09. sep. 2008 – kl. 14.08

TR-stævne: Forandring og ledelse på dagsordenen

Årets TR-stævne er i gang. Over to dage skal et rekordstort antal tillidsvalgte diskutere ledelse, forandring og arbejdsmiljø i Vejle. Professor Steen Hildebrandt kortlagde landskabet for forandringsledelse.

På dette års TR-stævne i Torvehallerne i Vejle har et rekordstort antal tillidsrepræsentanter og sikkerhedsrepræsentanter på 130 tilmeldt sig. I de to dage skal deltagerne beskæftige sig med emner som forandring, ledelse og arbejdsmiljø. Noget som i alle medievirksomheder er højt på dagsordenen i disse år.

Til at sætte scenen var professor i organisations- og ledelsesteori ved Handelshøjskolen Århus, Steen Hildebrandt inviteret til at tale om ledelse og forandring. To begreber som langt de fleste tillidsrepræsentanter i høj grad har inde på livet i TR-funktionen på deres arbejdspladser.

I den fem kvarter lange seance kom professoren blandt andet ind på klassiske og nyere definitioner af ledelse og forandring.

”Ledelse er et mangesidet uhyre, og man kan ikke sætte ledelse på formel” sagde Steen Hildebrandt blandt andet.

”Ledelse er at skabe resultater gennem andre. Ledelse er at skabe resultater sammen med andre. Ledelse er resultater. Med ledelse har man at gøre med formelle strukturer som skal ledes så man kan nå organisationens mål”, fortalte Hildebrandt om en af de klassiske forståelser af hvad ledelse som begreb går ud på.

De tillidsvalgte på TR-stævnet, der alle har begrebet ledelse inde på livet. kunne både grine og nikke genkendende til mange af Hildebrandt betragtninger om det at lede. Og da et af fortidens ledelsesmantraer kom op var der da også genkendelighed at spore blandt deltagerne.

 ”En klassisk betragtning var, at ledelse handlede om at få folk til at gøre noget som de ellers ikke ville have gjort”, sagde Steen Hildebrandt, der mener, at man skal vende tingene på hovedet og i stedet se på ledelse som noget der handler om at få folk til at gøre noget de elsker at gøre.”

 

Ledelse med hjertet

En af Steen Hildebrandts overordnede pointer var, at ledelse skal tages mere alvorligt. Og i øvrigt betragtes som en profession på linje med andre professioner. ”Mange faglige miljøer skal til at tage ledelse meget mere alvorligt. Man må vide noget om ledelse, hvis man skal tages alvorligt som leder”, sagde Hildebrandt til tillidsrepræsentanternes anerkendende nik.

Også begrebet forandring skal ifølge Steen Hildebrandt tages alvorligt. Og her er det værd at notere sig Hildebrandts opdeling i de forskellige typer af forandring en virksomhed kan gennemgå, og som mange medievirksomheder gennemgår i øjeblikket.

Hildebrandt inddeler forandring i fire forskellige niveauer: De strukturelle forandringer, de systemmæssige forandringer, forandringer i de mentale modeller samt de værdimæssige og følelsesorienterede forandringer.

Alt for ofte er virksomheder, ifølge Hildebrandt, optaget af de første to niveauer, det materielle. Mens ledere har sværere ved at tage fat i de værdimæssige og følelsesmæssige forandringer, der handler om mennesker frem for bygninger eller f.eks. IT-systemer.

I diskussionen om forandring, og for at forstå hvordan ledere handler mener Hildebrandt, at man skal huske, at ledelse også handler om at lade sig lede af hjertet, og ikke blot hjernen.

”Ledelse handler om følelser og værdier. Forandringer i en virksomhed kan ind i mellem kun forklares fordi lederen har nogle værdier, altså nogle subjektive forståelser.”, siger Hildebrandt, og understreger dermed, at ledelse og forandringsledelse i særdeleshed ikke altid er rationelt.

TR-stævnet fortsætter tirsdag med temaet ’forandringer’, hvor Jesper Loehr Pedersen fra konsulentbureauer MacMann Berg, der arbejder med organisationsudvikling og læring skal på scenen. Efterfølgende skal deltagernes oplevelser og forståelse af forandringer i spil.

TR-stævnet er i gang, og med det får deltagerne vigtige redskaber til det daglige tillidsmandsarbejde.

Tags: Organisation Af: Troels Johannesen

Relateret indhold

Hvorfor blive medlem af DJ?
DJ hjælper dig i gennem hele dit professionelle liv. Fra studier til pension. Som medlem af DJ har du masser af muligheder for at gode råd og hjælp, hvis du vil udvikle dig i din karriere eller...
Læs mere
Sådan bliver du medlem
Tak for din interesse i Dansk Journalistforbund – medier & Kommunikation (DJ).
Læs mere
Studerende
Som studerende koster det kun 77 kr. om måneden!
Læs mere

Relaterede nyheder

Effektfuld DJ-Kampagne: Stort kendskab – positiv vurdering
2/3 af DJs medlemmer lagde mærke til en annoncekampagne fra DJ, hvor medlemmer fortalte om deres brug af DJ. 2/3 af disse vurderede kampagnen positivt/meget positivt og endnu flere (83 %) synes...
Læs mere
Direktør-reception i DJ
DJ og AJKS inviterer medlemmer og forretningsforbindelser til reception i anledning af direktør Linda Garlovs 50 års fødselsdag. Det er 21. juni fra kl. 15.
Læs mere
Rokade i DJ-toppen
To centrale DJ-tillidsvalgte forlader deres poster. Det medfører en rokade i DJs styrende organer. HB- og FU-medlem Didde Elnif videreuddanner sig i London og foreslåes erstattet i FU af freelanceform...
Læs mere

Arrangementer

Kursus for Den faglige leder
Som formand eller næstformand står du i dag i spidsen for en medarbejderforening, kreds, specialgruppe m.v. Det giver dagligt nogle udfordringer, som kræver lederskab fra din side. Derfor inviteres...
Læs mere