faget ofte beskyldes for at udøve, har i de fleste tilfælde været ganske fraværende. Ganske opmuntrende i en ellers turbulent tid.

Det er blevet til en nominering til:
Peter Rasmussen og Ulrik Sass fra Fyens Stiftstidende, for deres artikelserie om en Asperger-ramt ung mand.
Til Niels Sandøe, Thomas Svaneborg og Bo Jørgensen fra Morgenavisen Jyllands-Posten for deres arbejde med at kortlægge ejendomsspekulanters overbelåning og pantebrevskarruseller.
Til Tom Heinemann for hans tv–dokumentar “Et tårn af løfter”
Og til journalisterne Uffe Tang, Philip Egea Flores, Bjarne Steensbeck og Morten  Henriksen fra Berlingske for deres artikler om Udlændingeservices mangelfulde vejledning i sager om familiesammenføring. Vil I være venlige at komme herop og modtage jeres velfortjente nomineringsbevis. 
  
Det er herligt at se så mange glade ansigter fra Berlingske, hvor de mørke skyer for en stund er trukket væk og………undskyld Lisbeth Knudsen...men jeg kan altså ikke dy mig for, at ønske ”tanten “ tillykke med det nye tandsæt.......Lad os alle håbe, at det holder i mange år.
Jeg kan forstå, at I i hvert år i januar udfylder jeres journalistiske forskudsskema og klarlægger ambitioner, mål og strategi og således er klar til at slå til, når lejligheden byder sig. Og det må man sandelig sige, at den har gjort flere gange i det forløbne år. Ved at prioritere og publicere ting, der er væsentlige, og ikke bare at referere og sælge fladskærme og vente på den næste vinder af X-factor.
Journalistik er jo fremstilling af et hjørne af virkeligheden, men så er der jo også alt det andet. Uopfordret er jeg da blevet standset af politiet adskillige gange inden for de sidste par måneder.

Men kommer politiet, når borgere i nød ringer? Så enkelt og præcist var det journalistiske udgangspunkt for de fire herrer her foran mig.
 
Med afsæt i en konkret sag om politisvigt har journalisterne Morten Frich, Morten Crone, Jesper Woldenhof og fotograf Erik Refner, Berlingske Tidende, i deres dagsordensættende flermediale serie ”Forbrydelsen” påvist store mangler i den ellers stort opreklamerede politireform. Med indtil videre et års research og aktiv brug af læserhenvendelser er det lykkedes at påvise landsdækkende politisvigt og dermed tvinge regeringen til en række ændringer af reformen; det er eksempelvis gjort til et krav, at politiet skal komme, når borgere ringer efter hjælp. Ud over artikler i avisen er nettet brugt aktivt til at samle og skabe overblik i en omfattende dokumentation i form af artikler, tidslinjer, lyd- og videoklip samt interaktive kort. Dermed er der med såvel researchmetoder som formidling vist nye veje og sat nye standarder for journalistisk grundighed.
Kampagnejournalistik når det er bedst. Målet fra begyndelsen har ikke været at få ansvarlige fyret eller at fremme en eller anden sag, for så bliver det skingert og tager form af en hetz. Her har man med redelig journalistik anskueliggjort fejl og mangler i det, der er så væsentligt for os alle, nemlig at have et politi, der kommer, når der er brug for det. Alt andet er total afmagt.
Samtidig er det gjort til en meget nær historie om dem, som er ladt i stikken. En historie, der går lige ind i alle carporte og ind på alle kakkelborde.
 
Jo, der er lidt at komme efter, udtalte statsministeren. For Morten Frich, Morten Crone, Jesper Woldenhof og Erik Refner er der sandelig også noget at komme efter, nemlig en ægte og uforfalsket Cavling-statuette - velfortjent som bare pokker. Lad den lyse over jer i lang tid, og må den altid minde jer om at nysgerrighed, hårdt og slidsomt arbeje parret med talent belønnes. Hjertelig tillykke.