10. nov. 2008 – kl. 16.43

Stort felt af forslag til Cavling-prisen

I alt 46 forskellige journalistiske arbejder er foreslået til Cavling-prisen 2008. Se listen her.

Cavling-komiteen kommer for alvor på arbejde når den skal finde vinderen af Dansk Journalistforbunds Cavling-pris 2008. For der er i år så mange som 46 forskellige journalistiske stykker arbejder, der er foreslået til dette års pris. I alt er 60 forslag indkommet, hvor altså nogle er gengangere.

Blandt de foreslåede arbejder er andre Politikens Anders Legarth Schmidt for hans dækning af psykisk syges og psykiatriens vilkår, Morten Crone og Morten Frich fra Berlingske Tidende for deres arbejde med artikelserien Forbrydelsen om blandt andet Politi-reformen. Journalist fra Nordjyske Lars Teilmann er foreslået for to forskellige projekter. I øvrigt er også hele Berlingske Tidendes Christiansborg-redaktion foreslået for redaktionens arbejde om den danske udlændingelovgivning.

Den 17. december udvælger Cavling-komiteen de kandidater, der bliver nomineret til prisen, og det er blandt disse udvalgte, at Cavling-prisvinderen, eller vinderne, skal findes.

Vinderen offentliggøres onsdag den 7. januar om aftenen. Prisoverrækkelsen foregår fredag den 9. januar 2009 ved en højtidelighed i Journalisternes Hus, Gammel Strand 46 i København.

Komiteen består af Abelone Glahn, Freelance, Carsten Ingemann, Freelance pressefotograf, Ulla Krag Jespersen, Systime, Marianne Nielsen, Ekstra Bladet og Kurt Strand, DR.

Se hele listen over forslag til Cavling-prisen. 

(OBS: Fire forslag, der er indkommet før fristen udløb, er tilføjet listen over forslag, så den nu er fuldstændig. 11/11)

Tags: Cavling Af: Troels Johannesen

Relateret indhold

Cavling
Cavling for vagthunde-journalistik når den er bedst
Læs mere
Om Cavlingprisen
Cavlingprisen blev indstiftet 18. december 1944 i anledning af Journalistforbundets 40 års dag og til minde om forbundets stifter, journalisten og forfatteren Henrik Cavling (1858-1933).
Læs mere
Cavling-komitéen
er nedsat af Dansk Journalistforbunds hovedbestyrelse og består af:
Læs mere

Relaterede nyheder

Cavling for vagthunde-journalistik når den er bedst
Journalisterne Ulrik Dahlin og Anton Geist fra Information har netop fået overrakt Cavling-statuetterne for deres arbejde med ”De statsløse”. Læs her Cavling-formand Kurt Strands tale til vinderne.
Læs mere
DJ-formandens Cavling-velkomst
DJs formand Mogens Blicher Bjerregård sagde velkommen til statsminister, nominerede, prismodtagere og gæster ved dagens Cavling-uddeling. Blandt andet ved at minde om, at journalister har brug...
Læs mere
Cavling-prisen 2011 til Information
Cavling-komiteen i Dansk Journalistforbund har valgt at tildele Cavling-prisen for 2011 til Ulrik Dahlin og Anton Geist for deres artikler om statsløse bragt i Dagbladet Information.
Læs mere