Trine Aarup Ahrensberg

”Netværket for ledere i DJ har til fulde opfyldt mine forventninger. Det er svært at finde ledernetværk med journalistisk omdrejningspunkt. Men nu har jeg fundet et frirum, hvor jeg både giver og får den sparring, som er nødvendig i mit job, hvor jeg er meget alene og nærmeste chef sidder i Milano”.

Foto: Jakob Carlsen

Som sendt fra himlen

Trine Aarup Ahrensberg var blevet konstitueret chefredaktør på msn.dk og overvejede sit medlemskab af DJ. Skulle hun gå til Lederne? Men så dumpede en invitation til ledernetværk ind i mailboksen. Lige i rette tid til at hun blev hængende i DJ – også da hun senere blev fastansat i chefstillingen.

Trine Aarup Ahrensberg, 40, blev uddannet journalist i 1999 og har altid betragtet DJ som en nødvendig sikkerhed i ryggen: ”Ligesom en pensionsopsparing”. Men da hun for godt fire år siden blev redaktionschef på det Microsoft-ejede medienetværk msn.dk, kunne hun ikke finde kurser eller efteruddannelse om lederrollen via DJ:

”Der er masser af kurser for journalister. Og jeg er journalist af hjertet. Men selvom jeg ikke kunne finde relevante kurser for journalistiske ledere, blev jeg alligevel ved med at være medlem. Man skifter jo ikke fagforening, som man skifter bank”.

Mon DJ er det rigtige for mig?

Først da hun i foråret 11 blev konstitueret chefredaktør, begyndte tvivlen om værdien af DJ-medlemskabet at nage. Organisationen Lederne så ud til at være det rigtige alternativ:

”Men så kom forbundet med en invitation til at deltage i et faciliteret netværk for ledere. Hurra! Jeg sprang til øjeblikkeligt. Det var målrettet til mig. Netværket er simpelthen grunden til, at jeg fortsat er DJ-medlem. Som leder i en journalistisk virksomhed har jeg udfordringer, som kun andre i en lignende situation kan hjælpe mig med. Netværket er blevet min journalistiske livline. Jeg har her et frirum til at søge råd og få input til løsninger fra de andre”, lyder det fra Trine Ahrensberg, som har særlig glæde af netværket, fordi ’ledelse af kreative mediemennesker er noget helt særligt.’

Øjenhøjde med læserne

Trine Ahrensberg tog efter journalistuddannelsen en master i computermedieret kommunikation og er – som hun siger - ’vokset op som online’. Tilbage i praktiktiden i 1997 hos Europa Kommissionen blev hun fascineret af Europaserveren, og siden har hun haft en række webbaserede job hos Ingeniøren, DONG og senest hos DR som online journalist på DR Nyheder:

”Jeg har ikke temperament til avis, tv og den slags. Jeg har brug for at være interaktiv med mine læsere. Det er fantastisk at bede læserne om noget og så få det. Jeg elsker at være i øjenhøjde med læserne”.

Øjenhøjden har hun rig lejlighed til at dyrke på msn.dk, som er på top 10 blandt de mest anvendte danske sites. Det skyldes i høj grad, at Microsofts gratis hotmail er knyttet til sitet, som Trine Ahrensberg kalder for et medienetværk:

”Vi lever af indhold fra alle mulige partnere. Lidt ligesom dr.dk, blot har vi ikke selv ansat redaktionerne. Min opgave er at styre, lede og koordinere på tværs af alle disse indholdsleverandører. Derfor har jeg også journalistisk frihed i forhold til Microsoft, når det gælder det redaktionelle indhold. Microsoft kan f.eks. ikke forlange, at der kun bliver skrevet positive ting om Windows, eller at vi aldrig skriver om konkurrenter. Friheden er nødvendig, for at MSN kan være troværdig – både over for vores samarbejdspartnere og vores læsere”.

Trine Ahrensberg er klar over, at DJs facilitering af ledernetværket, som har 12 medlemmer, snart hører op. Det har været præmissen hele tiden, at forbundets netværkskonsulent Mads Løkke Rasmussen ville slippe netværket, når det var selvkørende: ”Vi er kede af, at Mads forlader os, men jeg er sikker på, at vi nok skal klare os uden ham”.      

Du kan læse andre medlemmers historier her

Tags: Ledelse, Netværk, Journalist webmaster@journalistforbundet.dk

Relateret indhold

DJ ledelsesforum netværk for mellemledere (overtegnet)
Netværket henvender sig til mellemledere, redaktører, kommunikatører og andre ledere med en særlig position i virksomhederne Der er ikke flere ledige pladser i netværket, men hvis du tilmelder...
Læs mere
Arrangementer
Hold øje med nye arrangementer i DJs kalender. Hidtil har DJ ledelsesforum afholdt følgende arrangementer:
Læs mere
Rammer for DJ mentor
Rammer, etik og spilleregler
Læs mere

Relaterede nyheder

Nu relanceres Pressekontakten
DJ relancerer nu Pressekontakten, journalisternes online redskab til at finde den rigtige pressekontakt i virksomheder og organisationer. Senere kommer smart phone optimeret adgang.
Læs mere
Har du lavet EUs bedste journalistik om sundhed?
For 4. gang uddeles EU-kommissionens sundhedspris for journalister. Prisen gives til de journalister, der har været med til at sætte vigtige sundhedsemner på dagsordenen. Du kan indsende dit...
Læs mere
Mediernes ansvar og etik til debat
Onsdag afholdt Folketingets rets – og kulturudvalg høring om medieetik og ansvar. DJs formand Mogens Blicher Bjerregård havde seks konkrete indsatsområder med i sit oplæg.
Læs mere

Arrangementer

Blogs og portaler - To nyskabende måder at få tag i stakeholders
Gå hjem møde ved DKF
Læs mere
Konference: Efter det arabiske forår
Stor mellemøstkonference med danske eksperter, politikere, journalister og kommentatorer. DJ-medlemmer kan deltage for blot 249 kr.
Læs mere
Kom igang med din egen hjemmeside eller blog med WordPress (Betalingskursus)
Du vil gerne oprette din egen hjemmeside eller blog, men du har ingen erfaring med det. Når du har været på dette kursus, ved du hvordan.
Læs mere