26. feb. 2008 – kl. 07.22
TV2-tillidsfolk klar til den afgørende runde
Tillidsrepræsentanterne fra TV2 Regionerne har sent mandag aften været sammen i Odense for at drøfte status i forhandlingerne om fornyelse af overenskomstforhandlingerne.
Drøftelserne fandt sted i kølvandet på næsten ni timer lange forhandlinger mellem parterne. Forhandingsmødet var det næstsidste inden den afsluttende runde på fredag. Her mødes parterne kl. 13 og med såkaldt ”open end” for at afslutte forhandlingerne.
Under mandagens forhandlinger koncentrerede parterne sig om at producere papirer om delområder, som kan tænkes at indgå i det samlede aftaleresultat. Dette arbejde blev ikke helt afsluttet, men i de kommende dage fortsætter parterne med at sende forskellige udkast til hinanden.
Målet for parterne er at få så meget som muligt på plads inden fredagens forhandlinger, så der man fredag kan koncentrere sig om at få de store spørgsmål på plads, f. eks. fastsættelsen af den økonomiske ramme, hvor man fortsat er meget langt fra hinanden.
Tillidsfolk fra alle regioner og deres stedfortræder er indkaldt til at være standby fra fredag aften, så de kan være med til at give mandat og om muligt at være med til at afslutte forhandlingerne.
Af: Henrik Bruun
Tags:
TV2,
TR,
Overenskomst
Af: Andreas