Mundtlig beretning

Også mediernes kriseArbejdsløsheden stiger igen, medierne er i vanskeligheder, arbejdsmiljøet for flere af vores medlemmer er blevet ringere. Sådan opleves situationen lige nu. Det betyder naturligvis også, at rigtig mange resurser er sat af til de opgaver, mens andre må vente.  Vi skal have vores opmærksomhed rettet mod, at også vi kan blive og bli’r ramt af den krise, vi ser lige foran os, eller som vi er midt i.

Heldigvis er vi så i modsætning til tidligere i en bedre situation, når opgaverne skal løses. Vi har økonomien og styrken til det. Og i vores arbejde skal vi huske, at det også skal sigte mod, at der kommer en dag efter krisen:

•  Medierne står over for store udfordringer, men på den anden side venter nye muligheder for journalistikken og kommunikationen
• Kreativiteten vokser – også under en krise – med muligheder for at skabe nye job.

Da vi var samlet sidst til delegeretmøde, stod vi midt i gratisaviskrigen, som blev skudt i gang af Nyhedsavisen, men langt fra afsluttet med Nyhedsavisens lukning.

Jeg tror i øvrigt, at mange af vores medlemmer, der arbejdede på Nyhedsavisen, oplevede DJ som den forsikring, et fagforbund også skal være. Nemlig at arbejde for, at hvert enkelt medlem i en sådan situation får en plan for, hvad der nu skal ske med tilbud om f.eks. efteruddannelse, ligesom det her gik op for mange, hvor hurtigt, effektivt og præcist, der skal handles for at sikre medlemmerne penge fra Lønmodtagernes Garantifond.

Fra DJ rykker vi i sådanne situationer ud med et hold af eksperter. Det må medlemmerne aldrig være i tvivl om, at vi kan og vi gør. Netop i disse tider er det desværre nok en viden, der for det enkelte medlem er helt afgørende at have.

Lige nu ser vi den ene sparerunde efter den anden på de trykte medier med store fyringsrunder på flere aviser og magasiner. Over alt er der utryghed og usikkerhed blandt vores medlemmer.

•  Senest har vi set det gå hårdt ud over Midtjyske Medier
• Lige før blev begge dagblade i Fynske Medier ramt
• Aller, Benjamin og Bonnier har alle gennemført større fyringsrunder
• Skiftende meldinger om situationen i britiske Mecom, der ejer Berlingske Media spreder usikkerhed blandt medlemmerne

Gratisaviserne, den digitale udvikling og den globale finanskrise er alle medvirkende til den krise, dagbladene er i lige nu.
Alle tre elementer har trukket dybe spor hos dagbladene. Vores aviser har ikke bare historisk betydning, men som udgør et journalistisk kraftcenter, vi ikke må undervurdere. Derfor skal vi også, som den organisation vi er, deltage i arbejdet for at sikre en solid fremtid for bladhusene.
Der er brug for nytænkning, for vi skal – alle parter – arbejde for at sikre fremtiden for aviserne på den nye medieverdens præmisser. Nemlig at der i fremtiden bliver produceret mindst lige så meget godt og gedigent journalistik fra bladhusene – eller rettere mediehusene – som nu, uanset om det sker analogt eller digitalt.
Af samme grund har DJ været dybt optaget af det stormvejr, TV2 var ude i. Ligesom vi skal hjælpe medlemmer, der bliver afskediget skal vi også præge debatten, der skal pege fremad mod nye veje for alle dele af mediebranchen.
Helt grundlæggende er vi optaget af at have gode job og et godt arbejdsliv, hvor vi kan få lov til at udfylde meningsfulde job, hvor vi end befinder os i medie- og kommunikationsverden.

• Det er job, hvor den enkelte kan få lov til dagligt at levere stof i en kvalitet, hun eller han vil være bekendt at aflevere og lægge navn til
• Det er job, hvor der er en fornuftig sammenhæng mellem arbejdsliv og privatliv
• Det er job, hvor der ikke hele tiden er fyringstrusler eller nedskæringer hængende over hovedet

Ud over den usikkerhed, hver enkelt lige nu har for jobbet, fylder spørgsmålet om kvalitet meget. Stadig flere taler om kvalitet i medierne, vi har et behov for en kvalitetsdiskussion, en diskussion der er fyldt af spørgsmål med dilemmaer.

 

Skal DJ have en stemme i debatten om god og dårlig journalistik?

• Skal DJ have en holdning til, hvad der er godt og hvad der er skidt?
• Skal DJ være med til at indføre etiske spilleregler for kommunikatører?

Spørgsmål, vi skal forholde os til, men som kan være svære at svare entydigt ja eller nej til.  Vores medlemmer skal ikke opleve deres eget forbund som dømmende om de produkter, de laver. Men vores medlemmer skal opleve et forbund, der er optaget af de produkter, de går rundt og laver. Vi skal skabe rammerne for, at medlemmerne kan levere god kvalitet.
Derfor skal vi skabe rum for debatter, vi skal bane vejen for, at det er ganske tilladt for vores medlemmer at diskutere kvalitet, så de bliver bedre kvalificerede til at diskutere med arbejdsgiverne, som jo i sidste ende bestemmer, hvilken kvalitet læsere, lyttere, seere og surfere skal modtage.
Opgaven bliver ikke mindre af, at det lige nu er færre, der tør eksperimentere, prøve nyt, med den usikkerhed, mange oplever i jobbet.
Vi skal også skabe rammerne for en professionel debat om etik i kommunikations-branchen. Vi skal give vores medlemmer plads til med alle nuancerne i et fællesskab at tegne DJ som et aktiv i disse debatter, og så må vi da gerne gå i spidsen for at skabe vejledende etiske spilleregler i kommunikationsbranchen.
En af de mest frustrerende beskeder, vi alle kan få, er: Nedsæt dit ambitionsniveau.

• sådan kommer vi ikke videre
• sådan bliver vores arbejde ikke bedre
• sådan bliver DJ’s medlemmer ikke dygtigere
• sådan udvikles vore fag ikke

Vi skal i højere grad turde tage diskussionerne i redaktionslokalerne. Vi skal i højere grad være kritiske over for både egne og andres produkter. Ta’ diskussionerne på de møder om fagene, som kredsene arrangerer og på de konferencer, som finder sted på FagFestival hvert andet år.

Formidabel Fagfestival – med skår i glæden

Netop FagFestival er en enestående mulighed for at diskutere fag og kvalitet. Det skete også på den FagFestival, der med stor succes blev afviklet i november sidste år, hvor 1400 medlemmer – 10 procent af vores medlemmer – deltog. Ikke mange organisationer kan samle så mange til et sådant festfyrværkeri af et arrangement. Desværre led vi også en økonomisk bet, da vi kom ud med et underskud på 700.000 kroner.
Det er ikke bare beklageligt – det er simpelt hen ikke i orden. Vi har derfor nu indført forholdsregler, så en sådan situation ikke gentager sig. Men

• vi skal blive ved at holde FagFestival, og den næste bliver i november 2010 i Odense
• vi skal tage på efteruddannelse, videreuddanne os og huske vores medansvar for, at vi får de kompetencer, der skal til
• vi skal være med til at udvikle UPDATE og herunder DjE-kurserne, så de matcher de krav, vores medlemmer stiller.
• vi skal gøre os parate til de job, vi gerne vil have og oplever, at vi er bedst egnet til
• vi skal også kræve, at arbejdsgiverne tager deres del af ansvaret.

Nedslående forbrug af efteruddannelse

En meget omfattende undersøgelse af, hvordan DJ-medlemmerne bruger de forskellige efteruddannelsesmuligheder er desværre alt for nedslående. Halvdelen af medlemmerne tager enten aldrig på efteruddannelse eller benytter tilbuddene alt for sjældent. Det skal vi som forbund tage alvorlig og medvirke til at forny tilbuddene, så de matcher de behov, vores medlemmer har.
Vi skal bruge vores nye solide viden fra den undersøgelse til at få indflydelse på, hvordan efteruddannelserne i medie- og kommunikationsbranchen skal skrues sammen i fremtiden af hensyn til de behov, vores medlemmer har.
En anden undersøgelse, der handlede om fotografiets fremtid, har ligeledes understreget behovet for efteruddannelse, og vel at mærke efteruddannelse i en bredere vifte, end vi umiddelbart kender.
Der vil også i fremtiden være brug for professionelle fotografer og pressefotografer. Alene de mange priser til danske fotografer viser, at vi har en vare af høj kvalitet – og den er efterspurgt.
Det er samtidig vigtigt at sikre, at de mange redaktionelle processer omkring billederne, hvad enten de kommer fra professionelle fotografer eller andre, bliver foretaget af fagfolk. Blandt andet her ser jeg flere mulighederne for fotografer og pressefotografer!
Vi skal i DJ også tage ansvar for, at vores fremtidige medlemmer bliver godt klædt på, og derfor skal vores grunduddannelser løbende tilpasses virkeligheden. Der bliver mange at konkurrere med om opgaverne i fremtiden. Derfor skal uddannelserne til vores fag udvikles, så vi bliver ved med at være på forkant og uddanner de bedste til vores fag.
Når jeg siger dette, så skal vi også fortsætte det særlige arbejde, der er gjort på det organisatoriske plan for vores studerende medlemmer. De tre journalistorganisationer har fået et samarbejde, der aftvinger respekt og som giver genlyd i forbund andre steder i verden. Det var f.eks. en fornøjelse at deltage i de studerendes uddeling af Kravlingprisen i fredags.
Det er kombinationen af stærkt engagerede fagligt aktive med den indstilling, der er i DJ, at vi er et bredt funderet forbund tæt på medlemmerne – også de under uddannelse. På samme måde er der gode takter på kommunikationsuddannelserne, og så planlægger vi nye tiltag, når det gælder fotografuddannelserne på de tekniske skoler. Erfaringerne fra journalistuddannelserne giver inspiration.
Vi skal give jer - vores elevmedlemmer – en solid opbakning, så DJ med jer i fremtiden bliver endnu stærkere. 
Vi skal i de kommende år skærpe vores indsats i forhold til grunduddannelserne, og herunder se på, hvilken strategi er den bedste, for at vi også løbende får løftet de grundlæggende uddannelser til vore fag i takt med den generelle udvikling.
Vi skal blive ved med at levere høj kvalitet i Danmark. Det er ikke bare pressefotografiet, bladtegningen og radiodokumentaren, der har verdensklasse. Det har vi hele vejen rundt, og den status beholder vi kun ved hele tiden at være ambitiøse og aggressive, når det gælder innovation. Kvaliteten er og skal være høj, og det skal vi være med til at kæmpe for.
Kvaliteten sætter også streg under den troværdighed der skal være i indholdet, og i den sammenhæng er det vigtigt at holde fast i ophavsretten, som går hånd i hånd med troværdigheden. 
Forudsætningen for gode arbejdsforhold er som regel gode aftaleforhold. Heldigvis er langt de fleste arbejdsgivere opmærksomme på den fælles interesse, vi har i at have ordnede forhold på arbejdspladserne.

Turbo på flere arbejdsmiljøforbedringer

En meget vigtig del af ordnede forhold er et godt arbejdsmiljø. Det har vi prioriteret højt i DJ de seneste år. Vi prioriterer også at tage arbejdsgiverne med i arbejdet, for kun i fællesskab vil det lykkes os at forbedre arbejdsmiljøet markant rundt om på medie- og kommunikationsarbejdspladserne.
På baggrund af en stor undersøgelse omfattende 1000 arbejdspladser har vi i DJ videreudviklet arbejdet.

• Derfor sørger DJ for kurser, der handler om stress og trivsel
• Derfor tilbyder vi nu fælles kurser for tillidsrepræsentanter og sikkerhedsrepræsentanter
• Derfor udbyder vi kurser og konferencer i samarbejde med arbejdsgiverne
• Derfor sætter vi større fokus på de såkaldte APV’er – Arbejdspladsvurderinger

Vi kan faktisk med et intensivt arbejde vise arbejdsgiverne, at et godt arbejdsmiljø har en positiv indvirkning på bundlinjen.

Forsikring når det gælder

Et godt arbejdsmiljø er en god forsikring både for den enkelte medarbejder og for den enkelte arbejdsplads.
En anden forsikring er pensionen, hvor priserne frem til delegeretmødet i 2007 var blevet alt for høje.  Så høje, at mange medlemmer overvejede, om det nu også er en forbundsopgave at skaffe medlemmerne forsikringer.
Delegeretmødet bekræftede, at det er det. Men gruppeordningen skulle være billigere.
Det er den blevet. Prisen på de mest gængse forsikringer er halveret i løbet af de seneste to år. Samtidig er ordningen nu så fleksibel, at man kan vælge mellem forskellige
forsikringer, hvilket ikke var muligt tidligere.
Problemet er så bare, at medlemmerne kun i ringe grad benytter lejligheden til at ændre forsikringerne. Kun 2 ud af 10 har gjort det. Det vil vi gerne ændre på og øger derfor indsatsen for at udvide kendskab til de gode muligheder, der er i gruppeordningen.
Blandt andet har vi oprettet en ny pensionsportal, hvor alle relevante oplysninger om gruppeordning og pension er samlet.
Alt i alt har vi nu en gruppeordningen, som i pris, fleksibilitet og forsikringsydelser hænger godt sammen og hvor vi regner med en stabil og lav pris over en lang årrække. Hertil kommer at vi har stillet krav til Danica Pension om at have en høj etik, når det gælder investeringspolitik. Det har Danica taget alvorlig og fulgt op på og stiller nu krav om, at virksomheder skal overholder menneskerettighederne og sikre deres ansatte ret til at organisere sig. Vi er meget tilfredse med, at Danica her har lyttet til vores krav.

Den danske aftalemodel under pres

Et anden meget alvorlig opgave, vi stod over for på sidste delegeretmøde var de løn- og arbejdsforhold, Aller-koncernen havde dikteret vores freelancere. Vi mente faktisk, at det skulle foregå gennem forhandlinger præcis, som vi har gode traditioner for på det danske arbejdsmarked – den højt besungne Danske Model.
Vi blev hevet i Arbejdsretten, fordi vi havde varslet en blokade på vegne af vores freelancemedlemmer, og vi blev støttet i kampen af en række andre organisationer som Forbundet Kommunikation & Sprog, Dansk Magisterforening og Dansk Forfatterforening.
Den Danske Model vandt. Vi vandt sagen i Arbejdsretten, og mindre end fem dage efter i slutningen af august 2007 fik vi en overenskomst for freelancere i Aller-koncernen.  Sådan!
Uanset hvor uenige vi har været og fortsat er, så er der nu en gensidig anerkendelse af vores positioner og professionalisme. Og det er afgørende for aftaler – også i fremtiden.
Lige nu står vi i en lignende situation, men hvor der absolut ikke er nogen anerkendelse af Den Danske Model – endsige den skandinaviske. Vi har nemlig en række billedmedieoversættere, især tekstere, der leverer freelance tekstning til det amerikansk ejede, svensk-baserede selskab SDI Media Scandinavia.
Vores medlemmer blev her først på året bogstaveligt talt frataget deres rettigheder som ophavsret og ytringsfrihed, og så bliver de bundet på hænder og fødder af tavshedserklæringer, kundeklausuler og meget mere.
Det vil vi selvfølgelig ikke finde os i og har i lang tid forsøgt forhandlingens vej, og gør det fortsat – blandt andet i samarbejde med vores søsterorganisationer for billedmedieoversætterne i Norge og Sverige. Vi vil have ordentlige aftaler på både kort og langt sigt. Det er lykkes at få forlænget aftalen på kontoret i Danmark, og vi er også langt om længe ved at se en løsning for det skandinaviske kontor i Stockholm.

Markant satsning på freelanceforbedringer

Hele freelanceområdet er et af de vanskeligste områder at indgå aftaler på, men vi kan godt, vi har bevist det, og vi bliver ved med det. – Og vi vil også blive ved med det over for virksomheder, der er kommet i dårligt amerikansk selskab.
Aftaler på freelanceområdet har i det hele taget en lidt anden karakter. Vi er ude på et marked, hvor der ikke hersker de samme aftaletraditioner som for fastansatte. Det gælder også lovgivningsmæssigt.
Vi har i årets første måneder arbejdet ihærdigt på at forbedre lovgivningen for freelancere på barselsområdet. Først fik vi, syntes vi selv, en visionær aftale med Producenterne, så freelancere på barsel kunne få del i midlerne fra den store fælles kasse barsel.dk. Men så let var det desværre ikke. Flere producenter fandt ordningen for risikabel og lovgivningen for uklar.
DJ har med opbakning fra blandt andet Producentforeningen og fra en lang række faglige organisationer krævet loven ændret. Der finder lige nu en revision af loven sted, og her har vi fået vores forslag lagt frem på ministerens bord. Desværre er der ikke enighed om at tage den fulde konsekvens nu, men jeg er overbevist om, at vi ved at have fået sagen så højt på dagsorden, er der håb om, at freelancerne er med næste gang. Dette er resultatet af et ihærdigt DJ-arbejde for vores freelancere.
Næste skridt i vores kamp for ligestilling for freelancere er den regel, vi har brug for arbejdsretligt, så freelancerne for alvor bliver ligestillet med fastansatte. Det arbejder vi på nu, og det bliver et centralt arbejde i den kommende periode.
Over alt hører jeg, at der er en grundlæggende forståelse for, at der skal findes aftaler og løsninger for alle.
Der er ikke mange faglige organisationer, der i den grad tager freelancernes vilkår så alvorlig, som vi gør. Det skyldes flere omstændigheder:
Vi har en særdeles bred medlemsopbakning
1)     Medlemmerne holder os til ilden og stiller krav
2)     Vi er rutinerede og fleksible på området
I denne sammenhæng er det vigtigt at huske på den gensidige afhængighed, der aftalemæssigt er mellem ansatte og freelancere:

• Gode aftaler for fastansatte er som regel en forudsætning for, at vi overhovedet kan få aftaler for freelancere.
• Aftaler for freelancere er nødvendige for at undgå undergravning af vores aftaler for de faste.
• Hertil kommer, at alle faste kan blive freelancere og omvendt.

Aftalerne – fortsat forbundets kerneområde

Vi har de sidste to år fornyet en lang række overenskomster for de ansatte. Jeg vil ikke komme ind på dem alle sammen. Men jeg vil nævne et par stykker, herunder statsoverenskomsten.
Vi måtte nemlig en tur omkring forligsinstitutionen, før vi med forligsmandens hjælp nåede frem til en løsning. Vi fik de samme procentsatser som det øvrige område, men en særlig plustidsaftale skilte i lang tid parterne. Vi har i DJ søgt at undgå aftaler om fast overarbejde, joblønsordninger uden højeste arbejdstid etc.
Selv om plustidsaftalen er en frivillig aftale om, at en statsansat kan have en ugentlig arbejdstid på op til 42 timer med en forholdsmæssig højere løn, men uden overtidstillæg, så opfatter vi det som en glidebane. Staten ønskede længere arme – vi tilbød flere arme, men til sidst skrev forligsmanden et mæglingsforslag, hvor plustiden var med, men hvor vi fik en række andre goder ind i overenskomsten. Nu skal det så vise sig, hvordan denne plustid bliver håndteret.
Blandt de nye tiltag er et nyt efteruddannelsesudvalg, som vi skal bruge til at skabe innovation i efter- og videreuddannelsen for især informations- og kommunikationsmedarbejdere.
Når jeg nævner denne aftale så detaljeret, er det fordi vi i stigende grad bliver udfordret på arbejdstiden. Vi skal være parat til at være fleksibel ved kommende forhandlinger, uden at vi skal ende i den grøft, at medlemmerne bare skal arbejde helt ukontrolleret.
Den offentlige aftale er også et eksempel på, hvor nødvendigt det er for os at komme tættere på de forhandlinger, Akademikernes Centralorganisation (AC) gennemfører. I realiteten er det jo her, vores aftaler bliver indgået, og så kan vi da lige så godt være med og få indflydelse.
Det er vi så nu, hvor vi har fået vores lille forening, som vi opfindsomt har kaldt DJiAC meldt ind i AC. Jeg vil kvittere for delegeretmødets mandat i 2007, som vi i hovedbestyrelsen har anvendt til at få et ben inden for i AC, hvor vi er blevet godt modtaget, og nu skal bruge vores nye platform til at få størst mulig indflydelse for de af vores medlemmer, der er på AC-overenskomster – det gælder i DR og det gælder i staten, regionerne og kommunerne.
På alle områder er vi for første gang med ved forberedelserne af de nye AC-overenskomster, som allerede nu indledes. Det ser jeg frem til, også fordi jeg tror på, at vi når længst gennem samarbejde.
Lige foran os har vi de store forhandlinger på dagbladsområdet, hvor forberedelserne er i fuld gang. Vi ved godt, de kommer til at foregå i krisetider, men vi skal passe på med at lade det element få for stor vægt. Det er nemlig vigtigt at vi er med til at sikre os, at medlemmerne fortsat får ordentlige løn- og arbejdsforhold på dagbladene. Hvis vi lader os trække ned af krisen, risikerer vi for alvor kommer ind i den negative spiral.
Vi skal generelt i vores aftaler fastholde vores fokus på ligeløn, og her glæder jeg mig over, at vi faktisk har ligeløn, når det gælder nyuddannede, mens det bliver mere skævt senere hen. Jeg er derfor overbevist om, at vi blandt andet skal finde metoder, der er med til at sikre medlemmerne mod at gå i stå lønmæssigt i barselsperioder.

Pressefrihed – i samfundets interesse

Troværdighed har nemlig også betydning for den pressefrihed, vi sætter så højt. Pressefrihed er nemlig ikke kun sikret ved at tale om det. Vi skal sørge for, at redskaberne til at kunne leve op til pressefriheden er til stede.
Pressefriheden sikrer vi grundlæggende på to måder:
1)     Beskytter vores medlemmer og fører retssager, hvor presse- og ytringsfriheden er truet
2)     Arbejder for den mangfoldighed og alsidighed i mediebilledet, som er helt grundlæggende for, at pressefriheden kan fungere i praksis.
Vi er løbende involveret i sager, især hvor journalister er ude ved den lovgivningsmæssige grænse – og helt derude, hvor det for alle andre ville være ulovligt, men ikke er det for journalisterne, fordi de har en pligt til i samfundets interesse at gå langt for at afsløre magtmisbrug og alvorlige fejl og mangler i samfundet.
Det var netop sådan en type sag, vi reelt vandt, da Højesteret som tredje retsinstans valgte at fritage en journalist fra Urban for straf, efter at han var blevet dømt i både byretten og landsretten for ulovlig våbenbesiddelse. Sammen med Urban kæmpede Dansk Journalistforbund stædigt helt til Højesteret for vores medlem, som havde påvist, at han inde i lufthavnsområdet i Kastrup havde været i stand til at tage en grillkniv og bringe den med helt ud til gaten, hvor han afleverede den igen.
Det var jo indlysende, hvad formålet var. Alligevel skulle vi altså gennem en flere år lang retssag. Den har tydeligvis haft sin virkning: Året efter blev tre TV2-journalister fritaget fra straf i en tilsvarende sag, hvor de havde vist, hvor let det var at erhverve sig et jagtgevær ulovligt.
Vi har talt med justitsministeren om nødvendigheden af, at journalisterne kan passe deres arbejde og understreget det samfundsmæssige behov for, at frie medier har alle de muligheder for at producere undersøgende journalistik, som er nødvendig og som fremgår af Menneskerettighedserklæringens kapitel 10.
Mange steder i verden møder jeg meget mismod og bekymrede miner for fremtidens journalistik og i endnu højere grad for arbejdspladserne. Og jeg kan godt forstå de dystre miner, mine kolleger har på.

• I Tyskland mister vores to søsterforbund hvert år mellem 1 og 2 procent af deres medlemmer, så hvor DJs medlemstal stiger med 500 om året, falder det tilsvarende syd for grænsen.
• I USA og i Australien frygter de, at hver fjerde journalist-job forsvinder.
• I Schweiz nægter arbejdsgiverne fortsat at forhandle overenskomster.
• Og i den værste ende af skalaen, som slet ikke tåler sammenligning med de første: I Mexico er det farligere end nogensinde at være journalist, mens Kina fortsat fængsler deres kritiske journalister.

Vi skal være med til at beskytte vores kolleger ude i verden. Det gør vi gennem International Federation of Journalists (IFJ), der hjælper journalister og andre mediearbejdere, der er kommet i vanskeligheder, eller vi hjælper deres familier, når det er gået galt.
106 mediearbejdere mistede livet på jobbet i 2008
Gennem mange år har vores Safety Fund kunnet give en uvurderlig hjælp til journalister i fængsel, til efterladte og i andre situationer. Her på delegeretmødet har I år efter år gjort Dansk Journalistforbund til den suverænt største bidragsydere, og jeg ved det bliver værdsat.
Desværre har der de sidste par år været problemer med at få pengene brugt, selv om der så sandelig er brug for dem derude.
Det problem har jeg rejst i IFJ, og der tages nu hånd om det. Det er min klare oplevelse, at pengene nu igen kommer ud til de kolleger, der har brug for dem. Jeg er derfor også meget glad for, at Aidan White, generalsekretæren for IFJ er til stede i dag, så han kan fortælle jer, hvad der er gjort for at sikre, at jeres penge bliver brugt.

Offentlige medievitaminer

At pressefriheden og ytringsfriheden er fundamentale rettigheder fremgår med al mulig tydelighed under den FN-konference, den såkaldte Durban II, som finder sted lige nu. Her er det vigtigt at holde fast i dialogen så længe det er muligt. I den sidste ende er det nemlig gennem dialog, at fællesskab kan udvikle vores demokratier.
Den anden måde at sikre pressefriheden på er ved at kæmpe for mangfoldighed og alsidighed i medierne. For kun med pluralisme og en publicistisk tilgang på alle medieplatforme kan vi være sikker på at have den vifte af medier, der er så afgørende for, at vi for alvor har den pressefrihed, som sikrer ytringsfriheden.
I et lille land som Danmark med et tilsvarende lille sprogområde er det derfor nødvendigt at sørge for offentlige vitaminer til medierne. Derfor skal vi også som Journalistforbund være aktiv, når det gælder diskussionen om mediestøtte. Et emne, der tidligere har været ekstremt følsomt, men som alle aktører i mediebranchen skal forholder sig til.
Hele den samlede mediestøtte er sat til debat, og til efteråret vil der komme en række bud på, hvordan støtten for fremtiden skal fordeles. Det er derfor nu, vi skal have en stemme i debatten for at være med til at fremtidssikre en væg-til-væg mediepolitik, der på alle niveauer bygger på mangfoldighed.
Som det ser ud lige nu, går hovedparten af de 6½ milliarder kroner i mediestøtte til henholdsvis public service radio/tv og til dagbladene. Halvdelen er medielicens, 1½ milliard kroner går til dagbladene, og så får staten selv 1 milliard, nemlig den moms, vi betaler sammen med medielicensen.
Det er lige præcis den moms, der er nøglen til den nye fordeling af mediestøtten. En milliard bør i stedet for moms bruges til nye mediestøtteordninger.
Uden stærke dagblade vil en betydelig del af den grundlæggende journalistik forsvinde med alvorlige følgevirkninger. Uden stærke public service stationer vil det blive internationalt ejede kommercielle tv-stationer, der alene skulle tegne billedet. Der bliver lavet masser af fremragende fjernsyn, men den stærke kommercielle afhængighed vil betyde mindre dokumentarisme og færre eksperimenter, fordi pengene benhårdt skal satses, hvor konkurrencen er.
Vi har set, at adskillige organisationsblade er bukket under efter portostøttens bortfald, og havde det ikke været for organisationernes aktive kommunikationsstrategier, havde mange flere bukket under. I oplægget til en ny mediepolitisk strategi foreslår vi, at organisationsbladene igen skal være omfattet af mediestøtten med åbenhed over for formen.
Vi skal således være parate til at tage diskussionerne om fremtiden for medierne, både når der kommer bud på den samlede mediestøtte, og når der næste år igen skal indgås et medieforlig.

Det offentlige skal kigges grundigt i kortene

Det offentlige skal kigges grundigt i kortene

Et andet væsentligt område for arbejdet inden for både medier og kommunikation er loven offentlighed i forvaltningen. Den har nemlig været underlagt kommissionsarbejde siden 2002 og sidder på syvende år og mødes netop i dag og er meget tæt på at gøre betænkningen færdig. De seneste meldinger er, at betænkningen er klar til udgivelse og politisk behandling umiddelbart efter sommer.
Jeg har det håb, at vi med den nye lov også skriftligt får skrevet ytringsfriheden ind i dansk lovgivning. Danmark har underskrevet internationale konventioner om ytringsfrihed, men denne helt grundlæggende rettighed står ikke noget sted i den danske lovgivning – endnu, men man kunne altså ønske, at det sker nu.
Vi har i DJ kæmpet for dette gennem mange år, og det er mit håb, at vi så også får opfyldt en række af de krav, vi gennem tiden har stillet til en ny offentlighedslovgivning, nemlig

• at både helt og delvist ejede offentlige selskaber bliver omfattet af loven
• at paraplyorganisationer som Kommunernes Landsforening bliver omfattet
• at virksomheder, der får udliciteret offentligt arbejde bliver omfattet
• at meroffentligheds-princippet indgår i loven
• at der bliver strammet gevaldigt op med skrappere tidsfrister ved klager
• at vi får åbne postlister

Ønskelisten er lang, og forhåbentlig får vi rigtig meget opfyldt. DJ har haft en repræsentant, Kate Bluhme med i kommissionen, hvor der uden tvivl er foregået meget kompromisarbejde for at nå et resultat, Jeg er overbevist om, at vi nok skal nå et pænt stykke af vejen. Tilbage står så, at politikerne tager forslaget til sig, så vi har en ny, tidssvarende Lov om Offentlighed, der har det udgangspunkt, at den skal understøtte informations- og ytringsfriheden.

Forbedret kommunikationsindsats

Vi har de senere år prioriteret informationsindsatsen både i vores egne medier og eksternt. Journalisten leverer nu også web-tv på forsøgsbasis og har for alvor fået en hjemmeside, der på en meget fin måde spiller sammen med det trykte medie.
DJs hjemmeside er løbende blevet revideret og har efterhånden fået et tilsnit, der giver den størst mulige mangfoldighed af indgange til det stof, vi har liggende. Det skulle gerne være enkelt for medlemmet at bruge hjemmesiden. Og når vi i juni lancerer ”MitDJ”, DJ-medlemmernes professionelle netværk på hjemmesiden, skulle det gerne blive endnu mere relevant.
Det er også blevet til flere nye trykte medier. Vi forsøgte med freelancemagasinet Agent, men besluttede, at vi på dette område bedst udvikler informationsmaterialet på nettet, mens kommunikationsmagasinet ”K” har en mere klar målgruppe og klar profil. Det blad er et vigtigt strategisk magasin for at kunne organisere de mange kommunikatører og informationsmedarbejdere, som vi har stadig flere af.
Jeg vil godt understrege, at magasin K ikke er et særligt magasin for K-gruppen i DJ. Det er for alle medlemmer. Vi behandler kommunikationsstoffet på branchens egne præmisser, men med en journalistisk tilgang. Det gør det til et unikt blad på markedet.
Et af de områder, der har betydning, er for eksempel det grafiske, som magasinet kommer til at lægge mere vægt på. Det grafiske udtryk understøtter sammen med de mange grafiske elementer i medierne indholdet og er ofte i sig selv et centralt indhold. Grafikerne er derfor en af de nye målgrupper for magasinet.

DJ – beskeden størrelse, betragtelig styrke

Mange vil sige, at vi spænder bredt i DJ. Sådan ser det også ud i forhold til mediemarkedet for 10 og 20 år siden, men vi skal huske på, at mediemarkedet også har forandret sig. I virkeligheden organiserer vi blot som vi plejer, nemlig alle der producerer indhold til medier og kommunikation. Og det er der i dag mange flere veje til, end nogensinde tidligere.
Hvis vi vil være

• den organisation, der forhandler gode vilkår for medlemmerne og
• den organisation, der har indflydelse på medie- og kommunikationspolitikken,

skal vi organisere hele området så tæt som muligt. Det har vi haft succes med indtil nu, og det vil vi blive ved med.
Udfordringerne er:

• vi skal have en endnu bedre organisering på vores overenskomstdækkede arbejdspladser, for her er desværre et par huller
• vi skal være endnu stærkere på kommunikationsområdet
• vi skal organisere de mange freelancere, som dukker op på vores område

DJ er i dag godt nok en lille organisation med 14.222 medlemmer, men vi er en stærk organisation, og det er vi i kraft af det kæmpe arbejde, I udfører som tillidsvalgte rundt om på arbejdspladserne, i specialgrupperne og hvor I ellers færdes. Vi har på trods af mange grupperinger formået at bevare den flade struktur tæt på medlemmerne. Det er også her vi skal være, for DJ er til for medlemmerne.
Med disse ord overlader jeg beretningen, både denne mundtlige og den skriftlige til jer, delegerede!