30. aug. 2006 – kl. 15.17

DJ får nyt design og undertitel


Citationstegnet er formentlig medie- og kommunikationsmenneskers mest benyttede sproglige tegn. Det kan opfattes som det essentielle af faget, idet det viser, at man respekterer ’ejendomsretten’ til resultater, meninger og formuleringer. Tegnet understreger DJ-medlemmernes roller som formidlere.

Med det nye bomærke forsvinder også ’Medieforbundet’, som gennem snart 10 år har været forbundets undertitel. Ind kommer ’Medier & Kommunikation’, som HB har besluttet er mere retvisende for forbundets medlemskreds. HB principbesluttede bomærket i juni og har i dag sagt god for en række anvendelsesområder.

Designet indføres over en bred kam den 4. oktober, hvor en to sides annonce i Journalisten beretter – og viser – bomærkets betydning og brug.

HB besluttede også, at kredse og grupper bør knytte an til forbundsdesignet i al visuel fremtoning – dog med respekt for kredsenes og gruppernes egne symboler.